Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 47%
- Betvalue
- 2105,8%
- Spilbar ned til odds
- 2,13
- Rigtig/forkert
Alexander Povetkin er stor favorit overalt på markedet. Nordicbet giver blot 1,22 for en russisk sejr, Bet365 og Unibet giver 1,25, Sportingbet giver 1,28, Centrebet giver 1,29, mens Ladbrokes giver 1,30. Her finder jeg slet ingen værdi. Pointsejr til Povetkin efter fuld tid giver Nordicbet blot 1,90 for, mens Bet365 er oppe i 2,10, hvilket jeg ret enig i.
Alexander Povetkin
Rusland
32 år (2. september 1979)
23-0, 16 KO
Ortodoks
Højde: 188 cm.
Rækkevidde: 191 cm.
Alexander ”Vityaz” Povetkin er indehaver af WBA-bæltet i sværvægt og er rangeret som nummer to i divisionen hos The Ring. Han vandt OL-guld i Athen i 2004. Han har bl.a. slået Larry Donald (42-4-3), Chris Byrd (40-3-1), Eddie Chambers (30-0), Jason Estrada (15-1), Ruslan Chagaev (27-1-1) og Cedric Boswell (35-1).
Marco Huck
Tyskland
27 år (11. november 1984)
34-1, 25 KO
Ortodoks
Højde: 188 cm.
Rækkevidde: 194 cm.
Marco ”Käpt'n” Huck er tidligere indehaver af EBU og WBO bælterne i cruiservægt. Ved denne vægt har han bl.a. besejret Vadim Tokarev (23-0-1), Victor Emilio Ramirez (15-1), Ola Afolabi (14-1-3), Adam Richards (23-2), Brian Minto (34-3), Denis Lebedev (21-0) og Hugo Hernan Garay (34-5), mens det enlige nederlag kom tidligt i karrieren mod Steve Cunningham (20-1).
Matchup
Bookmakerne ser denne kamp være relativt lukket. Jeg tror heller ikke synderligt meget på overraskelsen, men jeg er alligevel rigtig spændt, for kampen bliver formentligt ikke helt så ensidig, som oddsene indikerer. Til trods for alt den kritik, som Huck får pga. sin begrænsede teknik, så leverer han oftest stærke indsatser, så jeg ser også Povetkin blive presset i perioder. På papiret er Huck ofte overmatchet, men hans power og vilje alene betyder, at han sjældent er ude af en kamp. Alene dette gør denne kamp interessant. Vi ser sjældent Povetkin i modgang, men måske kan Huck true russeren nok til, at vi får at se, hvad han rigtig er gjort af før en eventuel Klitschko-kamp. Jeg mener, at Povetkin uden sammenligning er den største udfordrer til brødrene, så længe David Haye forbliver pensioneret, men om han ville have en reel chance i en eventuel kamp, det er en helt anden sag...
Povetkin er stadig kun mester på papiret. Wladimir Klitschko er WBA’s super champ, så forhåbentligt kan en sejr her sætte den længeventede kamp op mellem de to. Povetkin blev allerede mandatory challenger til ukraineren tilbage i 2008, da han slog Chambers, men kampen blev aldrig til noget, bl.a. fordi hans daværende træner, Teddy Atlas, ikke mente, at han var klar endnu. De tog i stedet en anden vej, hvilket ledte til en række kampe mod ligegyldige modstandere som Leo Nolan, Javier Mora og Teke Oruh, der alle blev knockoutet uden problemer. Jeg synes det virker som om, at Povetkin har udviklet større slagkraft i løbet af denne periode, men jeg vil stadig ikke gå så langt som til at kalde ham for en stor puncher. Hans mest imponerende stoppages kom mod Byrd og Boswell, men begge var pga. akkumuleret afstraffelse ovenpå ensidige kampe. Der findes en række navne, der har været i stand til at tage hans power, så længe de kun er blevet ramt af en enkelt træffer af gangen, heriblandt Chambers, Chagaev og den solide Nicolai Firtha, der ellers blev blæst ud af kæmpen Tyson Fury.
Huck er kendt som en hårdfør fighter, der oftest knækker sine modstanderes vilje. Han har mødt en række af de bedste cruiservægtere i verden, derudover har han haft et par kampe mod tidligere sværvægtere, der cuttede vægt, for at genoplive karrieren. Hans kamp mod Richards var ovre, før den rigtig var begyndt, men kampen mod Minto var imponerende. Godt nok havde amerikaneren netop lidt nederlag til puncheren Christobal Arreola ved sværvægt, men at Huck formåede at lægge ham ned første gang allerede i tredje runde, det siger en del om hans power. Det er ikke helt til at sige, hvor stor hans slagkraft er i den nye division, men Povetkin har næppe tænkt sig, at svaret skal komme mod ham.
Jeg tror, at det helt afgørende i denne kamp bliver forskellen på bokseevnerne. Dette har også betydning for min vurdering af, at kampen sandsynligvis går langt. Først og fremmest så bør Povetkin så vidt som muligt undgå et slagsmål. Han besidder uden tvivl en fin kæbe og god power, men det hele bliver mere tilfældigt, når man går blow for blow, og det er aldrig i teknikerens interesse. Allerede dette taler for, at et eventuelt stoppage først vil ske efter en akkumulation af slag, hvis det overhovedet kommer. Jeg har til gengæld svært ved at regne Hucks tilgang ud. Tyskeren kæmper oftest på mellemdistancen, men jeg tror, at Povetkins jab overvejende kan forstyrre leveringen af hans power shots. Det forventes, at Povetkin har op til ti kilo på Huck i denne kamp. Selvom de to mænd har den samme frame, så er russeren bygget mere kompakt. Jeg tror, at Povetkin vil kunne anvende sin størrelse til at indtage midten og holde Huck på hælene. Til gengæld er jeg heller ikke overbevist om, at Huck vil forsøge at fremtvinge en slåskamp, i hvert fald ikke fra kampens start, for han har endnu hverken smagt en rigtig sværvægters power eller testet sin egen. Hvis han begynder at trade shots, så tror jeg, at forskellen i teknik bliver tydelig. Her er han modtagelig over for uppercuts og hooks frem for jabs, så der er uden tvivl en stor fare ved at gå inside, hvilket gør det til en svær kamp at vinde for ham.
Alt i alt ser jeg dette som en kamp Povetkin bør vinde. Det kan meget vel vise sig, at Huck bliver hans største udfordring til dato, men hvis han forbliver fornuftig, så bør han være i stand til at vinde størstedelen af runderne. Huck blev stoppet i tolvte runde i sit enlige nederlag, men dette skete efter en slugfest tidligt i karrieren. Jeg tror ikke, at dette udvikler sig til et vildt slagsmål, så jeg forventer, at kampen går fuld tid. Det er selvfølgelig aldrig udelukket, at der vil blive tradet shots undervejs, for Huck kommer ikke til kamp for at tabe, men selv hvis dette sker, så har begge vist solide kæber gennem deres karrierer.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar