Manchester United - Swansea
Infokamp
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Svanerne gæster fraværsramte djævle
Det taler for Manchester United
- Clement har fokus på Swanseas defensiv, og med United formentlig tvunget til offensiv opstilling, kan det sætte svanerne under massivt pres.(*1)
- Manchester United er på hjemmebane, og at komme til Old Trafford som et lavere rangerende hold er aldrig nemt.
- United har ikke tabt i ligaen siden oktober hvor man ude tabte til Chelsea. Det er 24 kampe uden nederlag i Premier League.
- Swansea har ikke været gode på udebane under Clement. Blot 1 sejr, og derefter 6 nederlag i træk er det blevet til væk fra Liberty Stadium.
- I en kamp mod et bundhold, kan det være en fordel for United at have Blind i midterforsvaret, der er hurtig, forudseende og en god boldspiller.
Det taler for Swansea
- Manchester United er massivt ramt af fravær (se trupnyt), og selv Mourinho har udtalt at det står slemt til (*2).
- Manchester United kan blive tvunget til at stille mere offensivt end ønsket, idet man mangler flere vigtige brikker på midtbanen og i forsvaret.
- Kampen er for United presset ind mellem et vigtigt Manchester Derby, og en Europa League-kamp mod Celta Vigo. Måske nedprioriteres dette opgør.
- Swansea kommer topmotiverede, da man skal bruge points i kampen mod nedrykning. Bundhold er altid svære at møde på dette tidspunkt af sæsonen.
CHANCEVURDERINGER
Kom gerne med input da jeg er i tvivl. Jeg har haft kig på kampen her længe som også er beskrevet i artiklen her, men oddset har også været faldet så kraftigt, at jeg er bange for værdien på Swansea (handicap) eller under 2,5 mål er forsvundet.
TRUPNYT
Manchester United:
Manchester United er massivt ramt af vigtige fravær, og må til kampen her undvære:
Phil Jones (Midterforsvar, fast) ude siden marts.
Chris Smalling (Midterforsvar, fast) ude siden marts.
Marcus Rojo (Midterforsvar, reserve (fast efter fravær af Jones og Smalling)) nyligt fravær efter han udgik med skade d. 20/04.
Mourane Fellaini (Midtbane, fast/reserve) modtog rødt kort I Manchester Derby sidste kamp, og har dermed karantæne.
Paul Pogba (Midtbane, fast) sad ude i Manchester Derby med skade, og er heller ikke klar til dette opgør.
Juan Mata (Midtbane/Offensivspiller, fast) ude siden marts.
Zlatan Ibrahimovic (Angriber, fast, topscorer) ude siden 20/04.
I samtlige kæder er United ramt af vigtige fravær, og selvom man har en bred trup, så er det de færreste hold der ikke bliver berørt af så massiv en fraværsliste. I forsvaret er man ramt i midten med 3 fraværende, men all-round spilleren Blind har før udfyldt rollen, bl.a. senest mod Manchester City hvor man holdt 0’et.
Den centrale midtbane er ikke den bredeste position på holdet, så at mangle både Pogba og Fellaini er et stort tab. Det kan forventes at man spiller med Carrick og Herrera som deciderede midtbanespillere, og så en wing/offensivspiller på positionen bag Rashford i angrebet. Denne ”hængende” angriber kunne eksempelvis udfyldes af anfører Rooney, der har spillet dette masser gange før.
I offensiven er man ramt af topscorer Zlatans fravær, som kan være et ekstra stort tab mod en defensiv midtbanespiller, da han er stor og stærk, mens afløser Rashford primært har sine forcer med sin hurtighed og kontraspil.
Swansea:
Swansea har også været ramt af flere fravær på det seneste, særligt på den centrale midtbane hvor Fer (fast) og Cork (fast) har været ude med skader. Fer var tilbage i seneste kamp mod Stoke, mens Cork forventes at være klar til dette opgør efter at have været ude siden starten af April.
I seneste opgør mod Stoke var man desuden uden den faste venstre back Olsson, men han skulle være klar igen, og vil være en forstærkning af defensiven.
Dyer og Routledge (Begge offensive wings) er fraværende med skader, men det har blot betydet en lille ændring i formationen hos Clement, der i stedet for 4-3-3 er gået over til en mere 4-4-2 Diamant formation. Det betyder at der er plads til Ayew i angrebet som giver en god partner til stærke Llorente, mens Siggurdsson kan få en mere central rolle på banen, uden at skulle trække ind fra sin kant. Det virker umiddelbart ikke som en skidt ændring for holdet, og udløste da også et godt resultat mod Stoke senest.
Bud på opstillinger
Manchester United (4-2-3-1):
De Gea – Young, Bailly, Blind, Shaw – Herrera, Carrick – Lingaard, Rooney, Martial - Rashford
Swansea (4-1-2-1-2):
Fabianski – Naughton, Fernandez, Mawson, Olsson – Cork, Fer, Carroll – Siggurdsson – Ayew, Llorente
Kilder: holdnyt.dk, soccerway.com, footballfantasyscout.com, skysports.com, sportinglife.com, premierinjuries.com
Noter:
*1: Manchester United er uden de faste midtbanefolk Pogba og Fellaini. Man spiller helst med 3 centrale midtbanespillere, men har med fraværene blot Carrick og Herrera til rådighed. Derudover skal det med i overvejelserne, at Carrick har rundet de 35 år, og ofte ikke spiller 2 hele kampe i træk denne sæson. Han spillede hele kampen i lokalopgøret mod City for blot 3 dage siden, og spørgsmålet er hvor klar han er til dette opgør. Det betyder formentlig, at Mourinho må gå over til 2 deciderede, centrale midtbanespillere, mens en type som Lingaard kan blive flyttet ind som en mere offensiv minded spiller på denne position. Det kan give et offensivt, pasningsorienteret og driblestærkt United-hold, som måske netop vil passe godt mod et defensivt orienteret og kompakt Swansea-mandskab.
*2: Mourinho udtalte i optakten til kampen: “I'm also training hard in the gym so I can be an option also.” Med henvisning til at der er tyndet godt ud I truppen.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar