BetXpert har i anledningen af den snarlige Superliga-start fundet de bedste odds på en kommende mester samt de to nedrykkere.

På fredag står der atter Superliga-bold på menuen, når den nye sæson sparkes i gang med opgøret mellem SønderjyskE og mestrene fra FC Midtjylland. BetXpert har fundet de bedste mester- og nedrykkerodds. 

Det er ikke mindst oplagt at kigge på, hvem der er favoritter til at vinde mesterskabet. Ikke alle bookmakere er enige om, hvorvidt F.C. København eller FC Midtjylland skal være guldfavoritter. De er dog alle enige om, at guldet formentlig skal sendes til Herning eller København. Der er ikke levnet mange chancer for forfølgerne, hvor AGF p.t. er den største dark horse

Odds på Superligaen 2020/2021 – hvem bliver danske mestre?

Herunder finder du markedets bedste odds på et kommende mesterhold. 

Hvem bliver danske mestre 2020/2021? Højeste odds Bookmaker
F.C. København 2,15
FC Midtjylland 2,25
AGF 17,00
Brøndby 18,00
AaB 60,00
FC Nordsjælland 100,00
OB 100,00
Randers FC 201,00
SønderjyskE 201,00
AC Horsens 501,00
Lyngby 801,00
Vejle 801,00

OBS: Odds er fra tirsdag den 8. august klokken 16.20.

Spil på mesterskabsodds hos Onsidebetting

Som nævnt i indledningen kan bookmakerne ikke blive helt enige om, hvorvidt F.C. København eller FC Midtjylland skal være de største favoritter. Dog er det indiskutabelt, at det er de to hold, som alle spiludbyderne har den største tiltro til. Og det med rette. De to klubber har fordelt guldet imellem sig i de seneste fem sæsoner; to pokaler til jyderne og tre til sjællænderne. 

”Løverne” er uden tvivl sultne efter at vinde mesterskabet igen. I den seneste sæson måtte de se FC Midtjylland løbe med pokalen, og det endda med en margin på hele 14 point. I den sjællandske lejr har man blandt andet undskyldt sig med, at holdet var hårdt ramt af skader, samt at de deltog i flere turneringer end FC Midtjylland. 

Det er dog svært at tage noget fra ”Ulvenes” mesterskab. De var utrolig kyniske, hvilket ikke mindst kom til udtryk via en jerndefensiv. Blot 29 gange måtte Jesper Hansen i FCM-målet hente bolden ud af netmaskerne i sæsonens 36 kampe. Til sammenligning lukkede FCK 42 mål ind. 

”Men så scorede Ståle Solbakkens mandskab vel til gengæld flere mål”, vil nogle nok tænke nu. Svaret er nej. Midtjyderne var også ligaens mest scorende mandskab med 61 sæsontræffere. FC Nordsjælland, der endte på 6.-pladsen, var med deres 59 mål det næstmest scorende hold. FCK og AGF scorede hver 58 gange. 

Op til denne sæson har F.C. København fyret fysisk træner Andreas Storskov og i stedet ansat Ben Rosen. Dette formentlig for at råde bod på de mange skader, som har ramlet ned over truppen. Herudover kan de hvidklædte håbe på, at FC Midtjylland omsider kvalificerer sig til et europæisk gruppespil, således at også de skal bruge mange kræfter i Europa. Heldigvis for FCK – og FCM og dansk fodbold – er midtjyderne kun én sejr fra at være sikret minimum Europa League-gruppespil. Vinder holdet fra heden hjemme mod Young Boys i Champions League-kvalifikationens 3. runde, står der europæiske hoved-, forretter og måske endda desserter på menuen i Herning. 

Sværger man til trupværdier som målestok for, hvem der har det bedste hold, kan Brian Priskes smil formentlig få svært ved at finde plads nok på de jyske kinder. Hans hold er af Transfermarkt.com vurderet til 318 millioner kroner, mens Ståle Solbakkens ditto må "nøjes" med 283 millioner kroner. Samtidig kan man se, at både FCK og FCM ligger milevidt foran alle de andre hold, når det kommer til trupværdier. 

Begge klubber har tegnet sig for en bemærkelsesværdig transfer, som potentielt set kan styrke holdene betydeligt, i løbet af sommeren. I FCK har man hentet den tidligere anfører, talisman og topscorer i Brøndby, Kamil Wilczek. Mindst lige så meget opmærksomhed fik FCM’s køb af Pione Sisto – en spiller, der tilmed kun var et lægetjek og en underskrift fra et skifte til netop F.C. København. 

Hvad der yderligere taler til begge holds fordel er, at de har formået at holde på stamspillerne. Det forlyder i den sammenhæng, at Erik Sviatchenko ikke skal nogle steder, så længe FCM er med i Europa. Rasmus Falk, der brændte banen af i Europa League-kampene mod Başakşehir og Manchester United, ser heller ikke ud til at skulle af sted. Der har i hvert fald ikke været mange konkrete rygter vedrørende midtbanespilleren. 

FCK kan tilmed glæde sig over, at Viktor Fischer er ved at komme sig ovenpå en skade. Han startede inde i holdets seneste træningskamp mod Lyngby. Kan Ben Rose og den øvrige stab få den tidligere Ajax-spiller op i den form, vi så ham i tilbage i 2018, kan offensivspilleren blive en kæmpe gevinst for Ståle Solbakkens mesterskabsdrømme. Generelt begynder det så småt at lysne for ”Løverne” og deres lazaret af skadede spillere. 

En sidst bemærkning om FC Midtjylland er, at de så stærke ud i deres Champions League-kvalifikationskamp ude mod Ludogorets. Det kneb imidlertid lidt med effektiviteten, og de lukkede unødigt bulgarerne ind i kampen efter pausen, men totalset efterlod de danske mestre et solidt indtryk efter 1-0-sejren og avancementet. Særligt taget i betragtning, at det var sæsonens første gældende kamp. 

Det er selvfølgelig ikke givet, at det hverken bliver F.C. København eller FC Midtjylland, der løber med mesterskabet. Som oddsene indikerer, er der dog ikke meget, der tyder på, at nogle af de andre klubber p.t. har holdet til at slå begge storfavoritter.

AGF havde godt nok den bedste sæson i umindelige tider i fjor, og projekt David Nielsen begynder at se aldeles spændende ud. Men det er vel kun de allermest hardcore AGF-fans, der kan se dem som titelaspiranter. Eller hvad? Både Herfølge og FC Nordsjælland har vundet Superligaen på større mirakuløs vis, så man skal naturligvis aldrig sige aldrig.

Holdet fra Smilets By har i hvert fald fået et par bemærkelsesværdige tilføjelser i skikkelse af Patrick Olsen og Søren Tengstedt. Begge er i øvrigt hentet i AaB. Særligt afgangen af førstnævnte må have gjort ondt på selvforståelsen i AaB. Patrick Olsen var blevet en nøglefigur på holdet, mens Tengstedt trods alt kun var et stort talent, som ikke havde fået alverden spilletid.  Omvendt har man solgt profilen Mustapha Bundu til belgiske Anderlecht, men ham klarede man sig fint uden i store del af foråret. Herudover er kantspilleren Jakob Ankersen skiftet hjem til Esbjerg. Ind er i stedet Milan Jevtović. Serberen har et flot cv med klubber som Rosenborg, Røde Stjerne og APOEL. 

Der kan være spændende ting under opsejling i blandt andre OB, AaB, Brøndby og som altid FC Nordsjælland, men at tale om mesterskaber er nok også en postomgang for tidligt. Umiddelbart. 

To nedrykkere skal findes – Vejle er favoritter

Som altid skal vi også sige farvel til nogle hold, som må en tur ned i NordicBet* Ligaen. I den nye struktur skal der findes to nedrykkere, hverken flere eller færre. De to nederste hold, når der er spillet 32 kampe, rykker direkte ned. Ikke noget gruppespil, ikke noget playoff. 

Ligaen bliver godt nok bidt over i to lige store dele efter 22 spillerunder, men ellers er strukturen meget ligetil. 

Hvilke hold rykker ned fra Superligaen 2020/2021? Højeste odds Bookmaker
Vejle 1,45
Lyngby BK 1,80
AC Horsens 2,70
SønderjyskE 6,00
Randers FC 6,00
OB 16,00
FC Nordsjælland 18,00
AaB 21,00
AGF 71,00
Brøndby IF 101,00
F.C. København 1.001
FC Midtjylland 1.001

OBS: Odds er fra tirsdag den 8. august klokken 16.35.

Skal oddsene stå til troende, så bliver det en hurtig retur for Vejle til landets næstbedste række. Der er dog grund til at betvivle bookmakernes Vejle-pessimisme. BetXperts tipredaktør og Superliga-ekspert, Jesper Helmin, har fundet værdi i odds 10,00 på, at holdet fra Nørreskoven slutter i top-6.

Vejle slutter i top-6: Odds 10,00 hos bet365*

Tipredaktør og Superliga-ekspert Jesper Helmin har lagt et tip ud, der går på, at Vejle kommer i top-6. Eksperten fik spillet til flotte odds 10,00, hvilket i skrivende stund ikke længere er muligt at få. Odds 8,00, som bet365* nu tilbyder, indeholder dog stadig værdi jævnfør Helmins cv på 15 procent.  

Sidst Vejle var i Superligaen, hvilket var i 2018/2019-sæsonen, rykkede de ned efter blot en enkelt sæson i det fineste selskab. Denne gang kommer jyderne imidlertid med et hold, der ser både stærkere og mere erfarent ud. Der er flere gengangere fra 2018/2019-sæsonen, hvilket vil sige, at de nu ved, hvordan det er at spille i Superligaen. Herudover har klubben foretaget et par bemærkelsesværdige forstærkninger. Ikke mindst angriberen Raphael Dwamena ser spændende ud. Han er hentet i Levante og kommer med erfaring fra den schweiziske Super League og ikke mindst La Liga og Segunda División. 

Lyngby er heller ikke just vurderet til en sikker overlevelse af spiludbyderne. Holdet var tæt på at ryge ned i fjor, og de har tilmed mistet af par prominente navne i Jesper Christjansen og Lasse Nielsen. Herudover selvfølgelig også profilen over dem alle Rezan Corlu, som er tilbage i Brøndby efter endt lejeaftale med de kongeblå. 

Ind er til gengæld kommet den erfarne offensivspiler Christian ”Greko” Jakobsen, som er hentet i SønderjyskE. Ind er også hentet den tidligere AaB-spiller Rasmus Thellufsen. 

Og hvad med AC Horsens? Bo Henriksen har år efter år fået ros for at holde humlebien flyvende. Nu er manageren med de lange lokker imidlertid ikke længere at finde i ”Den Gule Fare”. Ind i stedet er kommet Jonas Dal. Den sympatiske Dal har tidligere vist, at han kan skabe flotte resultater med klubber, der har beskedne midler. Vi husker alle, da han rykkede op med Hobro, som tævede flere af de største hold. 

Det gik imidlertid ikke helt så godt i Esbjerg – mildest talt. Det blev da også kun til 21 kampe i spidsen for fiskerbyen. Oprejsningen fandt han senest i 1. divisionsklubben Fredericia FC, som han førte til 3.-pladsen i sidste sæsons NordicBet* Liga. 

Alligevel vender det store spørgsmål tilbage: Kan humlebien blive ved med at flyve, selvom den nu bliver bevidst om, at den skal have skiftet vinger? 

Det er umiddelbart svært at pege på de helt oplagte nedrykningskandidater blandt ligaens øvrige ni hold. Klubber som OB, AaB og Brøndby har i de senere år ikke levet op til forventningerne og forhåbningerne, men de bør stadig alt andet lige være for stærke til at komme i nedrykningsfare. Men igen: Bolden er rund, og andre storhold er før rykket ned.

Vi henviser i øvrigt til tipredaktør Jesper Helmins Superliga-optakt, hvor han går lidt mere i dybden med holdene.