Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-2)
- 56-44%
- Betvalue
- 2105.6%
- Spilbar ned til odds
- 2.27
- Rigtig/forkert
STATISTIK (V-VO-TO-T)
Boston: 26-6-2-15. Hjemme: 16-1-2-8.
Pittsburgh: 20-9-4-18. Ude: 10-4-2-11.
INDBYRDES OPGØR
06/12-11 NHL Pittsburgh Penguins - Boston Bruins 1-3 FT
06/03-11 NHL Boston Bruins - Pittsburgh Penguins 2-3 OT
15/01-11 NHL Boston Bruins - Pittsburgh Penguins 2-3 FT
11/01-11 NHL Pittsburgh Penguins - Boston Bruins 2-4 FT
11/11-10 NHL Pittsburgh Penguins - Boston Bruins 4-7 FT
BOSTON BRUINS
Bruins fik en skidt start på sæsonen og tabte mange kampe i oktober, men siden da har de forsvarende mestre vendt skuden, og det kører som smurt for Bruins, som er lige i hælene på New York Rangers i toppen af Eastern Conference.
Bruins fungerer godt både offensivt og defensivt. Bredden på holdet er rimeligt god, og den meget fysisk prægede spillestil har vist sig værdifuld igen i denne sæson. Målmand Tim Thomas er af politiske årsager ikke den mest populære herre i Boston, men hans spil på isen har igen i denne sæson været helt sublimt. Backup-målmand Tuukka Rask har ligeledes gjort det fremragende, og Boston råder over NHL’s nok stærkeste målmandsduo i denne sæson.
I den seneste måned har resultaterne været lidt svingende for Boston, men man har dog også spillet en del kampe på udebane. Generelt har Bruins-defensiven dog ikke været helt så skarp i de seneste uger, som man var tidligere på sæsonen, og der er gået en del mål ind.
Offensivt har mange spillere bidraget til målscoringen, og den store bredde gør Bruins svære at stoppe. Boston kom dog til kort i den seneste kamp, hvor man mødte en storspillende Cam Ward, som afværgede alle 47 Bruins-afslutninger, men én kamp fortæller ikke så meget, og derfor kan Bruins meget vel vise skarpheden igen i de kommende kampe.
Boston er ligaens klart mest scorende hold, og både i powerplay og boxplay hører man til i ligaens bedste fjerdedel. Defensivt er man fjerdebedst.
FORM
03/02-12 H Carolina Hurricanes T 0-3 FT
01/02-12 H Ottawa Senators V 4-3 FT
25/01-12 U Washington Capitals T 5-3 FT
22/01-12 U Philadelphia Flyers V 5-6 PEN
21/01-12 H New York Rangers T 2-3 OT
TRUPNYT
Boston må undvære centeren Marc Savard, som har siddet ude i halvandet år, og måske aldrig kommer tilbage, samt den dygtige wing Nathan Horton, som ikke har været med i de seneste tre kampe.
Horton er en vigtig spiller, da han passer perfekt ind i holdets spillestil. Canadieren er fysisk stærk og ved samtidig hvor målet står. Horton er sammen med backen Zdeno Chara den mest scorende spiller i powerplay og han er også blevet matchvinder i tre omgange. Det eneste lille ”men”, er hans plus/minus-stats, hvor han er noteret for et rundt nul.
I målet ventes Tim Thomas, som har haft en forrygende sæson, at starte. Thomas er ikke den mest populære herre i Boston for tiden, men det skyldes ikke hans spil på isen, hvor han har været helt fantastisk igennem det meste af sæsonen.
PITTSBURGH PENGUINS
Pittsburgh har spillet uden stjernen Sidney Crosby i det meste af sæsonen, og de fleste af holdets øvrige profiler har også på skift figureret på skadeslisten. I øjeblikket er man så tæt på at være i stærkest mulige opstilling, som man snart har været i denne sæson, da alle profiler på nær Sidney Crosby og Jordan Staal er til rådighed.
Evgeni Malkin har for alvor slået sig fast som en verdensstjerne i denne sæson, hvor han har fået muligheden for at træde ud af Crosbys skygge. Malkin er holdets topscorer med 59 point i 44 kampe, hvilket også gør ham til topscorer i hele NHL.
Malkin har fungeret fremragende sammen med James Neal, der ligesom russeren har nettet 27 gange i sæsonen, og de to spillere har stor andel i, at holdet har hentet rimeligt mange point på trods af de store skadesproblemer.
Penguins er et godt allround hold, som både evner at score og et lukke modstanderne ned. I en del kampe er man gået rimeligt defensivt til værks, og har forsøgt at lukrere på modstandernes fejl, men man har også vist evnen til at dominere kampe og ligge et hårdt tryk på modstanderne. Pittsburgh er det hold som skyder næstmest, og samtidig tillader man næstfærrest skud, hvilket vidner om, at holde er utroligt pucksikre både offensivt og defensivt.
Før All Star-pausen var Penguins inde i en fremragende periode og vandt syv kampe i træk. Den ottende sejr kom så i den første kamp efter pausen, hvor man besejrede Toronto med 5-4 efter straffeslag, men dagen derpå måtte man se Maple Leafs løbe med en 1-0-sejr i en intens affære, hvor Penguins hele tre gange blev afvist af stolperne.
FORM
02/02-12 U Toronto Maple Leafs T 1-0 FT
01/02-12 H Toronto Maple Leafs V 5-4 PEN
25/01-12 U St. Louis Blues V 2-3 PEN
22/01-12 H Washington Capitals V 4-3 OT
21/01-12 H Montreal Canadiens V 5-4 PEN
TRUPNYT
Pittsburgh må undvære to stærke centere i form af stjernen Sidney Crosby og ligeledes stærke Jordan Staal. Crosby fik comeback i slutningen af november, men blev skadet igen kort inde i december, og det er således kun blevet til otte kampe i denne sæson, hvor han til gengæld har kvitteret med 12 point.
I Crosbys fravær har Jordan Staal været en vigtig faktor, men han har også siddet ude i en måned nu, hvor Penguins har været i stand til at klare sig ganske fint, da de øvrige spillere har spillet sig op.
Energiske Arron Asham har siddet ude siden midten af januar, men har ikke været det store tab, og Penguins klarer sig også uden Robert Bortuzzo og Simon Despres, som var reserver mens profilen Kris Letang sad ude.
Førstevalget Marc-Andre Fleury ser ud til at starte for Pittsburgh. Fleury har haft nogle udfald i denne sæson, men generelt er han en rigtig dygtig målmand, som hører til blandt de bedste, når han rammer dagen. Statistisk har hans sæson været ganske fornuftig.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar