Læs Daniel Lindbaums optakt til VM i LoL 2016 (League of Legends), hvor der torsdag tages hul på kvartfinalerne. Han gennemgår her alle favoritter, outsidere, giver sit bud på lineups og kigger på eventuelle værdispil.
Vi er ved at være klar til kvartfinalerne ved VM i League of Legends 2016, når slutspillet begynder torsdag 13. oktober.
Det skal blandt andet blive interessant at se, om det europæiske håb H2K fortsætter i samme stil efter deres mirakuløse comeback i gruppe C, eller om vi får asiatisk dominans at se igen.
Hvis du er helt lost på de forskellige begreber i League of Legends, så find en minileksikon nederst i artiklen.
Gruppespillet er nu overstået, og udover de sædvanlige sydkoreanske hold, og to kinesiske, har vi blandt andet for første gang nogensinde et hold fra Wildcard-turneringen videre til slutspillet.
Brasilianske Albus NoX Luna overraskede de øvrige hold fra gruppe A med deres ukonventionelle spillestil og champions. Det er sjældent, at en sådan spillestil er nok til at vinde en bedst-af-5, men det bliver bestemt spændende at se, om de også i playoffs kan bide fra sig.
Det skal også blive interessant at se, hvordan danske Jensen klarer sig for holdet Cloud9, som også er videre til kvartfinalerne. De levnes dog ikke mange chancer af bookmakerne, som giver hele odds 41 (Bet365*) for sejr.
VM i League of Legends 2016 - fakta og regler
VM i League of Legends er en årlig turnering, hvor de bedste hold i verden (der har kvalificeret sig på baggrund af deres nationale turneringer) samles for at dyste om en samlet præmiepulje på i år 27,5 millioner kroner.
Turneringen foregår i år i Nordamerika og spilles på fire forskellige lokationer, hvoraf semifinalerne og finalerne spilles henholdsvis i Madison Square Garden i New York og Staples Center i Los Angeles.
Vi har netop overstået gruppespillet, hvor der var i alt 16 hold fordelt på 4 grupper. Heraf er 8 hold gået videre til slutspillet.
Gruppespillet bestod af en række Bedst af 1 serier, hvor hvert hold i hver gruppe mødte hinanden to gange, og ved eventuelle tiebreak situationer ville der spilles ekstra kampe.
Slutspillet starter med kvartfinalerne den 13. oktober, og der får vi i stedet bedst af 5 serier at se.
Odds og tips - League of Legends 2016
Under VM skal du holde øje med BetXperts kompetente eSports-tipper. Følg Daniel Lindbaum og modtag e-mail hver gang, han udsender et spilforslag.
Tryk direkte på de blå oddsbokse for at gå direkte til bookmakeren
Her er vinderodds på VM League of Legends 2016 |
||
ROX Tigers | 2,50 | |
SK Telecom T1 | 2,50 | ![]() |
Samsung Galaxy | 4,00 | ![]() |
Edward Gaming | 22,00 | ![]() |
Royal Never Give Up | 21,00 | ![]() |
H2K | 34,00 | ![]() |
Cloud 9 | 41,00 | ![]() |
Albus Nox Luna | 81,00 |
League of Legends VM - Kvartfinalekampe
Kvartfinale 1: SK Telecom T1 vs. Royal Never Give Up
Kvartfinale 2: ROX Tigers vs. Edward Gaming
Kvartfinale 3: H2k-Gaming vs Albus Nox Luna
Kvartfinale 4: Samsung Galaxy vs Cloud9
De 3 store favoritter - VM 2016 League of Legends
ROX Tigers
ROX Tigers kommer som det 1. seedede sydkoreanske mandskab. Holdet fortjener bestemt den favoritværdighed, de har fået på lige fod med SK Telecom T1. Teamet består af en række verdensstjerner, som har en del erfaring og en stor bunke talent at bakke det op med.
Lineup
Top: Smeb
Jungle: Peanut
Mid: kurO
ADC: PraY
Support: GorillA
Specielt Peanut har imponeret ved gruppespillet, og har i øjeblikket den bedste KDA af junglers ved VM, hvis man ser bort fra Bengi, som blot har spillet 2 kampe.
ROX Tigers kvalificerede sig ved at vinde LCK, som generelt anses for at være den bedste liga i verden. Holdet møder i kvartfinalen Edward Gaming, der til trods for et tvivlsomt gruppespil bestemt ikke skal undervurderes. ROX Tigers skal naturligvis være favoritter forud for kampen, men jeg ser potentielt Edward Gaming til at vinde et map eller to (i bedst af 5 serien).
Oddset ikke højt nok på ROX Tigers
Odds 2,50 for ROX Tigers til at gå hele vejen holder ikke rigtig værdi for mig. Selvom ROX Tigers og SK Telecom T1 ikke mødtes i LCK-slutspillet, så vandt SK Telecom begge indbyrdes opgør i grundspillet i LCK i sommer og bør have en fordel hvis de mødes i semifinalen. Og det gør de med al sandsynlighed, som det ser ud lige nu.SK Telecom T1
SKT gik ret ubesværet igennem gruppespillet. ADC Bang er i topform, og sammen med den legendariske midlaner Faker er de en farlig kombination. SKT sluttede som toer i grundspillet og måtte nøjes med en 3. plads ved slutspillet i LCK.
Midlaner Faker og jungler Bengi (udskifter) har allerede vundet VM to gange og er med rette en af favoritterne til at gøre det igen. Deres gruppespil var ligeledes relativt problemfrit, hvor de endte sikkert som 1. seed i gruppen.
Lineup
Top: Duke
Jungle: Blank
Mid: Faker
ADC: Bang
Support: Wolf
Udskifter: Bengi
SK Telecom står til at møde kinesiske Royal Never Give Up, som man inden VM havde høje forhåbninger til, men det er man kommet godt væk fra igen.
Royal Never Give Up levede højt på deres laningphase, men med de fejl og den miskommunikation, der blev lavet i midgame, får de det svært mod SKT, som spiller meget metodisk.
Udover det skal de naturligvis ikke undervurderes for meget, da deres lineup indeholder bl.a. erfarne support Mata, og en af verdens bedste ADC’s i Uzi. De to hold mødtes ved MSI (Mid-Season Invitational), hvor SKT hev en 3-1 sejr hjem.
Odds 2,50 lugter lidt af værdi
SK Telecom T1 må have en fordel i en bedst-af-5-serie mod ROX Tigers i semifinalen, og derfor begynder odds 2,50 også at lugte lidt af værdi. Mit bedste bud på en samlet vinder er SK Telecom.Samsung Galaxy
Samsung Galaxy havde egentlig udsigt til en ret svær gruppe og mange havde egentlig ikke forventet det store af Sydkoreas 3. seed, men de formåede alligevel at komme igennem gruppespillet uden de store problemer.
Samsung Galaxy kvalificerede sig til VM ved at vinde Sydkoreas Regional Qualifier, hvor de slog favoritten kt Rolster i finaleserien.
Lineup
Top: CuVee
Jungle: Ambition
Mid: Crown
ADC: Ruler
Support: Wraith
Udskifter: CoreJJ
Hvis man tager et kig på brackets, så har Samsung Galaxy en ret tydelig fordel. De kan undgå at spille mod de øvrige favoritter SK Telecom og ROX Tigers indtil finalen.
Samsung Galaxy står i kvartfinalen til at møde Cloud9. Holdets forholdsvis lave odds (4) skal ses i det lys, at de har en rimelig god chance for at nå til finalen, men jeg har svært ved at se dem slå ROX Tigers eller SK Telecom i en bedst af 5.
Derudover er det tydeligt at de fortjener at være nået kvartfinalen. Statistisk set holder de sig ret godt med både på gold difference og KD ratio sammenlignet med ROX Tigers og SK Telecom.
Samsung Galaxy kan nå finalen - men vinder næppe
Jeg forventer, at de får svært ved at gå hele vejen, og odds 4 virker en smule for lavt.Outsideren
Edward Gaming
Edward Gaming gik igennem den kinesiske liga LPL ubesejret og endte også ud som 1. seed fra Kina. Alligevel har de haft et noget sløvt gruppespil, hvor de med nød og næppe kom igennem på en 2. plads i deres gruppe.
Generelt - siges det - er den sydkoreanske liga niveauer over den kinesiske, men med den dominans som Edward Gaming tidligere har vist, og det niveau som vi ved de kan bringe frem, ser jeg dem som en potentiel outsider her.
Deres spil i gruppespillet mener jeg ikke er repræsentativt for deres potentiale. De er dog ret uheldigt placeret i slutspillet og en finaleplads kræver en sejr over både SK Telecom og ROX Tigers, hvilket også er en af hovedårsagerne til det voldsomt høje odds (22 - Danske Spil*)
Lineup
Top: Mouse
Jungle: ClearLove
Mid: Scout
ADC: Deft
Support: Meiko
Odds 21 ser interessant ud
Chancen er meget lille, men langskud går også nogle gange hjem. Skal man spille en lille mønt på en højoddser, så er Edward Gaming mit bud.League of Legends: Minileksikon
Toplane, midlane, ADC, support og jungle: Summoner’s Rift (som er den bane der spilles på) er designet, så der er 3 ”lanes” – altså egentlig positioner som der spilles. Hvilken slags champions der spilles på de forskellige positioner besluttes af metaen (generel konsensus for hvad der er det bedste). ADC og support spiller sammen i bottom lane, hvor junglerens opgave er at være imellem de tre lanes og hjælpe bedst muligt.
Wildcard-turneringen: Er for de øvrige regioner der ikke har mulighed for at kvalificere sig direkte til VM. (Brasilien, Rusland, Japan, Tyrkiet mm.)
Bedst af 5 serier: Det er sjældent, at der i League of Legends bedst af 5 sker overraskelser, da begge hold som regel er ret godt forberedt på hvilke strategier og champions der bringes.
Gold difference: I League of Legends er guld den valuta der bruges til at købe forskellige ting i spillet, der gør din champion bedre. Når man observerer et spil League of Legends, kan man i toppen af skærmen se, hvor meget guld hvert hold har, og er en udmærket indikator for hvem der er foran.
KD ratio: Kills kontra deaths.