Der er kræs for fodboldfeinschmeckerne når to af de største europæiske rivalopgør afvikles onsdag aften: North London derby og El Clásico...

 

Tottenham - Arsenal

Et mesterskabssøgende Arsenal-mandskab, der smed sejren i det 102. minut søndag mod Liverpool, tager godt 6 kilometer mod nordøst til White Hart Lane, hvor lokalrivalerne Tottenham, der kæmper desperat for at nå den 4. plads, der vil give holdet adgang til næste års Champions League, holder til, til det klassiske North London derby.

I tidens løb har Arsenal vundet 71 kampe mod rivalerne, mens Tottenham har taget sejren 51 gange og 46 opgør er endt uafgjort.

Men hvordan går det onsdag, når to hold, som begge desperat har brug for tre points for at nå deres endelige mål? Nikolaj Petersen har fundet værdi i en pointdeling, både på grund af og på trods af at det er et resultat, som ingen af holdene i sidste ende kan være tilfredse med. Læs Nikolajs analyse og se nyheder og odds på kampen i vores Match Center.

Livestream El Clásico: Her kan du se Barcelona - Real Madrid

 

FC Barcelona - Real Madrid

På ca. samme tidspunkt som de to London-klubber går til pause i det nordlige London indtager de spanske stjerner fra FC Barcelona og Real Madrid banen på Estadio Mestalla i Valencia.

Det er del 2 af El Clásico-tetralogien, der bliver afviklet, efter første afsnit i weekenden endte med pointdeling i ligaen efter 1-1 på to straffesparksscoringer. Anden del er finalen i Copa del Rey, inden klubberne den 27. april og 3. maj tørner sammen over to opgør i Champions League-semifinalen.

Med en titel på spil kan der vente en hård kamp mellem de to ærkerivaler, og Jens Bøye har fundet værdi i at klubberne spiller uafgjort i den ordinære spilletid og således må ud i forlænget spilletid, og evt. straffesparkskonkurrence, for at få uddelt trofæet. Læs Jens' analyse og se nyheder og odds på kampen i vores Match Center.

Få et overblik over alle onsdagens kampe i de største sportsgrene i Match Center: http://www.betxpert.com/matchcenter/fodbold/2011-04-20

Onsdagen byder blandt meget andet også på to kampe fra Superligaen samt Coppa Italia-semifinale. Klik ind i Match Centeret og se nyheder og odds på kampene, og kom gerne med input.

El Clásico optakt: FC Barcelona - Real Madrid er begge i krise