Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 19%
- Betvalue
- 1104,5%
- Spilbar ned til odds
- 5,26
- Rigtig/forkert
AGF fik i sidste uge klø i pokalturneringen af AaB på NRGI Arena (1-4 - AGF's mål scoret af Danny Olsen), men nu har holdet fået ny træner, og AGF vandt senest med 2-1 ude over SønderjyskE, så måske det er et bedre AGF-mandskab nu end for bare en uges penge siden.
Danny Olsen er en skudstærk og skudivrig midtbanespiller, der har haft en fin sæson indtil videre. Han spillede første halvdel for FCM, hor det blev til et enkelt mål og seks assists. I to kampe for AGF er det blevet til et enkelt mål, så den "nye" mere centrale rolle (Olsen vekslede mellem central og wing i FCM) er måske slet ikke så tosset for Danny-Boy.
Danny Olsen
Alder: 28 år
Højde: 186 cm
Vægt: 78 kg
Position: Offensiv midtbane
Mål i denne sæson: Alt i alt er det blevet til to mål i 20 kampe. Begge mål er scoret ude.
I DBU Pokalen har Olsen scoret tre gange i tre kampe. To af målene for FCM og ét mål for AGF (i 1-4-afklapsningen hjemme mod AaB).
Trupnyt
Skader: Steffen Rasmussen, Dominic Oduro, Adam Eckersley og Marcus Solberg er ude med skader hos AGF. Anders K. Jacobsen er ude af AaB's trup, mens Rasmus Jönsson og Henrik Dalsgaard formentlig ikke er klar til at spille fuld tid. Desuden er Nicolaj Thomsen tvivlsom på grund af et ømt knæ efter U/21-landskampen onsdag aften, mens Rasmus Würtz er tvivlsom på grund af sygdom.
Karantæne: Anders Kure (AGF)
Bud på startopstillinger:
AGF (4-4-1-1): Ousager - Juel Andersen, Bjørdal, Pasanen, Kirkeskov - Petersen, Olsen, Povlsen, Akharraz - Sloth - Lange
AaB (4-4-2): Larsen - Kristensen, Petersen, Thelander, Ahlmann - Kusk, Würtz, Risgård, Thomsen - Jönsson, Spalvis
Kilde: Sakder, trupnyt og bud på startopstillinger er alt sammen sakset fra tipsbladet.dk
AGF har i ni hjemmekampe scoret 11 gange, mens AaB i ni udekampe har lukket 17 mål ind.
Olsen har scoret sine mål således i Superligaen: ét med venstrebet og ét langskudsmål.
Statistisk set (antal kampe i sæsonen målt op mod antal mål) er der slet ikke værdi i dette spil, men jeg så landskampen i onsdags, og her så jeg en Danny Olsen, der kom ind i 2. halvleg og så utrolig sulten og målivrig ud (som han plejer at gøre, synes jeg).
På Danmarks og Olsens vegne kunne jeg godt ønske, at han havde fået nogle flere minutter, for han lignede virkelig en spiller, der havde lysten og troen på sig selv. Det blev til en first-timer lige udenfor feltet, der strøg et par meter over målet, plus et frispark, der sneg sig lige forbi stolpen. Sidstnævnte tror jeg dog ikke var et decideret skud, men måske snarere en mellemting mellem en afslutning og en aflevering. Det var en af de der situationer, hvor skytten godt ved, at bolden kan sejle ind, hvis ingen spillere rører den, og lur mig, om Olsen ikke har gået en smule efter det.
I hvert fald synes jeg, at Olsen så sulten og spillelysten ud, og med den gode start i AGF-trøjen in mente, så føler jeg mig overbevist om, at Danny Olsen nok skal komme frem til et par chancer/afslutninger i denne kamp mod et AaB-hold, der sæsonen igennem har lukket lidt for mange mål ind på udebane. Denne tendens fortsatte også i forårspremieren, hvor de spillede 2-2 ude mod Brøndby.
Jeg har ikke set Olsen spille for AGF endnu, men jeg kan næsten ikke forestille mig andet, end han har en rolle at spille på AGF's dødboldssituationer, samt det måske heller ikke er fuldstændig utopi, at han er blandt de første 2-3 foretrukne straffesparksskytter.
19-20 procent på en Olsen-scoring.
AGF 2 - 2 AaB
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar