Sunderland vs Chelsea (24/5) - Odds og spilforslag
En af de mest spændende kampe i den sidste Premier League-runde er Sunderland mod Chelsea. Begge hold går efter tre point i jagten på europæisk fodbold næste sæson. Kan The Blues give sig selv en god start på Xabi Alonso-æraen, eller vil Stadium of Light vise sig at være for udfordrende? Se odds og spilforslag til kampen her.
Sunderland - Chelsea odds
Bookmakerne vurderer ikke hjemmeholdet som favoritter. En Sunderland-sejr giver omkring odds 3,65. Men tager Chelsea tre enormt vigtige point, kan du få op til odds 2,05. Sammenlign selv odds på opgøret herunder.
Spilforslag: Sunderland - 12+ skud i kampen til odds 2,00 hos Expekt*
Det taler for:
- Sunderland kan udelukkende kun bruge tre point i opgøret. Spiller de uafgjort mod Chelsea, kan de maksimalt nå op på en 9. plads, hvilket ikke giver europæisk fodbold. De skal altså gå benhårdt efter sejren, og det fører stort set altid til flere skudforsøg.
- The Black Cats er generelt langt bedre på Stadium of Light. Selvom Sunderlands seneste hjemmebaneform har været dårlig, var de ubesejret i de første 12 Premier League-kampe på eget græs.
- Sunderland har fået 12+ skud i 11/18 hjemmebanekampe i Premier League denne sæson. Herunder i de seneste fem i streg mod Manchester United (15), Nottingham Forest (14), Tottenham (13), Brighton (14) og Fulham (12).
- Chelsea er selv nødt til at være offensive, hvis de ikke bare vil spille uafgjort, krydse fingrene og håbe på, at Brighton taber, samt at Brentford ikke vinder ude mod Liverpool. Det må gøre dem en anelse mere skrøbelige i den defensive ende.
Vær opmærksom på:
- Chelsea har gennemsnitligt kun tilladt deres modstandere 10,68 skud pr. kamp denne Premier League-sæson. Det er tredjebedst, kun overgået af Manchester City og Arsenal.
- Jeg tror ikke, at nogle af holdene ville være særligt komfortable med at komme bagud tidligt. Derfor kan 1. halvleg potentielt blive lidt låst, og så kan der være mange skud at indhente i de sidste 45 minutter.
- Trai Hume starter formentlig på hjemmeholdets højrekant, og han er oprindeligt en højre back. Der kommer sandsynligvis ikke lige så mange skud, som hvis den skadede Bertrand Traoré startede inde.
Optakt: En magisk hjemmebane
Sunderland er generelt et svært hold at spille imod. Særligt når kampen spilles på Stadium of Light.
I den allerførste spillerunde denne sæson vandt The Black Cats 3-0 mod West Ham. Herefter blev det til en 2-1-sejr mod Keith Andrews’ Brentford.
De formåede at spille uafgjort mod Aston Villa (1-1), mens Wolves et par uger efter måtte tage tomhændet hjem (2-0).
Siden da har Sunderland blandt andet delt point med både Arsenal og Manchester City samt taget alle tre point mod Bournemouth.
Filmen knækkede dog efter back-to-back-sejre mod Crystal Palace og Burnley. Liverpool blev det første hold til at vinde på udebane mod Régis Le Bris’ mandskab denne sæson.
I de to næste hjemmebanekampe tabte de også til Fulham og Brighton. Nottingham Forest vandt altså også hele 5-0 på Stadium of Light i 34. spillerunde.
Men mon ikke spillere og fans har lagt det bag sig og investerer 110% i denne kamp?
Enzo tager ansvar
Til trods for at have scoret 57 mål i 37 Premier League-kampe, kan Chelsea ikke være helt tilfredse med de offensive spillere.
Liam Delap har spillet 1121 minutter i denne sæson, og det er blevet til sølle ét mål.
Cole Palmer har fået 23 startoptrædener i Premier League 25/26, og han har kun lige akkurat sneget sig op på et tocifret antal målinvolveringer med 9 mål og 1 assist.
Pedro Neto står noteret for 5 mål og 5 assists, mens Alejandro Garnacho har bidraget med 1 mål og 4 assists.
Det er altså hovedsageligt Joao Pedro og Enzo Fernandez, som har båret det tunge læs.
Den tidligere Brighton-angriber er kommet på måltavlen 15 gange i 34 Premier League-kampe. Derudover har Pedro også lagt op til fem scoringer, men de seneste præstationer har været mindre imponerende.
Enzo Fernandez har derimod været afgørende. Argentineren blev noteret for både et mål og en assist i Chelseas 2-1-sejr over Tottenham i tirsdags. Samtidig scorede han målet i 1-0-sejren over Leeds i FA Cup-semifinalen.
Det virker oplagt, at Enzo Fernandez og/eller Joao Pedro har en finger med i spillet, hvis Chelsea vinder på Stadium of Light.
Forventede startopstillinger
- Sunderland: Roefs - Geertruida, Mukiele, O’Nien, Mandava - Xhaka, Sadiki - Hume, Le Fee, Angulo - Brobbey
- Chelsea: Sanchez - James, Chalobah, Colwill, Cucurella - Caicedo, Santos - Neto, Palmer, Fernandez - Joao Pedro
Tilføj kommentar