Det ser ikke ud som om, at der kommer nogle analyser fra Mike hånd til lørdagens kampe, og jeg vil derfor lige komme med et indlæg, så vi måske kan få lidt debat.
Odense tager imod EfB, og jeg forventer en lidt mere lige kamp end oddsene antyder.
Turneringsstrukturen betyder, at begge hold siden deres seneste indbyrdes opgør for otte runder siden, har mødt de samme modstandere i samme rækkefølge. Endnu mere slående er det, at kampene mod disse modstandere næsten er faldet identisk ud for Odense og EfB.
Den seneste indbyrdes kamp blev spillet i Esbjerg og her hentede Odense en overbevisende 6-3-sejr. EfB ser dog ud til at være kommet bedre med siden da, og i de seneste kampe har de faktisk gjort det fornuftigt. Senest spillede Esbjerg et lokalopgør mod SønderjyskE, og selvom EfB hjemme tabte med 4-8, så lyver resultatet en del, fordi kampen var længe tæt, og kun en målmandsfejl og svagt defensivt spil gav SønderjyskE det afgørende overtag til sidst. I de første to perioder var hjemmeholdet på niveau med, hvis ikke bedre end det gæstende tophold.
Odense spillede senest i tirsdags, hvor de også mødte SønderjyskE, og her så Bulldogs længe ud til at tage point med hjem fra Sønderjylland. En stærk finish, som blev startet af en tvivlsom icing-kendelse, gjorde dog, at SønderjyskE vandt kampen med 5-3.
Odense er favoritter i lørdagens kamp, men det er de hovedsageligt pga. større stabilitet på målmandsposten. Mustukovs i Bulldogs-målet er dog ikke nogen verdenklassemålmand og står Møller eller Jensen godt for EfB, så kan de godt spille op med letten.
Backmæssigt er de to hold meget lige, og det samme gør sig sådan set også gældende på forwardsiden, hvor Odense dog er i besiddelse af ligatopscoreren Rob Ricci. EfB's bedste udlændinge, Smotherman og Fergusson er på vej mod deres forventede niveau, og kan blive nogle af ligaens største profiler.
Et issue for EfB i denne sæson har været udvisninger. Den forventede backprofil Mike Egener har dummet sig et utal af gange, og bægeret har nok været tæt på at flyde over blandt ledelsen. Egener ved, at han snart skal levere, såfremt han ikke skal stemples som et kæmpe flop, og må derfor forventes at tage hovedet med på banen.
Alt i alt, ser jeg som sagt kampen som værende mere lige, end som så, og Sportingbets odds 3,00 på EfB moneyline, indeholder efter min vurdering værdi, da jeg vurderer EfB til at have ca. 35-38 % chance for sejr inkl. overtid og straffeslag.
Chancen for EfB-sejr i ordinær tid, vil jeg mener ligger lige under 30 %.
Hvordan ser i på kampen?