Spillemyndigheden sætter fokus på gamblingelementer i børns gaming

Ny kampagne skal gøre forældre mere opmærksomme på gamblinglignende elementer i digitale spil. Omkring 24.500 børn og unge havde i 2021 en grad af problemer med pengespil. Loot-boxes, virtuelle valutaer og tilfældige belønninger er blandt de mekanismer, myndigheden sætter fokus på.

Spillemyndigheden lancerer kampagnen "Casino på børneværelset", der skal gøre forældre mere opmærksomme på gamblingelementer i børns gaming.

Kampagnen sætter blandt andet fokus på loot-boxes, virtuelle valutaer og mikrotransaktioner. Indsatsen kommer samtidig med, at tidligere undersøgelser viser problemer med pengespil blandt tusindvis af mindreårige.

Kampagne skal få forældre til at se på spillets indhold

Kampagnen blev lanceret 26. oktober og skal sætte fokus på de mekanismer, børn og unge kan møde, når de spiller digitale spil. Ifølge Spillemyndigheden kan en række funktioner i moderne computerspil have ligheder med mekanismer, der traditionelt forbindes med pengespil.

Det gælder blandt andet loot-boxes, virtuelle valutaer, mikrotransaktioner og tilfældighedsbaserede belønninger, som ifølge myndighederne kan have ligheder med elementer fra gambling.

Spillemyndighedens direktør Anders Dorph peger på, at debatten om børn og digitale medier ofte handler om, hvor meget tid børn bruger foran en skærm.

Med den nye kampagne ønsker myndigheden i højere grad også at rette forældrenes opmærksomhed mod, hvad børnene faktisk møder inde i spillene.

Falske casino-butikker skal skabe opmærksomhed

Som en synlig del af kampagnen har Spillemyndigheden etableret tre butiksfacader i København, Aarhus og Odense under navnet "Casino Kids". Ved første øjekast ligner de reklamer for et casino målrettet børn, men lokalerne bag facaderne er tomme.

Formålet med kampagnegrebet er at få danskerne til at standse op og reflektere over gamblinglignende elementer i børns digitale spil.

Selvom børn under 18 år ikke lovligt må spille almindelige pengespil, kan de fortsat møde spilmekanismer, som bygger på tilfældighed, køb og belønninger.

Kampagnen bliver samtidig vist på blandt andet Meta, YouTube, TV 2 Play og Folkeskolen.dk. På den måde forsøger Spillemyndigheden at nå både forældre og andre voksne, som har kontakt med børn og unge i deres hverdag.

24.500 børn og unge havde problemer med pengespil

Baggrunden for indsatsen er blandt andet tidligere undersøgelser af børn og unges forhold til pengespil. En undersøgelse fra 2021 viste, at omkring 24.500 børn og unge mellem 12 og 17 år havde en grad af problemer med pengespil.

Omkring 2.600 i samme aldersgruppe havde ifølge undersøgelsen alvorlige problemer. Tallene er fra 2021 og beskriver derfor ikke nødvendigvis situationen blandt børn og unge i 2026, men de indgår fortsat som en central del af myndighedernes begrundelse for øget opmærksomhed på området.

Digitale spil er samtidig en fast del af langt de fleste børns hverdag. En undersøgelse fra Medierådet for Børn og Unge fra 2026 viser, at 99 procent af børn mellem 9 og 15 år har prøvet digitale spil. Blandt børn på 9 til 11 år spiller 70 procent næsten dagligt eller oftere.

Nye regler skal beskytte børn og unge bedre

Kampagnen kommer samtidig med et bredere politisk fokus på beskyttelsen af børn og unge på spilområdet. Med Spilpakke 1 bliver der blandt andet indført skærpede regler for markedsføring af pengespil over for mindreårige.

Pakken omfatter blandt andet et forbud mod reklamer for pengespil, der appellerer til børn og unge. Der indføres også regulering af influencere samt begrænsninger for reklamer for pengespil i offentlig transport og i nærheden af skoler og ungdomsuddannelser.

Der er desuden afsat 8 millioner kroner til behandling af børn og unge med spilproblemer.

Samtidig skal Spillemyndighedens kampagne give forældre mere viden om de mekanismer, børn kan møde i digitale spil, og gøre det lettere at skelne mellem gaming, gambling og gråzonerne mellem de to.

Forældre opfordres til at tale med børn om gaming

Et centralt mål med kampagnen er at give forældre bedre mulighed for at tale med deres børn om, hvordan digitale spil er bygget op. Det handler ikke kun om, hvor længe børn spiller, men også om køb, belønningssystemer og de økonomiske mekanismer, der kan være en del af spiloplevelsen.

På StyrPåSpillet.dk har Spillemyndigheden samlet information om blandt andet loot-boxes, skins og virtuelle valutaer.

Materialet skal hjælpe voksne med at forstå begreberne og gøre det lettere at starte en konkret samtale med børn om forskellen mellem gaming, køb i spil og gamblinglignende mekanismer.

Digitale spil kan give børn gode oplevelser og fællesskaber, men skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt peger samtidig på, at der også er kommercielle interesser på spil. Kampagnen skal derfor gøre voksne mere opmærksomme på elementer, der minder om gambling i børnenes spil.