Premier League 2026/27: Optakt og forudsigelser til den nye sæson
Fredag den 21. august begynder Premier League-sæsonen 2026/27, som på flere punkter kan blive en af de mest uforudsigelige sæsoner i mange år. Flere af storklubberne har skiftet manager, Manchester City skal navigere i en ny virkelighed efter Pep Guardiola, og flere outsidere bør have en reel chance for at blandt sig i toppen. Her er mit bud på, hvem der vinder, hvem der skuffer, og hvem der overrasker.
Spilforslag til Premier League-sæsonen 2026/27
Flest assists: Christos Tzolis – Danske Spil* odds 15
Hold lige øje med Arsenals nye 24årige græker, som beskrives som en ”output-maskine”. 17 mål og 23 assists sidste sæson i Belgien. Kan det omsættes til PL? To assists mod City lover godt, og venstrekanten er det letteste sted at erobre hos de sandsynlige mestrer, der i år kan spille mere frit.
Højere placering – Chelsea over Man City – Bet365* odds 3
City står overfor en kombineret postPep og –Rodri æra, og det er gigantiske sko for alle at udfylde. Chelsea har fået en superdygtig træner i Alonso, der har en hel slikbutik at vælge sin startellever ud fra. Og med masser af ro uden europæiske midtugekampe.
Slutter i øverste halvdel – Brentford – Bet365* odds 2,37
Brentford er kommet styrket ud ad transfervinduet, og kan i modsætning til konkurrenterne drage fordel af, at de både har den samme træner OG ikke skal europæisk. Så er det ligegyldigt, at de kun må bruge 5 sekunder på indkast (Andrews skal nok finde på noget smart alligevel).
Bedste oprykkede hold – Ipswich – Quick Casino* odds 2,37
Masser af indkøb efter Sunderland/Forestopskriften, nylig erfaring fra PL og en usexet manager giver en velsmurt maskine hos Tractor Boys, der muligvis køre dem helt over nedrykningsstregen
Rykker ned – Sunderland – Bet365* odds 4/Danske Spil odds 3,95
Truppen er ikke fornyet, oprykkergejsten forduftet, en måske halvknotten Xhaka og midtugekampe i Europa League. ”Second season”komplekset slår til igen.
Slutter sidst – Hull – Bet365/Danske Spil odds 2
Den er bombesikker”. Ja ja man bliver altid overrasket over de hold, der kommer op via Play Offfinalen, men jeg kan bare ikke se det for mig med den trup, de handler og de underliggende parametre fra sidste sæson.
Topscorer – Alexander Isak – Quick Casino* odds 10
Det virker åndssvagt at spille imod Håland. Men City kan gå en svær sæson i møde. Og i forrige sæson slog svenskeren skam nordmanden med et enkelt mål.
EFL Cup vinder – Newcastle – Quick Casino* odds 22
Newcastle kommer måske ikke til at spille med om europæiske pladser, men de slipper for midtugekampe. Og så har Jaissle vist sig som en rigtig god cuptræner (både i Saudi Arabien og med RB Salzburg). Oddset til FA Cup’en er på 21, hvor jeg vil mene, at konkurrencen er endnu større.
Hvem vinder?
Arsenal. Slut.
Det er dæleme vanskeligt at se et andet udfald, for i modsætning til samtlige konkurrenter er Arsenal præget af kontinuitet.
Resten af ”Big 6” har enten fået ny træner her til sommer eller inden for det sidste cirka halve år. Man kan argumentere for, at 9’er-positionen ikke er helt forløst; at der er tvivl om, hvorvidt Tzolis kan bringe niveauet fra Belgien til PL, og at vigtige Saliba er skadet.
Men alle de andre kan stille tilsvarende spørgsmål, og dem der er væsentligt værre. Så er udgangspunktet bare væsentligt mere solidt for Arsenal, der sågar bliver styrket af fantastiske Guimaraes.
The Gunners blev også mentalt forløst med deres mesterskab. Skal det gå galt for Arsenal, kræver det, at én af konkurrenterne på magisk vis har lutter positive svar til alle deres store spørgsmål.
⇒ Se odds på vinderen af Premier League her.
Hvem ender i Top 6?
Præmissen for denne optakt var egentlig, at jeg skulle give mit bud på Top 5, der forventes at give CL. Men jeg forventer et episk slagsmål om CL-pladserne i en vaskeægte omgang Battle Royale mellem ”Big 6”-klubberne.
Årsagen til, at det bliver en kamp for det eksklusive selskab, er, at boblerne også har skiftet trænere eller skal spille europæisk, så de har ikke kontinuiteten eller kvaliteten til at bryde ind i CL-land denne gang.
Men hvem trækker nitten i CL-spillet? Jeg starter fra toppen, hvor jeg har de to største udfordrere til Arsenal.
Alonsos navn blev måske lidt tilsværtet i Real Madrid, men Alonso er en systemmand, og Real er ikke en systemklub. Så et dårligt match fra starten af.
Til gengæld har Alonso væsentligt bedre forudsætninger for at implementere sine idéer og tilgange i Chelsea, som han gjorde det i Leverkusen med kæmpe succes. Og så har han en ret komplet (men alt for stor) trup at arbejde med – selv hvis Enzo bliver solgt.
Egentlig ser jeg kun udfordringer på målmandsposten. Men Alonso fik etableret en stærk defensiv i Leverkusen, og jeg ser gode muligheder for, at han kan gentage det på ”Broen”, hvilket kan give mere rolige arbejdsbetingelser for Sanchez til at hæve sin selvtillid.
Og ro har Chelsea og Alonso generelt meget af, da de ikke skal spille europæisk, hvilket er en kæmpe fordel i forhold til konkurrenterne.
Som 3’er har jeg Liverpool.
Iraola er en anden ekstremt dygtig træner og overtager en trup med et voldsomt offensivt potentiale og mange spillere, der passer til hans energiske stil. Og efter et år bør Isak, Wirtz og Frimpong være mere toneangivende.
Der er selvfølgelig spørgsmålstegn ved midterforsvaret og højrekanten efter Salahs afgang, samt at Iraolas første halve år i Bournemouth var tæt på elendigt.
Men transfermarkedet er ikke slut endnu, og jeg tror ikke, at Iraolas tilgang vil blive specielt vanskelig for spillerne at vende sig til. Det handler mere om, hvor hurtigt de kommer i form.
Nu begynder det at stramme til. Jeg har Man Utd som nummer 4. Carrick gjorde det selvsagt fantastisk, efter han overtog styringen midtvejs i sidste sæson.
Det svage punkt – den centrale midtbane – er i den grad forbedret med Tielemans og Santos, foruden at Carrick fik Mainoo tilbage på et højt niveau. Offensivt er der flere strenge at spille på, hvor de mange indkøb fra sidste sæson bør være endnu bedre i denne sæson.
Læg dertil, at Rashford er tilbage, og måske kan Carrick gentage succesen fra Mainoo-projektet. De store spørgsmål er nu i defensiven, men overall stoler jeg på Carrick.
Truppen er bare ikke bred nok til at holde fast i sidste sæsons 3. plads, når der også skal spilles CL.
Måske har I undret jer over, hvor City bliver af? Jeg har dem ikke engang som nummer 5, men som 6’er. Årsagen er, at de har mistet to kæmpe bærende søjler: Pep og Rodri.
Maresca blev længe talt ind i rollen, men det blev aldrig specielt godt i Chelsea (på trods af et verdensmesterskab), hvor strukturen på banen ikke var specielt god. Det hele blev noget kaotisk, ligesom hans afgang. Og uden Rodri til at styre spillet på banen frygter jeg for City-fans, at holdet næsten kollapser.
Der er tale om Bouaddi og Enzo, men hverken dem eller indkøbte Anderson har Rodris ro og erfaring.
Offensivt havde jeg håb for en genrejsning af Foden, men Community Shield-finalen viste intet i den retning. Worst case for City er, at de post-Pep er på vej ind i en periode, som United oplevede/oplever efter Ferguson-æraen.
Så tilbage til nummer 5: Tottenham.
Det dufter endelig af friske liljer i det nordlige London efter to rædderlige sæsoner, som nogle vil argumentere for strækker sig tilbage til Pochettinos afgang i 2019.
Daniel Levy er væk, og Johan Lange har været i gang med flere virkelig spændende handler. Midtbanen og midterforsvaret er forvandlet til det bedre.
Dygtige De Zerbi, der fik reddet Spurs i sidste sæson, har haft god tid med de nye spillere. Den gode tid fortsætter hele sæsonen, der er uden europæiske midtugekampe.
Det helt skrigende store problem er de forbistrede skader, som især stadig hæmmer Spurs' offensiv.
Hvem overrasker?
Jeg har især kig på to hold, der kan overraske positivt – én fra hvert segment. I ”suptop”-segmentet har jeg Brentford som nummer 7, og altså best-of-the-rest i felt bestående af Forest, Villa, Brighton, Bournemouth og Newcastle.
Brentford blev 9’er sidst, så måske ikke den vilde overraskelse, men hvis nogle af Big 6 flopper, kan Brentford for alvor rykke.
Det bliver også noget af et hundeslagsmål i subtoppen, men det, der taler til Brentfords fordel, er a) træneren er den samme og b) de skal ikke spille europæisk.
Af de nævnte konkurrenter kan ingen af dem tjekke begge bokse af. Brentford er også markant styrket på transferfronten med Sangare til den centrale midt – hentet i Lens, hvor han havde 3. flest bolderobringer af alle i Top 5-ligaerne i Europa.
Og til deres gode vindue tæller også, at de kun er kommet af med Henderson (af nævneværdige spillere), hvilket er helt fint. Flere spillere udvikler sig godt under Andrews, som fx Shade, der scorede 2 og assisterede 2, da Brentford slog Frankfurt 7-0 forleden.
I ”vi kæmper for overlevelse”-segmentet har jeg Ipswich til at klare skærene.
Som oprykker rykkede Tractor Boys direkte ned i forrige sæson, så hvorfor skulle det gå bedre denne gang? Andre hold har før brugt et par forsøg på at blive oppe, så det er brugbar erfaring, Ipswich kommer med.
De har også været ganske aktive på transfermarkedet, som Forest og Sunderland gjorde, da de overlevede. Der er sikkert nogle missere blandt de mange nyindkøb, men der er sikkert noget, der hænger fast.
Jeg ser især fornuft i købene af Lukic, Luis, Enciso og Awoniyi. Det er ikke topnavne, men jeg tror, det virker. Præcis det samme er sket på trænerbænken, hvor McKenna, der førte dem op, måtte sige op. I stedet er O’Neil blevet hentet fra Chelseas rugekasse, Strasbourg.
O’Neil er måske ikke videre sexet, men han reddede altså Bournemouth, da alt så håbløst ud, for så at blive ofret til fordel for Iraola om sommeren.
Så reddede han Wolves ud af en svær situation, for så at blive dolket i ryggen af ledelsen med et absolut horribelt sommertransfervindue. O’Neil har grit og ved, hvordan man overlever, og det er præcis, hvad Ipswich har brug for.
Et kort shout out skal gives til Leeds, hvor Farke fandt den rigtige taktiske formation efter en bøvlet start på sidste sæson.
De er kommet styrket gennem transfervinduet med indkøb af to talentfulde spillere i Trafford og Muharemovic (ja, ham forsvarsspilleren, som Balogun trådte på) samt Wilson til offensiven.
Måske kan de blande sig i suptop-feltet.
Hvem skuffer?
Jeg er allerede inde på City, så jeg hopper videre.
Fulham nævnes af mange som en skuffende kandidat efter afgangen af Silva, der tog til Benfica, fordi Mourinho returnerede til Real Madrid, der jo fyrede Arbeloa – smuk cirkel. Smuk var Arbeloas tid i Real dog bestemt ikke, så de gængse forventninger til ham i Fulham er små.
En forventning, der er forstærket af, at Jimenez, Wilson og Lukic ikke er i klubben mere. Men alle tre er erstattet af talentfulde spillere.
Charles er hentet i Southampton til midtbanen, som kan blive en opgradering af Lukic. Arbeloa har også taget Garcia (angriber) og Palacios (offensiv midt) med fra Real. Jimenez er blevet gammel, og Wilson, der havde en rødglødende periode, er notorisk svingende.
Så lidt frisk energi gør ikke noget. Derudover er Fulham fornuftigt besat i defensiven, hvor især venstre back-positionen er rigtig stærk.
Og så har Arbeloa lidt forskellige muligheder på kanterne. Lang historie kort, så tror jeg, Fulham nok skal klare det relativt sikkert uden at gå i Top 10 eller noget voldsomt.
Til gengæld er jeg stærkt bekymret for Sunderland.
De endte som 7’er sidste sæson, men ud fra expected points skulle de være endt næstsidst, hvor jeg placerer dem i denne sæson.
Man kan jo altid give pokker i xG og diverse afarter, men det er svært at se bort fra deres problematiske transfervindue, hvor de reelt kun har hentet gamle Meunier ind til højre back. Det er op til en sæson, hvor de skal spille Europa League, hvilket de slet ikke har bredde i truppen til.
Oprykkergejsten kan de heller ikke ride på mere. Til sidst var Xhaka kraftigt rygtet til Chelsea, men det blev til et nej tak. Udover at Xhakas gamle ben ikke kan holde til alle kampene, så er spørgsmålet, hvor tilfreds han er med den behandling.
Hvem rykker ned?
Jeg har Hull som klart den største favorit til nedrykning. De har købt mange spillere ind, men de er totalt ukendte og ikke på den fede måde, hvor der kan dukke en Sadiki-type frem.
Erfaring har de hentet i Targett i Newcastle, hvor han ikke har været i nærheden af startelleveren i al den tid, han har været der.
I The Championship tillod Hull næstflest xG imod, hvilket bliver straffet i PL. Lige så sikker jeg er på Arsenal som mestre, lige så sikker er jeg på Hull som nummer sjok. Alt imellem kan diskuteres.
Hvem der skal følge Hull og Sunderland ned, kan blive en tæt duel mellem de to andre oprykkere – hvor jeg som sagt har høje håb for Ipswich. Coventry, der har købt Yirenky fra FCN, kommer med enormt god gejst efter, at Lampard førte dem flot op.
Men deres transferaktivitet har ikke været så god som Ipswichs. Fx har de hentet en anden Superliga-kending i Frank Onyeka fra Brentford (tidligere FCM), hvor han aldrig fik nævneværdig spilletid. Men der er flere hold end Ipswich, som kan åbne døren for Coventry.
Som sagt kan man ikke udelukke, at Fulham kommer i problemer. Men syd for Themsen byder Crystal Palace sig til. De har sagt farvel til Glasner og goddag til Sage fra Lens, der er slået igennem sent og reelt kun har haft én rigtig god sæson.
Den var til gengæld rigtig god, da Lens endte 2’er i Ligue 1. Men Sage har nogle udfordringer foran sig. Efter salget af dygtige Lacroix nu her og Guehi i vinters er forsvaret i Palace hårdt ramt, hvilket jeg betvivler, at en skadesplaget Tomiyasu fra Arsenal kan lindre.
Rygterne svirrer også om en afgang af Munoz. Og mon ikke der kommer bud efter Wharton, der er for god til Palace. Oveni det her skal Palace spille Europa League.
Summa summarum ligner det et giftigt mix, der kan resultere i en trist deroute efter klubbens tre første titler inden for de sidste 14-15 måneder.
Hvem bliver årets manager?
Jeg går med Alonso.
Han er knuselsket i England fra hans tid i Liverpool, hvor han var den sympatiske, pæne gentleman, han stadig er. Derudover er han selvfølgelig knalddygtig, og kan han få Chelsea i Top 3, er jeg ret sikker på, at æren tilfalder ham.
En dark horse kan blive Andrews, som ingen troede på sidste år.
Kan han føre Brentford ind i Europa League eller højere, så er det også en mulighed. Han var også én af de seks nominerede trænere i sidste sæson.
Hvilken manager bliver først fyret?
Med et historisk antal nye eller næsten nye managers er der mange kandidater. Det er dog Hulls manager, Jakirovic, der er den største favorit.
Men skal man se bort fra det åbenlyse, kan det blive en grum skæbne for den populære Le Bris i Sunderland. Snoren bør dog være lang for Le Bris, så måske man skal kigge efter et mere usikkert arbejdssted: Nottingham Forest.
Glasner, der godt kan være lidt for åbenmundet, skal ikke gøre meget galt, før den trigger-glade ejer, Marinakis, fyrer kanonen af.
Hvem bliver topscorer?
Håland selvfølgelig.
Selv hvis City skulle få problemer, er nordmanden stadig next level. Men hvem ved, måske det hele eksploderer i den lyseblå del af Manchester? Eller måske han (forhåbentligt ikke) bliver skadet? Hvem er så alternativerne?
Jeg har to. Og det er fra mine bud på holdene, der ender nummer to og tre.
Pedro, der har Rogers og Palmer bag sig samt offensive wingbacks, ser meget spændende ud. Han har scoret godt i preseason og var ikke til VM. Minusset er, at med Palmer og Rogers kan der være for mange kokke om maden.
Den udfordring er lidt mindre i Liverpool. Dels er Isak 100 % selvskrevet til 9’eren (hvilket Pedro ikke er med Welbeck).
Og det for et hold, som vil spille mere energisk, hvilket kan give åbne målrige kampe. Isak blev nummer to på topscorerlisten i forrige sæson efter Salah, men foran Håland.
Hvem kan blive overraskende vinder af EFL Cup eller FA Cup?
Flere af holdene uden for Big 6 bør kigge cup-vejen, ligesom Palace, da det er den eneste reelle vej til det forjættede land: CL.
Alle i subtop-feltet, jeg nævnte, er mulige kandidater, men jeg vil gerne fremhæve Newcastle.
Det er måske ikke ”overraskende”, når nu de vandt EFL-cup’en i forrige sæson. Men det vil måske være overraskende, når man tænker på salget af Guimaraes, Tonali og Gordon.
Men jeg er meget spændt på den nye træner Jaissle. En rigtig Red Bull-mand med fart over feltet, som passer Newcastles identitet perfekt.
Men der er kommet flere lag på tyskeren. Mange rynkede på brynene over, at han tog til Saudi-Arabien – hvor han dog var forfriskende ærlig om, at det var på grund af pengene.
Men her lærte han til gengæld lidt pragmatisme, når han skulle få et hold af tidligere topspillere og andenrangs lokale spillere til at fungere som et hold.
Men Jaissle vandt den asiatiske Champions League to gange i streg og er nu klar til Europa igen. Jaissle er god til at udvikle unge spillere, som Newcastle allerede havde, og har købt flere af i dette vindue.
Det bliver en sæson med op- og nedture, hvor en midterplacering med et cup-trofæ vil være det ypperste succeskriterium, så der kan bygges på til de næste sæsoner.
Tilføj kommentar