18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

VM 2018: ”Tillykke” til Frankrig med VM – men jeg mener det ikke

58 kommentarer
1243 Visninger
Jeg gav også mit bud i din sidste tråd. Her prøver jeg igen.

GK: Schmeichel (DEN)
VB: Hernandez (FRA)
CB: Godin (URU)
CB: Mina (COL)
HB: Trippier (ENG)
CM: Kante (FRA)
CM: Modric (CRO)
OMV: Perisic (CRO)
OMC: Hazard (BEL)
OMH: De Bruyne (BEL)
CF: Mbappé (FRA)

De her spillere har - som jeg ser det - med undsætning af Hernandez båret deres hold frem. Det samme kan måske siges om Kane, man han blegnede meget efter gruppespillet.

Den spiller jeg savner mest på dit hold er Kante, som i min optik har været nøglen i den franske defensiv. Ikke Varane. Har svært at se argumenterne for, at Paulinho hverken individuelt eller holdmæssigt har haft en bedre turnering end ham.

Performancemæssigt går de største plusser til de defensive spillere. Granqvist, Silva, Maguire og Varane kunne også alle have fortjent en plads på holdet, mens kandidaterne til angrebspositionen er få. Derfor har jeg ikke valgt en typisk boksspiller i front, men Mbappé, som lyste op som en turneringens helt store stjerneskud. Man kan næsten kun være skuffet over, at mange af topangriberne primært har scoret i forbindelse med dødbolde (særligt straffespark - fx Kane, Griezmann, Ronaldo).

VAR var i min optik slet ikke en succes. Det er udtryk for den "korrektheds-kultur", som vi har i dag, hvor vi med skyklapper for øjnene sætter alt ind på at jagte fejl og uregelmæssigheder.

Det er klart, at man kan dømme straffespark utallige gange i løbet af en kamp, hvis vi sidder med ti kameraer og nærstuderer situationer fra alle tænkelig vinkler - men spørgsmålet er, om det er det, vi ønsker? Bliver fodbold et skønnere spil af pauser, hvor ting skal ses igennem? Hvor et straffespark (næsten) er mere tænkeligt at forekomme end ikke?

Der var 29 straffespark i 64 kampe i denne turnering. I 2014 var der 13.

Som du siger, kan man være nødt til at finde en linje for VAR - eller som alternativ: Man kan lade være med at bruge det :-)

58 Kommentar

Tilføj kommentar