18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

OB - Fulham

Infokamp

Nature Energy Park
Spiltip af Nikolaj Petersen den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

OB skal forsøge at rejse sig, når de torsdag får besøg af Fulham i EL-gruppespillet. En turnering som begge hold lader til at tage seriøst.

Der er mange spørgsmålstegn omkring OB forud for denne kamp. Holdet har lidt 3 nederlag i træk og virker til at være i opløsning, hvor problemet særligt er enkelte spilleres manglende engagement. En europæisk kamp (OBs seneste sejr var i første gruppespilsrunde, ude mod Wisla) bør dog motivere disse spillere, da det er det mest oplagte salgsvindue de kan tænke sig.

Fulham er ramt af skader i angrebet, hvilket svækker en i forvejen svagt kørende offensiv. I denne sæson har Fulhams problem nemlig været at finde skarpheden foran modstandernes mål, hvilket 4 mål i 6 Premier League kampe bekræfter (til sammenligning har Man Utd scoret 22).

Kampen er umiddelbart svært at spå om, da der er mange ubekendte faktorer omkring OB. Jeg tror dog hjemmeholdet finder luft til en god fight i morgen, hvilket i disse europæiske kampe betyder stram organisation og fokus på de defensive løb.

Fulham vil helst have tre point, men kan sagtens acceptere et enkelt. Derfor vil de næppe heller diske op med nogen storoffensiv. Så umiddelbart forventer jeg mig en målfattig og hårdt kæmpet fodboldkamp.

Jeg finder dog ikke umiddelbart værdi i noget, men har svært ved at sætte præcise procenter på kampen. Hvad tænker I?

Umiddelbar CV: 33-29-38

Vi skruer tiden tilbage til 17. august: OB har lige leveret et enestående resultat ved at besejre Villarreal 1-0 hjemme i CL kvalifikationen. En sejr der blev grundlagt på baggrund af hård fight og et veludført taktisk oplæg. I dagene efter var medier og alverdens selvudnævnte eksperter enige i, at OB havde fundamentet til at true FCK's suveræne position i toppen af dansk fodbold.

Noget gik galt. OB er nu i krise. Et hold uden rygrad, der falder sammen. Et hold der ikke står sammen, der ikke kæmper for samme projekt. I weekenden blev det så til et 1-4 nederlag hjemme til FCM, der efterfølgende fik den profilerede angriber, Peter Utaka, til at løfte sløret for, at der er problemer i OB truppen.

Nogle kan måske huske, at OB for noget tid tilbage valgte at fyre både træner og den sportslige ledelse, fordi der var lignende problemer. Klubben gjorde Henrik Clausen og Thomas Helveg til midlertidigt trænerpar, men siden de efterfølgende gjorde det ganske habilt, blev kontrakten gjort permanent. De fleste troede, at problemerne var historie og at luften var renset.

Det var desværre ikke tilfældet og spørgsmålet er nu hvad vi kan forvente os af OB? Sidst de vandt en fodboldkamp var ude mod polske Wisla Krakow i Europa League, hvor tingene så ud til at fungere. Nu møder man så engelske Fulham i selvsamme turnering, men kan odenseanerne igen finde inspirationen til en god præstation.

Ovenpå den nye krisesnak, har kritikerne særligt været ude efter de afrikanske spillere i OB truppen. Anklagen er, at de har dårlig attitude og ikke gider det nok. Det er svært at være uenig i dette, men spørgsmålet er om disse spillere kan motiveres til en forrygende indsats mod Fulham. En Europa League kamp er trods alt et fantastisk salgsvindue for disse spillere, hvis de virkelig har så store problemer med tilværelsen i det danske.

Jeg ville hjertens gerne spå OB gode chancer i torsdagens kamp, men jeg er meget i tvivl om hvilket OB vi kommer til at se på banen. Det bliver sindsygt afgørende for deres chancer i kampen. Men jeg må samtidig også advare mod at tro, at de ikke kan rejse sig og at Fulham er et oplagt spil. Spillerne har vist, at de har det i sig. En stor europæisk kamp kan få denne trup til at samle sig og modbevise kritikerne igen.

I engelske Fulham er der noget mere styr på tingene. Godt nok frister man en tilværelse som nr. 17 efter 6 runder i Premier League, hvor man endnu ikke har vundet en kamp, men med ny manager er det kun forståeligt at resultaterne svigter lidt i den første tid.

Det er hollandske Martin Jol som Fulham har hevet ind efter Mark Hughes, ovenpå en ganske flot sæson, valgte at trække sig i sommers.

Jol har overtaget et solidt Fulham mandskab, der ført an af gode gamle Danny Murphy, spiller en nydelig omgang pasningsfodbold. I denne sæson har det til gengæld knebet med at omsætte spil til chancer og mål.

Danny Murphy er et godt eksempel på en Fulham spiller. Dygtig, erfaren, men også godt oppe i årene. Deres fundament er på mange måder bygget op omkring aldrende spillere, der er på vej mod karrierens efterår. Disse spillere skal jo skiftes løbende ud, men spørgsmålet er om Fulham har været dygtige nok i den proces – det finder vi ud af om nogle år.

Jeg forventer Fulham vil forsøge at dominere kampen. Deres stil er det boldbesiddende, så det ville overraske mig meget, hvis de gik væk fra dette. Manager Martin Jols fokus vil først og fremmest være på at få et resultat med hjem. Derfor forventer jeg ikke Fulham vil tage unødvendige chancer, men stå kompakt og se kampen an. Altså en kontrolleret offensiv.

Fulham lader i øvrigt til at tage kampen (og turneringen) relativt seriøst og vil stille med et stærkt hold.

Trupinfo

OB

OB har udtaget en trup på 20 mand, hvor kun Jacob Schoop (m – reserve), Daniel Krog (må – reserve) og Christian Sørensen (m – reserve) er siet fra ift. den førsteholdstrup man arbejder med. OB kan altså stille med de stærkeste.

Forventet startopstilling (4-4-1-1): Wessels, Ruud, Reginiussen, Christensen, Mendy, Johansson, Djemba-Djemba, Sørensen, Traore, Andreassen, Utaka.

Fulham

Mangler Moussa Dembele (a – reserve/fast), Bobby Zamora (a – fast), Bjørn Helge Riise (m – reserve) og Simon Davies (m – reserve). Derudover er Orlando Sa (a – reserve) tvivlsom.

Dembele og Zamora kunne nemt have udgjort angrebsparret, så naturligvis en svækkelse at de er ude.

Forventet startopstilling (4-4-1-1): Schwarzer, Grygera, Baird, Hangeland, Riise, Kasami, Sidwell, Murphy, Dempsey, Ruiz, Johnson.

Form

OB

OB 1-4 FCM (Superliga)

Fredericia 1-0 OB (Cup)

AC Horsens 4-3 OB (Superliga)

Wisla Krakow 1-3 OB (EL)

Silkeborg 1-3 OB (Superliga)

Fulham

West Brom 0-0 Fulham (Premier League)

Chelsea 0-0 (4-3 efter straffe) Fulham (Liga Cup)

Fulham 2-2 Man City (Premier League)

Fulham 1-1 Twente (EL)

Fulham 1-1 Blackburn (Premier League)

Indbyrdes

Ingen indbyrdes.

Fremtidige tips

Ekspert Viborg - FC Midtjylland
7 dec 14:00 3 kommentarer
Betvalue
2109%
1,82Betano
Ekspert Cagliari - Roma
7 dec 15:00
Betvalue
2106%
1,72Betano
Ekspert Randers FC - AGF
7 dec 16:00
Betvalue
2107%
1,85Danske Spil
Ekspert Jacksonville Jaguars - Indianapolis Colts
7 dec 19:00 1 kommentar
Betvalue
2110%
1,88LeoVegas
Ekspert Minnesota Vikings - Washington Commanders
7 dec 19:00 2 kommentarer
Betvalue
2109%
1,82LeoVegas
Ekspert Green Bay Packers - Chicago Bears
7 dec 22:25
Betvalue
3111%
3,60Bet365
Ekspert Monza-FC Sudtirol
8 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,57Betano
Ekspert Los Angeles Chargers - Philadelphia Eagles
9 dec 02:15 1 kommentar
Betvalue
1105%
1,85LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.