Venstre kræver svar om mulig reform af danske spilleafgifter

Folketinget bestilte allerede i 2024 en analyse af mere ensartede afgifter på spil. Nu vil Marie Brixtofte fra Venstre vide, hvad analysen omfatter, hvornår den kommer - og om et muligt merprovenu kan gå til indsatsen mod ludomani.

Et enigt Folketing bestilte i 2024 en analyse af, om de danske spilleafgifter skal gøres mere ens. Analysen skulle gennemføres i 2026, men er endnu ikke offentliggjort. Nu kræver Venstre svar på, hvornår den kommer, hvad den omfatter, og om regeringen vil ændre satserne.

Bag presset står Venstres skatteordfører Marie Brixtofte, som den 29. september stillede fire nye spørgsmål til skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt. Spørgsmålene er endnu ikke besvaret.

Brixtofte vil have oplyst, hvilke spiltyper og modeller analysen dækker, hvordan forskellige løsninger kan påvirke statens indtægter, og hvad regeringen politisk vil gøre, når arbejdet er færdigt. Hun spørger også, om et eventuelt ekstra provenu kan bruges på forebyggelse og behandling af ludomani.

Der er endnu hverken fremlagt en model eller truffet en beslutning om nye satser. Regeringens svar kan derfor blive den første konkrete indikation af, hvor arbejdet står, og om analysen kan føre til en egentlig reform af spilleafgifterne.

En analyse bestilt af hele Folketinget

Udgangspunktet er den brede aftale Enklere regler for lotterier og banko, som blev indgået 20. marts 2024.

Her blev alle Folketingets daværende partier enige om, at der i 2026 skulle gennemføres en analyse af muligheden for at harmonisere afgiftssatserne på spilområdet for at skabe mere ensartede vilkår for at drive spilvirksomhed i Danmark.

Aftalen fastlagde ikke, at afgifterne skulle ensrettes. Den bestilte en undersøgelse af muligheden. Netop den forskel er vigtig: En analyse kan føre til politiske forhandlinger, men den er hverken et lovforslag eller en forhåndsbeslutning om, hvem der skal betale mere eller mindre.

I spørgsmål 566 beder Brixtofte ministeren oplyse status og den forventede offentliggørelsesdato. I spørgsmål 567 vil hun vide, hvilken politisk proces regeringen forestiller sig, når analysen foreligger.

Store forskelle bag én samlet debat

Begrebet harmonisering lyder enkelt, men det eksisterende system bygger på forskellige afgiftsgrundlag, satser, bundfradrag og progressive tillæg. Det betyder, at en procentsats ikke altid kan sammenlignes direkte med en anden.

Ifølge Skatte- og Vækstministeriets officielle satsoversigt betaler udbydere af væddemål og online casino i 2026 28 procent af bruttospilleindtægten – indskuddene efter fradrag af gevinster. Landbaseret bingo beskattes med 33 procent i 2026, og satsen indfases til 41 procent fra 2028.

Gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer har en grundsats på 41 procent af bruttospilleindtægten. Over regulerede progressionsgrænser kommer en tillægsafgift på 30 procent.

For landbaserede casinoer er grundsatsen 45 procent, også med en tillægsafgift på 30 procent af indtægten over progressionsgrænsen, som i 2026 er 5.020.100 kroner.

SÅDAN SKAL GRAFIKKEN LÆSES

BSI: Bruttospilleindtægt er spillernes indskud minus udbetalte gevinster.
Grundsatser: Grafikken sammenligner kategorier, hvor afgiften beregnes af BSI.
Tillæg: Landbaserede kasinoer og spilleautomater kan desuden betale 30 procent over bestemte progressionsgrænser.
Ikke direkte sammenligneligt: Lotterier og visse andre spil beskattes efter andre modeller og er derfor ikke vist som søjler.

Fire spørgsmål, som kan definere næste skridt

Det tredje spørgsmål går direkte til analysens rækkevidde. I spørgsmål 568 beder Marie Brixtofte ministeren bekræfte, at alle typer spil er omfattet, herunder landbaserede kasinoer, spillehaller, væddemål og online casinoer.

Hvis analysen kun sammenligner udvalgte dele af markedet, bliver dens konklusioner tilsvarende smallere.

Omfatter den derimod hele afgiftslandskabet, skal den håndtere, at nogle områder beskattes af bruttospilleindtægten, andre af gevinster eller indskud, og at enkelte kategorier har progressive elementer.

I spørgsmål 569 spørger hun, om forskellige harmoniseringsmodellers virkning på statens provenu bliver belyst. Hun vil samtidig vide, om et muligt merprovenu kan bruges til at styrke forebyggelse og behandling af ludomani.

Det kobler tre hensyn, som ikke nødvendigvis peger i samme retning: mere ensartede konkurrencevilkår, statens indtægter og spillerbeskyttelse.

En højere sats kan på papiret øge provenuet, men den faktiske virkning afhænger blandt andet af virksomhedernes og spillernes adfærd. En lavere sats kan omvendt forbedre vilkårene for en sektor, men giver ikke automatisk et større samlet skattebidrag.

DET VED VI – OG DET VED VI IKKE ENDNU

Vedtaget: Folketingets partier bestilte i 2024 en analyse, som skal gennemføres i 2026.

Nyt: Fire udvalgsspørgsmål fra 29. september kræver status, afgrænsning, provenuberegninger og en politisk plan.

Ikke offentliggjort: Selve analysen og regeringens svar foreligger endnu ikke.

Ikke besluttet: Der er ikke vedtaget nye afgiftssatser eller aftalt, at satserne skal være ens.

Først svar - derefter mulig politik

De kommende ministersvar bliver derfor første konkrete pejlemærke. De kan vise, om arbejdet følger tidsplanen, hvor bredt regeringen fortolker den oprindelige aftale, og om der lægges op til forhandlinger efter offentliggørelsen.

Selv hvis analysen peger på en bestemt model, kræver ændringer i spilleafgifterne efterfølgende politisk enighed og lovgivning.

En harmonisering kan i princippet betyde, at nogle satser hæves, andre sænkes, eller at afgiftsgrundlag og progressive tillæg ændres. Ordet siger i sig selv ikke, hvilket niveau der vælges.

Indtil svarene og analysen ligger offentligt, er den præcise konklusion derfor begrænset: Folketinget har bedt om et bedre beslutningsgrundlag, og Venstre presser nu på for at få at vide, hvornår det kommer, hvad det indeholder, og hvad regeringen vil gøre med det.

Først derefter kan debatten om mere ensartede spilleafgifter for alvor flytte sig fra princip til konkrete kroner og procentsatser.