18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Tyskland - Tyrkiet

Infokamp

Spiltip af Kugelblitz den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Læs -anmeldelse
Betting tip
Første semifinale i EM 2008 står mellem Tyskland og Tyrkiet. Tyskland har rejst sig siden gruppespillet og fandt for alvor spillet frem mod Portugal. Her var man ellers inde som underdog, men en kombination af effektivt tysk spil, svag portugisisk start og med marginalerne på den rette side kunne Tyskland altså erklæres som vinder af kvartfinalen. Sejren har rykket en hel del ved den tyske selvtillid og mentalitet, og både i truppen og i landet ser man meget realistisk på at kunne gå hele vejen.

Tyrkiet har overrasket mange dette EM. Ikke kun fordi de er kommet langt, mere over måden hvorpå de har klaret det. Gang på gang har de været nede i sækken og kampen syntes afgjort, for så lige at se et tyrkisk hold vågne op til dåd og ændre fuldstændig på resultatet. Senest i kvartfinalen mod Kroatien hvor man scorede i det 122. minut og vandt i straffesparkskonkurrence, efter en kamp hvor kroaterne flere gange kunne have afgjort det til egen fordel. Den tyrkiske selvtillid fejler heller ikke noget og holdets præstationer under turneringen kan i høj grad tilskrives selvtillid, vilje og fighterinstinkt, fremfor et stjernespækket mandskab.

Til denne kamp er tyrkerne dog svækket markant i samtlige kæder, og det er svært at se hvordan de skal kunne overrumple Tyskland der ser ud til at have fundet formen, spillestilen og mentaliteten. Er der så værdi i tysk sejr? Næppe - 1,47 er noget af en hån mod bettingfolket; det er en semifinale, vi har set flere overraskelser under dette EM og tyrkerne vil - til trods for mandefald - komme ud til denne kamp med et kæmpe fighterinstinkt og en tro på at de kan gøre det.
Tyrkisk sejr er også svær at anbefale alle ovennævnte (og nedenstående) faktorer taget i betragtning. Tyskland er massive favoritter, det ville de endda stadig være selvom Tyrkiet kunne stille i stærkeste opstilling.

I første omgang vil dette tip udlægges som en info-analyse og evt. opdateres til et tip engang tirsdag - meget afhænger af trupnyt hos tyrkerne.

Af spil jeg holder øje med kan nævnes forskellige handicaptip på tyskerne (se forum hvor brugere debatterer forskellige muligheder), over 2,5 mål og ingen mål før 27. minut. Over 2,5 kan virke interessant i kraft af tyrkernes problemer i målet og forsvaret, man så ikke helt skrap ud mod Kroatien og nu mangler man endnu flere folk. Fraværet af Nihat taler dog mod dette spil samt at Tyrkiet sikkert vil starte meget afventende/defensivt ud som man har gjort tidligere. Dette kan samtidig tale for spillet da en tysk scoring vil tvinge tyrkerne til at lave om på denne taktik og satse fremad banen.
Ingen mål før 27. minut kan virke modstridende med over 2,5 mål, men som sagt venter jeg et afventende tyrkisk hold og derudover vil Tyskland nok ikke satse alt for meget i starten af kampen.

Analysen opdateres med mere trupnyt og evt. tip tirsdag eftermiddag. Frank Pilantra udlægger et alternativt spil på kampen senere, så helt snydt bliver i under alle omstændigheder ikke.

Odds for 1X2
1: 1,47 (Expekt)
X: 4,64 (Pinnacle)
2: 8,82 (Pinnacle)

Tyskland
Læs Tysklands EM-optakt her: http://betxpert.com/euro08/teams.asp?id=15

En halvsløv start kan man vidst godt kalde Tysklands begyndelse ved dette EM, men det blev der så sandelig lavet om på i kampen mod Portugal, hvor tyskerne endnu engang viste at man aldrig skal afskrive dem fra en slutrunde før det er definitivt forbi. Portugal fik en lektion i effektiv fodbold, for trods overtal i både skud- og boldbesidelsesstatistikken var det altså tyskerne der trak det længste strå.
Alle Tysklands kæder oppede sig et par niveauer og specielt midtbanen med Schweinsteiger, Ballack, Hitzlsperger og Rolfes gjorde god figur. Ligeså vigtigt var det at Miroslav Klose endelig kom på måltavlen, det må give et tiltrængt skud selvtillid. Tysklands pludselige niveau-skift kom bag på Portugal, der måske tog en smule for let på opgaven og blev overraskede over det tyske spil. Men når det er sagt var det heller ikke et tysk hold der kørte portugiserne over, der også havde sine chancer og muligheder for et andet resultalt. Så en blanding af et velsmurt tysk maskineri, Portugals måske lidt for svage start og det faktum at Tyskland havde marginalerne med sig denne gang, var hvad der afgjorde kvartfinalen.

Selvtilliden er røget betrageligt i vejret i den tyske lejr efter sejren over Portugal, og hvor man før var hurtige til at fralægge sig favoritrollen lægges der nu ikke skjul på hvem der menes at sidde med de bedste kort på hånden til denne kamp. Den obligatoriske halvgardering med at man ikke vil undervurdere nogle hold indskydes dog, men generelt er der i den tyske lejr meget lidt tvivl om hvem der bør løbe med sejren her.
Denne pludselige stigning i selvtilliden kan have to forskellige effekter på det tyske mandskab. Enten er det den tiltrængte portion mentalitet der skal til for at tyskerne kan holde stilen fra Portugal-kampen (hvor man for første gang i slutrunden så et tysk hold som vi kender dem), men det kan også få den modsatte effekt hvor tyskerne måske bliver for overmodige og selvtilfredse. Forløbet ved dette EM har i hvert fald vist at Tyskland har haft det bedst når favoritrollen kunne lægges lidt på hylden, mens man har haft problemer med at leve op til denne når man mødte hold man forventedes at slå (Kroatien og Østrig).

Trupnyt - Tyskland
Hvor man før kampen mod Portugal var nød til at lave et par rokeringer i startopstillingen, ser det her ud til at man stiller i samme formation som i kvartfinalen. Holdet så som sagt bedre ud end i nogle af de andre kampe under denne slutrunde, og Joachim Löw udtalte på et pressemøde klichéen: "Lav aldrig om på et vindende hold". Denne udtalelse skal nok ses i lyset af at man har fundet sin ideal-opstilling, og at Frings måske ikke når at blive helt klar. Bliver den stærke midtbanespiller fit til kampen må Rolfes højst sandsynligt overlade pladsen til fordel for Bremen-manden.

Frings trænede med mandag, dog ikke helt uden smerter. Skal han spille bliver det på smertestillende og måske en speciel anordning til at beskytte hans ribben.

Til Portugal-kampen stillede man op med kun Klose som den deciderede angriber og så Podolski, Ballack og Schweinsteiger som offensiv midtbane. Mod Tyrkiet kan Löw vælge samme konstellation, men muligheden for at skifte tilbage til en 4-4-2 er der også. Som tidligere nævnt var det dog først mod Portugal man for alvor fik tysk klasse af se, så det vil give god mening at holde samme formation som i kvartfinalen.

Både Hitzlsperger og Schweinsteiger gjorde det godt mod Portugal og får sikkert lov at starte inde igen. Vi får nok et tysk hold at se der er i mere boldbesiddelse end de var mod Portugal, og jeg tror især tyskerne vil forsøge at komme frem over fløjene hvor Tyrkiet ser svage ud. Den tyrkiske defensiv har set skidt ud tidligere, og ser om muligt endnu værre bemandet ud til denne kamp, så de får nok at se til med at holde Podolski og Klose fra fadet.

Mulig opstilling: Lehmann - Lahm, Metzelder, Mertesacker, Friedrich - Schweinsteiger, Ballack, Rolfes/Frings, Hitzlsperger - Podolski, Klose.

Tyrkiet
Læs Tyrkiets EM-optakt her: http://betxpert.com/euro08/teams.asp?id=14

Tyrkerne har stået for turneringens mest iøjnefaldende præstationer - ikke blot fordi man avancerede fra gruppen foran Tjekkiet, ej heller fordi man nu står i en EM-finale; det iøjnefaldende ved det tyrkiske hold har uden tvivl været deres evne til gang på gang at vende en kamp til deres fordel. De er ikke just et hold med det ene stjernenavn efter det andet, nej tyrkerne er kommet så langt pga. fightervilje, et stærkt kollektiv og ved at nægte at give op før sidste fløjt (og et tæt venskab til Fru Fortuna skal vel også lige med). Men er det nok til at gå hele vejen?
Kvartfinalen var lige ved at være enden for tyrkerne, men en udligning i 122. minut førte kampen videre til straffespark og herfra er resten velkendt. Den ordinære kamp endte 0-0 og lige til trods for de første minutter var det et tyrkisk hold der spillede meget afventende og lod Kroatien om det kreative.

Også i den tyrkiske lejr er stemningen høj, og læser man rundt omkring på nettet og vejrer stemningen i landet er det et tyrkisk folk med meget stor tiltro til deres landshold. Den tyrkiske selvtillid bunder dog ikke så meget i flot og overbevisende spil, som er det der har affødt selvtillid hos tyskerne, men mere i at holdet har været i stand til at skabe overraskelsen og flere gange kæmpet sig tilbage efter det har set aller sortest ud.

Trupnyt - Tyrkiet
Mod Kroatien var man hårdt ramt skades- og karantænemæssigt, og til semifinalen mod Tyskland ser det endnu værre ud. Målmand Volkan har stadig karantæne, så endnu en plads i startopstillingen til den aldrende Rüstü. Nuvel han endte som helt mod Kroatien og har en kolossal rutine, men udover det så han noget usikker ud ved flere lejligheder og er langt fra tidligere tiders niveau. I forsvaret er Emre Asik ude med karantæne, mens Emre Gungor og Servet Cetin døjer med skader og er tvivlsomme. Her er Cetin den vigtigste og bliver han ikke klar vil det efterlade et stort hul i det centrale forsvar, der så enten skal dækkes af Hakan Balta (normal venstreback) eller Mehmet Topal (defensiv midtbane) - ikke optimalt!
På midtbanen har man Arda Turan ude med karantæne og Emre Belozoglu og Tumer Metin på skadeslisten. Igen tre vigtige mand man må undvære, der er dog et lyspunkt i at Aurelio er tilbage fra karantæne. Her stopper Tyrkiets mandskabsproblemer dog ikke, da man også i angrebet må undvære folk, nemlig Nihat (skadet) og Tuncay Sanli (karantæne). Nihat er om nogen stjernen på holdet og hans fravær en meget stor svækkelse, selvom Semih Senturk bestemt ikke skal undervurderes.

Tyrkiets problemer i truppen tvinger manager Fatih Terim til at foretage en del ændringer, og vil nok afholde ham fra at være så uforudsigelig som han ellers nyder at være. I forsvaret er der som sagt mulighed for to varianter som makker til Zan i det centrale; Balta eller Topal. Med Topal som central forsvarer kan Balta spille sin vante plads som venstreback, mens Ayhan Akman (Galatasaray) vil overtage Topals plads på den centrale midt. Bliver det Balta i centerforsvaret vil Ugur Boral (Fenerbahce, normal venstrekant) sandsynligvis udfylde pladsen til venstre for ham. Bliver det sidstnævnte scenario vil tyrkerne stå med en ret svækket venstrekant, hvilket alt andet lige vil være en kæmpe fordel for Löws tropper med det hurtige kantspil.

Som tidligere nævnt vil Terim sikkert lægge en afventende taktik for dagen som man gjorde mod Kroatien, da man ikke har truppen (og slet ikke med de mangler) til at udfordre tyskerne på spil og klasse - hård vilje, fysik, fight og et håb om man kan holde Tyskland stangen skal være nøgleordene for tyrkerne her.

Mulig opstilling: Rüstü - Balta, Topal, Zan, Sarioglu - Karadeniz, Akman, Aurelio, Altintop, Richards - Senturk.

Fremtidige tips

Ekspert Virtus Entella- Südtirol
21 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,65Betano
Ekspert Fulham - Nottingham F.
22 dec 21:00
Betvalue
1103%
1,72Bet365
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Kongens nytårstale nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
5145%
4,84LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.