Sverige undersøger nye tiltag mod unges spilproblemer

Sverige har igangsat en omfattende undersøgelse af børn og unge voksnes pengespil. Den skal blandt andet undersøge spilreklamer, ulicenserede udbydere, lootboxes og muligheden for obligatoriske tidsgrænser.

Den svenske regering offentliggjorde undersøgelsen den 3. september med henvisning til, at risikabelt spil blandt unge mænd ifølge regeringen er blevet fordoblet på få år og nu berører hver femte.

Undersøgelsen skal ledes af chefjurist Zandra Milton og være afsluttet senest den 29. februar 2028.

Opgaven er at samle den eksisterende viden og foreslå tiltag, der kan begrænse skadevirkningerne af pengespil – særligt blandt drenge og unge mænd.

Regeringens udmelding betyder dog ikke, at der allerede er indført nye regler.

Økonomitjek og obligatoriske tidsgrænser er muligheder, som undersøgelsen skal analysere. De er ikke krav, som svenske spiludbydere på nuværende tidspunkt er blevet pålagt.

Både licenserede og ulicenserede udbydere skal undersøges

En del af arbejdet bliver at kortlægge spilreklamer fra både licenserede og ulicenserede udbydere. Undersøgelsen skal afdække, hvor meget børn og unge voksne bliver eksponeret for markedsføringen, og vurdere, om der er behov for yderligere begrænsninger.

Samtidig skal den kortlægge unges spillevaner på både det regulerede og det uregulerede marked.

Det skaber en vanskelig regulatorisk balance.

Strammere regler kan begrænse unges eksponering for pengespil, men den svenske regering har udtrykkeligt bedt undersøgelsen om også at vurdere, om nye indgreb kan få flere til at spille hos selskaber uden svensk licens.

Ulicenserede udbydere er ikke omfattet af den svenske spillelovgivnings krav til blandt andet forbrugerbeskyttelse og ansvarligt spil.

Undersøgelsen skal derfor ikke alene vurdere mulige beskyttelsestiltag, men også deres potentielle betydning for den svenske kanaliseringsgrad – altså den andel af spillet, der foregår hos udbydere med svensk licens.

Lootboxes bliver en del af arbejdet

Også de pengespilslignende elementer i computerspil bliver omfattet af undersøgelsen.

Den skal kortlægge de eksisterende tiltag, der begrænser børn og unges adgang til lotteri- og casinolignende elementer i computerspil.

Herefter skal det vurderes, om der er behov og juridisk grundlag for yderligere indgreb.

Den del af arbejdet omfatter blandt andet lootboxes.

Her betaler spilleren for en kasse eller pakke med et tilfældigt digitalt indhold uden på forhånd at vide præcist, hvad købet giver adgang til.

Svenske myndigheder har tidligere fundet en sammenhæng mellem køb af lootboxes og risikabelt pengespil. I en rapport om unges spillevaner fra 2025 fandt Spelinspektionen en markant sammenhæng blandt de grupper, som deltog i myndighedens undersøgelse.

Spelinspektionen understregede imidlertid også, at en statistisk sammenhæng ikke beviser, at køb af lootboxes forårsager senere spilproblemer.

Den nye undersøgelse skal nu se nærmere på, om der er behov for en stærkere beskyttelse omkring den type produkter.

Mulige økonomitjek af unge spillere

Den svenske regering har desuden bedt undersøgelsen vurdere behovet for at undersøge unge spilleres økonomiske situation i forbindelse med pengespil.

Regeringens udmelding beskriver ikke, hvordan et sådant økonomitjek i praksis skulle gennemføres, eller præcis hvilke aldersgrupper det skulle omfatte.

Det bliver en del af arbejdet at afgøre, om kontrollen er nødvendig, og hvordan den i givet fald kan udformes.

Undersøgelsen skal også overveje obligatoriske tidsgrænser. De kunne eksempelvis begrænse, hvor længe unge voksne må spille i løbet af en session eller en bestemt periode, men der er endnu ikke fremlagt en konkret model.

Derudover skal det undersøges, om personer, som registrerer sig i det svenske selvudelukkelsesregister Spelpaus, bør tilbydes mere støtte i forbindelse med udelukkelsen.

Mulig forbindelse til kriminel rekruttering

Et mere usædvanligt element i undersøgelsen handler om organiseret kriminalitet.

Det skal undersøges, om spilmarkedet bliver brugt til at finde og udnytte sårbare unge i kriminelle aktiviteter. Hvis arbejdet dokumenterer et sådant problem, skal undersøgelsen foreslå tiltag, der kan modvirke rekrutteringen.

Regeringen har endnu ikke offentliggjort dokumentation, der fastslår problemets omfang eller præcise karakter. Det er derfor et spørgsmål, som skal undersøges – ikke en forbindelse, myndighederne allerede har dokumenteret.

Emnet udvider ikke desto mindre arbejdet ud over de traditionelle spørgsmål om spilafhængighed, markedsføring og forbrugerbeskyttelse.

Det forbinder også pengespil med gæld, økonomisk sårbarhed og risikoen for, at unge spillere bliver udnyttet af kriminelle.

Også relevant i en dansk sammenhæng

Flere af de spørgsmål, Sverige nu vil undersøge, er også relevante i Danmark.

Spillemyndighedens prævalensundersøgelse fra 2021 omfattede 12-17-åriges pengespil og undersøgte samtidig sammenhængen mellem spilproblemer, gaming, skins og lootboxes.

Blandt de unge gamere, som havde købt lootboxes, havde 12,7 procent mindst et lavt niveau af pengespilsproblemer.

Det tilsvarende tal var 4,7 procent blandt de unge gamere, som ikke havde købt lootboxes. Forskellen var statistisk signifikant, men dokumenterede ikke, at lootboxes havde forårsaget problemerne.

En særskilt undersøgelse fra VIVE, som blev finansieret af Spillemyndigheden, så nærmere på børn og unges oplevelse af pengespilslignende elementer i computerspil.

Undersøgelsen viste blandt andet, at det kan være vanskeligt for unge at gennemskue, hvornår de bruger rigtige penge, og hvor meget de samlet bruger på digitale køb.

De danske og svenske resultater kan ikke sammenlignes direkte, da undersøgelserne bygger på forskellige stikprøver, aldersgrupper og metoder.

De viser dog, at begge lande beskæftiger sig med den stadig mere uklare grænse mellem gaming og gambling.

Den svenske undersøgelse kan derfor få betydning ud over landets eget marked.

De kommende anbefalinger kan give Danmark og andre regulerede spillemarkeder nye modeller – eller advarsler – inden for markedsføring, økonomisk kontrol, selvudelukkelse og pengespilslignende elementer i computerspil.

Indtil videre har Sverige dog alene indledt en undersøgelse.

Eventuelle ændringer af reglerne vil kræve efterfølgende politiske beslutninger og lovgivning, når arbejdet er afsluttet i februar 2028.

Faktaboks: Det skal den svenske undersøgelse se nærmere på

- Børn og unge voksnes spillevaner
- Reklamer fra licenserede og ulicenserede udbydere
- Unges spil hos selskaber uden svensk licens
- Lootboxes og kasinolignende elementer i computerspil
- Mulige økonomitjek af unge spillere
- Mulige obligatoriske tidsgrænser
- Støtte i forbindelse med registrering i Spelpaus
- Mulige forbindelser mellem pengespil og kriminel rekruttering
- Andre landes regulering
- Nye reglers mulige betydning for kanaliseringen

Frist: 29. februar 2028
Undersøgelsesleder: Zandra Milton
Nuværende status: Undersøgelsen er igangsat; ingen nye regler er vedtaget