Belgierne havde håbet at gå hele vejen, men måtte se sig besejret af Frankrig. Nu søger de revanche i bronzekampen, hvor England venter. Kan Harry Kane og co. rejse sig efter det sene nederlag mod Kroatien, eller bliver det Belgiens gyldne generation, der stikker af med bronzen? Vi har kigget på oddsene. 

Der var ikke mange forventninger til Gareth Southgates engelske landshold forud for VM-slutrunden, men ikke desto mindre spillede sig frem til VM-semifinalen, hvor de danske VM-bødler fra Kroatien blev endestationen. I overtiden dukkede Mandzukic op, og sendte de engelske fodbolddrenge ud kort før finalen.

Det er dog ikke helt slut for England. Lørdag venter bronzekampen mod Belgien, der har henrykket stort under Roberto Martinez' ledelse. Det belgiske mandskab har været hypet i årevis på grund af holdets offensive profiler, men først ved denne slutrunde har de for alvor fået gang i spillet.

Det var dog ikke nok til en finaleplads. Frankrigs solide defensiv kunne ikke lirkes op af hverken Kevin de Bruyne eller Eden Hazard, og dermed blev det til en plads i bronzekampen.

BetXpert har fundet de bedste odds til bronzekampen.

Belgien - England: Odds

Bookmakerne er åbnet med Belgien som solide favoritter i opgøret. Det er måske ikke så underligt, når man tænker på den skræmmende belgiske offensiv, der består af spillere som Kevin de Bruyne, Eden Hazard og Romelu Lukaku.

England kan ikke mønstre de samme profiler som Belgien, men de har et ungt og sultent mandskab, der er anført af VM-topscorer Harry Kane. Kane var ganske vist ikke imponerende i semifinalen, men Tottenham-angriberen kan ofte lave mål ud af selv de mindste chancer, hvorfor det er svært at afskrive englænderne på forhånd.

Belgien - England

Både England og Belgien var placeret i gruppe G, hvor de mødte hinanden i den sidste puljekamp. Dengang vandt Belgien kampen 1-0. Det er dog svært, hvis ikke umuligt, at bruge den kamp til ret meget, da begge hold var videre og derfor ikke havde samme motivation, særligt ikke fordi vinderen af kampen ville få den sværeste vej til finalen. Den vej tog Belgien sig af, og de har blandt andet mødt Brasilien og Frankrig på deres vej til bronzekampen.

Bronzekamp kan blive en underlig affære

Ingen af holdene startede semifinalerne med en ambition om at vinde bronzemedaljer, og derfor ser man af og til, at bronzekampen bliver en underlig affære, fordi ét eller begge hold spiller med en meget dalende motivation.

England gik ind til VM-semifinalen mod Kroatien som solide VM-favoritter og med troen på at bringe fodbolden med hjem, men i overtiden slukkede Mandzukic for den engelske drøm. Nok virker de engelske spillere sultne, men kan man samtidigt også argumentere for, at spillerne måske er en my mere skuffet end belgierne, der trods alt tabte mod de franske favoritter? Dét kan gøre forskellen.

Man kan nok i højere grad argumentere for, at det er to sultne hold, der jagter bronzemedaljen. Der var ikke mange fans, der havde store forventninger til England, før VM-slutrunden gik i gang, hvorfor en plads i bronzekampen er en flot, flot bedrift. Det var selvfølgelig ikke det, de havde håbet på, da de spillede sig i semifinalen, men når den værste skuffelse har lagt sig, vil de nok være meget tilfredse med en mulig bronzemedalje.

For belgierne gælder det, at en bronzemedalje vil være deres bedste VM-resultat nogensinde. Den gyldne belgiske generation kan krone en flot slutrunde med en medalje, og det vil alt andet lige motivere spillerne, også selvom de er vant til at spille på allerhøjeste niveau på klubplan. Nok er skuffelsen stor efter nederlaget til Frankrig i semifinalen, men akkurat som hos englænderne gælder der det, at en bronzemedalje i sidste ende vil være et meget, meget flot resultat.

Oddsene afslører: Mange mål i vente

Begge hold kan - måske med rette - have en fornemmelse af, at de burde have spillet sig i finalen, og det kan resultere, i at de vil frem på banen og bevise, at de burde have været i VM-finalen. I al fald kan noget tyde på, at der kommer mange mål i kampen.

Bookmakerne er nemlig åbnet med en pæn sandsynlighed for mere end 2,5 mål i kampen. Det giver måske også sig selv, når man tænker over det, for nok er en bronzemedalje særlig, men det er næppe en medalje, der får holdene til at tage en forsigtig tilgang til kampen. Det er jo - trods alt - ikke VM-trofæet, der er på spil. 

I forvejen er det to mandskaber, der primært er bedst i den offensive del af banen, så meget kunne tyde på flere mål i bronzekampen. 

Historisk så er bronzekampen også målrig. Ved VM 2014 i Brasilien vandt Holland 3-0 over værtsnationen, mens det i 2010 blev til en 3-2-sejr til Tyskland over Uruguay. Ved VM 2006 endte kampen 3-1, i 2002 endte den 3-2, i 1998 endte den 2-1, i 1994 endte den 4-0, mens det i 1990 var 2-1.

VM 1986 er Belgiens bedste VM-resultat indtil videre. Her kom belgierne til semifinalen, som de tabte, og i bronzekampen skulle det hele afgøres efter forlænget spilletid, før modstanderen fra Frankrig kunne hænge bronzemedaljerne om halsen efter 2-2 i ordinær spilletid og derefter to mål af franskmændene i den forlængede spilletid. 

Byd ind: Hvor er værdien?

Én ting er hvordan oddsene ser ud, men noget andet er, hvor værdien er. BetXperts ekspertpanel kigger på bronzekampen i den kommende tid, men indtil da er inputs mere end velkommen. Hvor kan værdien spottes i bronzekampen - hvis der altså overhovedet er værdi?