Lolland-Falster Alliancen - Randers FC: 2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 15-20-65%
- Betvalue
- 2108,6%
- Spilbar ned til odds
- 1,54
- Rigtig/forkert
LFA:
Holdet ligger inden denne kamp på en 9.plads med et fornuftigt hul ned til stregen på 6 point til HIK, som efter dagens nederlag til Ølstykke sågar har spillet en kamp ekstra.
Her skal de så byde ligaens førerhold op til dans, og det kan godt blive en svær opgave for mandskabet, som har været temmelig svingende her i foråret.
Holdet er nogenlunde lige gode hjemme og ude og deres hjemmebane statistik er heller ikke just skræmmende med 4-4-4 og en målscore på 16-18. Seneste hjemmekamp tabte man således med hele 0-3 til Fredericia.
I forrige runde var holdet et smut i Valby, hvor de mødte Frem – en trist affære, som ikke bød på den mest polerede form for fodbold, hvilket nok primært skyldes diverse skader hos begge mandskaber. Den halvkedelige kamp endte meget retfærdigt med et retfærdigt 0-0 resultat.
Holdet har været hårdt ramt af skader, hvilket bla gav debut til Troels Christensen i kampen mod Frem. Anders Kruse vender tilbage til weekendens kamp, da han er blevet sin skade kvit. Holdet må dog stadig undvære Mads Jensen (f – fast), Jon Nielsen Santos (f – fast), Kenneth Jørgensen (m – fast) og Håkan Nilsson (f – reserve) pga. skader.
Begge holdets 2 keepere render rundt med små skader, hvoraf Martin Johnsens betegnes som mildest, derfor vogter han målet.
Skader/Karantæner:
Mads Jensen, Jon Nielsen Santos, Kenneth Jørgensen og Håkan Nilsson er alle skadede.
Randers:
Holdet havde en lang række af kampe, hvor holdet i flere tilfælde måtte stille sig tilfredse med et enkelt point. De var faktisk helt oppe på en stime på 6 kampe uden sejr. Årsagen skal findes i pokalen, hvor holdet havde stor succes og sikret sig en finale plads mod SAS liga holdet fra Esbjerg. Eventyret fik en lykkelig slutning, da holdet kunne hæve trofæet efter at have vundet finalen i Parken med 1-0. En stor bedrift af mandskabet, hvorefter al fokus kan rettes mod Viasatdivisionen, hvor holdets helt store mål nu skal indfries i form af en oprykning.
De sidste 2 kampe i rækken er begge vundet med de klare cifre 3-0 over hhv. Brønshøj og Kolding. Jesper Christiansen var til pokal finalen blevet vraget som Karsten Johansens makker oppe i front til fordel for Lars ”dyne” Larsen. Dette har imidlertid for alvor sat skub i tingene for Jesper, som i den seneste kamp mod Kolding efter min mening spillede sin hidtil bedste kamp for klubben, som blev kronet med 2 kasser.
Ligesom hjemmeholdet må gæsterne sande at de ikke kan stille op i absolut stærkeste opstilling, men ifht. Mange af de andre hold i rækken, så har Randers bredden til at kunne klare skader.
4 spillere er definitivt ude til søndagens kamp. Det drejer sig om Alex Da Silva (m- fast), som er i karantæne. Isaah Ahmed (f – reserve) er udtaget til det ghanesiske landshold og er taget med landsholdet til forberedelse til det forestående VM. Rene Carlsen (f – fast) og Fabinho (a – fast) er begge skadede.
Derudover hersker der i skrivende stund tvivl om 3 spillere. Det drejer sig om Stig ”tøffe” Tøfting (m – fast), Thomas Dalsgaard (a – reserve) og Carsten Fredgaard (m – fast).
Carlsen og Fabinho har været skadet i et stykke tid og de evt. tab på midtbanen er ikke så slemme, som man måske kunne foranlediges til at tro. Holdet råder over gode erstatninger, som før har leveret gode præstationer, når de har fået chancen – her tænkes især på Rasmus Hansen og Lars ”Dyne” Larsen.
Holdet kan glæde sig over, at deres topscorer, Karsten Johansen, vender tilbage på holdet efter endt karantæne, hvilket er et kæmpe plus. Og med Jesper Christiansens opadgående formkurve tegner det til at blive hedt foran LFAs mål.
Skader/Karantæner:
Rene Carlsen (f – fast) og Fabinho (a – fast) er skadede. Alex Da Silva (m – fast) er i karantæne.
Indbyrdes opgør:
Randers-LFA 4-1
Konklusion:
Begge hold har en del skader, men bredden hos gæsterne er større. LFA ligger lunt i tabellen og selvom de gerne vil have point i denne kamp, så tvivler jeg på det lykkes for dem, når et så formstærkt mandskab som Randers kommer på besøg. Randers er nærmest pisket til at vinde for at holde deres konkurrenter på afstand. Jeg tror Randers fortsætter de gode takter og slår LFA igen, selvom jeg ikke tror det bliver ligeså stort som i det første møde, hvor Randers vandt overlegent.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar