Den pengestærke oliestat Saudi-Arabien har kastet sig ind som en ny spiller på transfermarkedet og er lykkes med at tiltrække nogle af de største fodboldstjerner. Her finder du en oversigt til de største transfers til Saudi Pro League.

De største transfers i Saudi Pro League

Moderne forbold er i konstant forandring og med transferbudget på milliarder af euro er det gået rigtig stærkt for de saudi-arabiske klubber, der rydder forhandlingsbordet og lokker stjernespillere med høje lønninger.

Startskuddet lød, da Cristiano Ronaldo forlod Manchester United og sluttede sig til Al-Nassr. Siden har en række superstjerner skiftet til den saudi-arabiske liga, hvor vi bl.a. finder brasilianske Neymar og den franske angriber Karim Benzema.

Foto: LINDSEY PARNABY / AFP

Al-Ahli

Ejer:
Public Investment Fund (75%)

Transfers:

Gabri Veiga: Celta Vigo (€40 mio)

En produkt af Celtas ungdomsakademi og fremhævet som en af største talenter i La Liga. 

Gabri Veiga var tæt på at skrive under med italienske Napoli, der angiveligt havde en mundtlig aftale om en €36m transfer, men så slog Al Ahli til og udløste €40 mio frikøbsklausul.

De tilbød også Veiga fem gange mere i løn og det 21-årige spanske talent er den første unge stjerne, der vælger den saudiarabiske liga.

Riyad Mahrez: Manchester City (€35 mio)

Mahrez underskrev en treårig kontrakt med Al Ahli efter at have hjulpet Manchester City til The Treble i sidste sæson. Mahrez vandt Premier League med Leicester og nåede også at vinde fire Premier League-titler med City.

Roger Ibanez: Roma (€30 mio)

Den 24-årige brasilianske forsvarsspiller var jagtet af flere Premier League-klubber; herunder Tottenham, Aston Villa og Nottingham Forest. Men de kunne ikke følge med Al Ahli, der opfyldte Romas krav.

Allan Saint-Maximin: Newcastle United (€27 mio)

Saudi-Arabiens PIF ejer også Newcastle, hvilket gør denne handel ret interessant og suspekt.

Newcastle-manager Eddie Howe forklarede, at de var nødt til at sælge franske Allan Saint-Maximin for at kunne foretage flere indkøb og samtidig overholde Financial Fair Play-reglerne.

Edouard Mendy: Chelsea (€18 mio)

Keeperen Edouard Mendy var ikke længere sikker på at være førstekeeper hos Chelsea og valgte derfor at skifte til Al Ahli. Den 31-årige senegalesiske målmand vandt Champions League med Chelsea og blev belønnet med  UEFA Best Goalkeeper Award i 2021.

Merih Demiral: Atalanta (€20 mio)

Den 25-årige tyrkiske forsvarsspiller har spillet for Fenerbahce, Alcanenense, Sporting CP, Juventus og Atalanta, men underskrev en treårig kontrakt i midten af august for at skifte til Al Ahli.

Franck Kessie: Barcelona (€12 mio)

Franck Kessie fik en vellykket sæson hos FC Barcelona efter at være kommet til fra AC Milan. Den ivorianske landsholdsspiller nåede at spille 43 kampe for katalanerne og var med til at føre Barcelona til La Liga-titlen. Kessie scorede bl.a det afgørende mål i El Clasico tilbage i marts mod rivalerne Real Madrid.

Roberto Firmino: Liverpool (Fri transfer)

Den brasilianske angriber Roberto Firmino har hjulpet Liverpool til at vinde Champions League, FA Cup og Premier League. Firmino kan se tilbage på et yderst succesfuldt ophold på Anfield og scorede i alt 111. mål for klubben.

Al-Nassr

Ejer:
Public Investment Fund (75%)

Transfers

Otavio: Porto (€60 mio)

Trods interesse fra Inter, Juventus, Newcastle og Manchester United valgte den 28-årige angriber midtbanespiller den saudiarabiske Pro League.

Otavio kom til Porto i 2016, scorede 31 mål og lavede 75 assists i 283 kampe.

Sadio Mane: Bayern Munich (€27.5 mio)

Efter stor succes som angrebsmakker med Firmino og Salah i Liverpool havde den 31-årige senegalesiske landsholdsspiller en skuffende sæson i Bayern München, hvor han dog formåede at score 12 mål i 38 kampe.

Den senegalesiske stjernespiller skiftede i august 2023 til Al-Nassr på en fireårig kontrakt.

Foto: KHALED DESOUKI / AFP

Aymeric Laporte: Man City (€27.5 mio)

Manchester City gav €65 mio for midterforsvareren Aymeric Laporte i spanske Athletic Club tilbage i 2018. Men Laporte var ikke længere førstevalg hos City efter at have været ramt af skader i de seneste sæsoner.

Laporte er blot 29 år og forventes at træde til som forsvarsgeneralen i Al-Nassr.

Seko Fofana: Lens (€25 mio)

Den 28-årige skiftede til Al Nassr på en treårig kontrakt, efter at have hjulpet Lens til en andenplads sidste sæson, kun et point efter ligavinderne Paris Saint-Germain.

Marcelo Brozovic: Inter Milan (€18 mio)

Brozovic havde interesse fra Barcelona, men valgte i stedet at slå sig ned i Riyadh, hvor han angiveligt scorer en skyhøj løn på næsten $30 mio om året.

Den 30-årige kroatiske landsholdsspiller kom til Inter i 2015 og hjalp dem med at vinde Serie A i sæsonen 2020-21 samt to italienske Cup-trofæer.

Alex Telles, DF: Manchester United (€4 mio)

Alex Telles var på lån hos Sevilla sidste sæson, hvor han var med til at føre til Europa League-trofæet.

Men nu vil den 30-årige brasilianske forsvarsspiller genforenes med sin tidligere United-kammerat Cristiano Ronaldo, da han har underskrevet en treårig kontrakt.

AL-ETTIFAQ FC

Ejer:
Ministry of Sport

Jordan Henderson: Liverpool (€14 mio)

Jordan Henderson er viceanfører på det engelske landshold, men skiftet til Al Ettifaq har skabt debat om midtbanespillerens fremtid på Southgates mandskab.

Henderson har spillet i Liverpool siden 2011 og vandt Premier League, FA Cup, Champions League og League Cup, men skal nu spille for Al Ettifaq-træner Steven Gerrard.

Demarai Gray: Everton (€9 mio)

Den 27-årige Demarai Gray kunne ikke helt enes med Everton-manager Sean Dyche og valgte at skifte til Al Ettifaq på en 4 årig aftale. 

Gini Wijnaldum: PSG (€9 mio)

Tidligere Liverpool-midtbanespiller Wijnaldum slutter sig også til sine tidligere holdkammerater Gerrard og Henderson, idet PSG lander en €9m-gebyr. Den hollandske international så sin spilletid falde i Paris og valgte en ny udfordring.

Jack Hendry: Club Brugge (€7.5 mio)

Efter at være kommet til Brugge i 2021 spillede Jack Hendry 32 kampe i den belgiske Pro League, og den 28-årige skotske landsholdsspiller var udlånt til Serie A-klubben Cremonese i sidste sæson.

Moussa Dembele: Lyon (Fri transfer)

Angriberen Maoussa Dembele kom til Lyon i 2018 og hans kontrakt med den franske klub udløb denne sommer. Den tidligere Celtic-angriber spillede 28 kampe i sidste sæson for Lyon og scorede tre mål.

Al-Hilal

Ejer:
Public Investment Fund (75%)

Neymar: PSG (€90 mio)

Den 31-årige superstjerne forlod Parc des Princes i august og Neymar satte kurs mod Riyadh. En årsløn på omkring $100 mio var med til at overtale den brasilianske angriber.

Foto: FRANCK FIFE / AFP

Malcom: Zenit St Petersburg (€60 mio)

Malcom skiftede til Zenit i 2019 fra spanske Barcelona og han førte den russiske klub til mesterskabet i sidste sæson, hvor Malcom også blev ligatopscorer med 23 fuldtræffere.

Ruben Neves: Wolverhampton Wanderers (€55 mio)

Det blev største salg for Wolverhampton nogensinde da Al Hilal gav hele €55 mio for portugiseren. Det blev i alt til 219 kampe for Wolves for Ruben Neves.

Aleksandar Mitrovic: Fulham (€53 mio)

Den 28-årige serbiske angriber scorede 14 Premier League-mål sidste sæson og Fulham var i første omgang ikke interesserede i at sælge deres topscorer. Men Aleksandar Mitrovic ønskede at skifte til Saudi-Arabien og skrev under på en tre-årig kontrakt.

Sergej Milinkovic-Savic: Lazio (€40 mio)

Den 28-årige serbiske landsholdsspiller Sergej Milinkovic-Savic havde tilbud fra Arsenal og Liverpool, men foretrak et skifte til Saudi-Arabien. Milinkovic-Savic tilbragte de sidste otte år i Serie A hos Lazio og skrev under på en kontrakt på $22 mio om året indtil 2026.

Yassine Bounou: Sevilla (€21 mio)

Den 32-årige marokkanske landsholdsmålmand imponerede i Qatar ved VM i 2022, hvor Marokko nåede frem til semifinalerne. Bounou var også med til at føre Sevilla til to Europa League-titler.

Kalidou Koulibaly: Chelsea (€20 mio)

Chelsea gav hele €40 mio i sommeren 2022 for den senegalesiske forsvarsspiller Koulibaly i Napoli. Det blev dog ikke den store succes og Koulibaly skiftede derfor til Al Hilal på en tre-årig kontrakt.

AL ITTIHAD

Ejer: Public Investment Fund (75%)

Fabinho: Liverpool (€46 mio)

Brasilianske Fabinho kom til Liverpool i 2018 og den 29 årige midtbaneprofil nåede at spille 219 kampe for klubben. Fabinho sluttede sig til de saudiarabiske mestre på en 3årig kontrakt.

Jota: Celtic (€28 mio)

Den 24-årige kantspiller kom til Celtic fra Benfica i september 2021. Jota blev hurtigt en profil hos den skotske klub og i løbet af de to sæsoner leverede portugiseren 28 mål og 26 assists.

Luiz Felipe: Real Betis (€25 mio)

På sidste dag i transfervinduet skiftede den 26-årige italienske landsholdsspiller Luiz Felipe til Al Ittihad.

Karim Benzema: Real Madrid (Fri transfer)

Ballon d'Or-vinderen Karim Benzema valgte at forlade Real Madrid og den 35-årige franske angriber blev belønnet af Al Ittihad med en toårig kontrakt til en værdi af $436 mio.

Foto: FRANCK FIFE / AFP

N'Golo Kante: Chelsea (Fri transfer)

Benzema er ikke eneste franske verdensmester, der nu trækker i Al Ittihad-trøjen. Efter 7 år på Stamford Bridge lod N´Golo Kante sig lokke af en årsløn på omkring $110 mio.

Ofte stillede spørgsmål

🔎Hvad er Public Investment Fund?
Public Investment Fund er årsagen til at de saudiarabiske klubber pludselig er blevet en af de store spillere på fodboldens transfermarked. Der er omkring 300 milliarder euro i fonden, som er en af de største i verden og ejes af Prins Mohammed bin Salman.

🔎 Hvad er største transfer for en saudiarabisk klub?
Al Hilal gav €90 mio for at hente brasilianske Neymar i PSG, hvilket indtil videre er største transfer.

🔎 Hvor mange milliarder brugte de saudiarabiske klubber i sommerens transfervindue?
Ifølge tal fra FIFA brugte de saudiarabiske klubber lige knap 6,1 milliarder kroner i transfervinduet ( 1. juni til 1. september).