18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Snydt af Bet365 (Og Kambi). What to do?

6 kommentarer
543 Visninger
Hej,

Der har netop været Major I Counter Strike 2 i København, en turnering, der bestod af et Opening Stage Og et Main Stage.

Bet365 og Unibet havde til denne turnering to odds der hed følgende:
"Most Played map at the Opening Stage"
&
"Most Played Map".

Inden jeg spillede disse bets, gik jeg lige igennem deres regler og vilkår for denne type af bets, da jeg skulle se om Opening Stage og Main Stage talte med. Der stod dog intet i deres regler, hvilket gjorde jeg skrev til dem på mail. Jeg fik dette svar fra dem:

" Hej ​​​​X​​​​,

Vi skriver med hensyn til din seneste odds forespørgelse.

Markedet "Most played map - Opening Stage" afgøres baseret kun på de kort der bliver spillet flest gange i åbningsfasen. Hovedrundens kampe tæller ikke med for dette marked.

"Most played map" afgøres baserede på det kort der bliver spilede mest over alle runder."

Jeg forstod ikke helt 100% hvad de mente med den sidste del "Over alle runder", så jeg bad om en bekræftelse på hvad de mente her. Her svarede de:

"Hej ​​​​​​X​​​​​​,

Tak for dit spørgsmål omkring Most Played Map.

Jeg har undersøgt sagen og kan bekræfte at markedet "Most played map" betyder over alle runder, det vil sige både Opening og Main stage.

Markedet Most Played Map - Opening stage. Vil kun være gældene for opening stage.

Jeg håber jeg var i stand til at give en afklaring på dit spørgsmål."

Her bekræfter Bet365 altså at Opening Stage og Main stage er gældende for dette bet.

Jeg, og flere andre, spiller herefter på at Mappet Nuke bliver det mest spillede map til odds 4.

Turneringen slutter og Nuke bliver det mest spillede map gennem Opening Stage og Main stage med 22 gange. Dette kan ses i følgende to links:

https://www.hltv.org/stats/map…

https://www.hltv.org/stats/map…


Dagen efter turneringen er slut, har Bet365 (Og Kambi-bookmakere, som også bekræftede at Opening Stage og Main stage var gældende), vurderet at dette bet er tabt.

Begrundelsen er at Inferno er det mest spillede map (19), da Bet365 og Kambi udelukkende tæller Main Stage som en del af dette bet. Dette sker efter begge bookmakere både før og under turneringen, over flere henvendelser, har bekræftet at Opening Stage også talte med.

Jeg skriver derfor til Bet365 hvorfor Nuke står som et tabt bet hvortil de svarer:

"Kortmarkederne tæller kun i øjeblikket med til Main Stage og mig bekendt har vi ikke reklameret med andet.". Dette er så en decideret løgn og jeg sender screenshots af deres egne mails hvor de TO GANGE bekræfter at opening Stage og Main stage er gældende.

Bet365 svarer :

" Samtidig er vores platform også så stor at vi ikke altid på stående fod kan alle regler. Det forventer jeg man også kan sætte sig ind i. Vi er mennesker og ikke robotter."


Er det mig eller er den den vildeste/dummeste begrundelse for ikke at udbetale et vundet bet? For det første sagde deres regler intet om denne type af bet, hvilket var grunden til jeg over 2 gange kontaktede deres trading afdeling til at starte med, for at få bekræftet reglerne, hvilket de gjorde. Regler som de dog har ændret/ikke fulgt siden turneringen er slut.
For det andet så sagde de i mailen inden at de aldrig har sagt at Opening stage talte med, men nu siger de at det er en menneskelig fejl at de sagde dette. Så hvilken en af dem er det? Og skal kunderne betale for at Bet365 lyver om deres regler?

Hvad gør man her? Bet365 nægter at sætte Nuke som vinder og holder fast i at Inferno er det mest spillede map.

Jeg har skrevet til Kambi i søndags og der er stadig ingen svar fra dem selvom de plejer at svære indenfor 48 timer.

Danskespil har i øvrigt udbetalt Nuke som mest spillede map.

Kambi's bekræftelse på reglerne:

"Kære X,

Tusind tak for at du tog kontakt med os!

Vi har kigget på din sag og vil informere dig at det er hele turneringen både med opening og main stage, siden begge er en del af turneringen. Tak for ventetiden og forståelsen!"

6 Kommentar

Tilføj kommentar