Vundet
Tips & Spilforslag
Dumbarton - Morton: 2
Spiltip af Jonas Germannsen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 27-28-45%
- Betvalue
- 1101,3%
- Spilbar ned til odds
- 2,22
- Rigtig/forkert
Betting tip
1-tallet giver 2,88 hos 888sport
X giver 3,50 hos en lang række bookmakere
...og Bet365s 2,25 for 2-tallet står endnu, et odds, der i øvrigt også fås hos bwin.
Jeg vil slet ikke udelukke, at jeg kan have fejlbedømt denne kamp, som er sæsonens første seriøse opgør for begge hold. Men som allerede angivet i indledningen, så skal den forhåndsfordel, som jeg har tildelt Morton mere søges i, at Dumbarton i hvert fald traditionelt har prioriteret denne turnering - af nogle kaldet 'diddy cup' - lavt. Faktisk er Dumbarton røget ud i første runde hver eneste gang, man har spillet i denne turnering, også selv om lodtrækningerne har været overkommelige.
For eksempel siger det os noget, at kampen i dag er blevet rykket tilbage fra lørdag fordi nogen skulle bruge Dumbartons stadion - det moderne Strathclyde Homes Stadion - til et bryllup! Dumbarton rykkede op i 2. division ved udgangen af sidste sæson efter en overlegen sluspurt med 7 sejre i træk - faktisk lidt uventet, i hvert fald for mig, men tilsyneladende ikke for bookmakerne, der havde Sons som favoritter til at vinde 3. division ved starten af 2008-2009 sæsonen.
Prioriteten i denne sæson er klart at etablere sig i 2. division. Og her er det, at jeg har tilladt mig implicit at konkludere, at Dumbarton følgelig måske ikke vil prioritere pokalerne særligt højt. I hvert fald ikke Challenge Cup'en, den mindste af de tre landsdækkende skotske pokalturneringer. Dumbarton har oprustet heftigt til den nye sæson med tilknytningen af en række spillere, der især er hentede i 3. division.
Det var en klar streg i regningen i Dumbartons sæsonforberedelser, at anfører Lennon omkom i et biluheld efter at sidste sæson var slut, men det understreger på den anden side, at manager Chapman skal bygge et nyt hold op. Uden at vide det tror jeg, at Chapman vil bruge kampen imod Morton til taktiske eksperimenter. Så er resultatet måske lidt mindre vigtigt; som anført må det i denne sæson primært være ligaen, som det handler om.
Det betyder selvfølgelig ikke, at Morton vil priortere deres liga - 1. division - lavt. Men med øje på den voldsomme oprustning, som liga-rivalerne har indledt i sommerpausen - særligt Dundee FC har købt vildt ind - og Mortons egne ret pauvre indkøb, så må det være tydeligt, at det mest er overlevelse, som det kommer til at handle om. Hvis man skal have noget sølvtøj med hjem i denne sæson, så skal det nok være en pokalturnering, som man skal gå efter.
I det lys passer det fint, at Morton gennemgående er et stærkt pokalhold med flere SPL-skalpe under bæltet i de sidste par sæsoner. Også Challenge Cup'en har man gjort det fint i før - f. eks. nåede man semifinalen i denne turnering sidste år førend man blev sendt ud af højlænderne fra Ross County.
Hvor Morton har købt ganske lidt ind - det mest iøjnefaldende indkøb er den defensive midtbanespiller Neil McFarlane, der er hentet hos 1. divisionsrivalerne Queen of the South - så har man spillet ganske mange og ganske hårde træningskampe. 'Hårde' forstået på den måde, at Morton gennemgående har været oppe imod modstandere, der er i hvert fald et par niveauer over den modstand, som Morton møder til hverdag.
Senest således det rumænske mesterhold Unirea Urziceni, der slog vestskotterne med 3-0 i lørdags - ikke et overraskende resultat, men det siger noget om, at manager Irons prøver på at få det bedste ud af de spillere, som han allerede har til rådighed, fremfor at købe sig til nye kompetencer. Med andre ord tror jeg, at Morton vil fortsætte med sidste sæsons kompakte, for ikke at sige defensive, stil, samt at det vil være med stort set de samme spillere, som man havde sidste sæson, for ganske vist har Morton ikke indkøbt det store, men man har så vidt jeg kan se i det store og hele fastholdt den samme trup.
Indbyrdes opgør: her ligger fordelen så afgjort hos Morton, der har vundet deres sidste 4 kampe imod Dumbarton - omend det også er 3 år siden, de to hold mødtes sidst.
Skader og karantæner: der er hverken skader eller karantæner hos Dumbarton, der har indgået en korttids-kontrakt med Denis McLaughlin (A), der var på lån fra Hearts i sidste sæson, med henblik på en eventuel permanent kontrakt. Man må nemlig ikke stille med 'trialists' i denne turnering...
Hos Morton er Allan McManus (F) i karantæne. Dominic Shimmin (M) er ude med en skade.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar