Nyheder

888 idømmes bøde på 400.000 kr. for overtrædelse af spilleloven

JakobSkov Skrevet af Jakob Skov den
Opdateret den
34 Visninger
0
888 idømmes bøde på 400.000 kr. for overtrædelse af spilleloven

888 Denmark Limited, selskabet bag 888sport, 888casino og 888poker, er blevet idømt en bøde på 400.000 kr. for ikke at efterkomme påbud fra Spillemyndigheden.

Tirsdag har Spillemyndigheden noteret, at 888 Denmark Limited vedtog en bøde på 400.000 kr. den 1. juni 2026 for ikke rettidigt at have efterkommet påbud udstedt af Spillemyndigheden tilbage i foråret 2025.

Spillemyndigheden, der fører tilsyn med udbuddet af pengespil i Danmark og Grønland, havde konstateret, at 888 ikke efterlevede informationspligten på deres hjemmesider. Manglerne resulterede i følgende tre påbud:

  • 888 Denmark Limited skulle omformulere de lovpligtige informationer vedrørende ansvarligt spil, idet informationerne var formuleret i formelt og distanceret sprog og derved var svære for spilleren at forstå og anvende.
  • 888 Denmark Limited skulle tilrette henvisning til StopSpillet, idet der blev henvist via linket "Ludomanilinjen", og det derved ikke fremgik tydeligt, at der blev henvist til Spillemyndighedens hjælpelinje.
  • 8888 Denmark Limited skulle tilrette størrelsen på Spillemyndighedens tilladelsesmærke, idet mærket ikke fremstod let synligt for spilleren.

Påbuddene blev udstedt den 29. april 2025 og skulle efterkommes senest 27. maj 2025. Fordi spiludbyderen ikke havde opdateret deres hjemmesider i henhold til de udstedte påbud inden for tidsfristen, var de i brud med spillelovens § 59, stk. 5, nr. 9, jf. § 61, jf. § 49a. Det resulterede den 1. juni 2026 i en bøde på 400.000 kr.

Om forfatteren

JakobSkov
JakobSkov Bruger: 0 messages

Uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School i 2024 og har arbejdet som ekstern konsulent for virksomheder, der agerer på det danske spillemarked siden 2023. På BetXpert Media bidrager jeg med nyheder, markedsanalyser, m.m.

Kommentarer

Tilføj kommentar