Årets Europa League-grupper er fundet og fordelt, og BetXpert har i den anledning fundet de bedste odds på gruppevinderne samt den endelige vinder af turneringen.

De sidste hold til 2020/2021-sæsonens Europa League-gruppespil blev fundet i torsdags. Desværre får vi i år ingen danske hold med i Europas næstfineste internationale turnering. F.C. København havde en gylden mulighed, da de var nået til Playoff-runden, hvor de hjemme mødte kroatiske HNK Rijeka. Desværre for FCK og dansk fodbold formåede hovedstadsholdet ikke at gøre arbejdet færdigt. 

Dette ændrer dog ikke på, at vi alligevel står overfor en særdeles spændende Europa League-sæson. Turneringen har masser af gode og store hold på deltagerlisten, og det skal blive spændende at se, hvordan de forskellige klubber præsterer.

Det kan godt være, at Europa League kun er lillebror i forhold til Champions League, men turneringen rummer som nævnt alligevel nogle store og traditionsrige hold. I år gælder det ikke mindst klubber som AC Milan, Napoli, Arsenal, Tottenham, Villarreal, Leverkusen, AS Roma, Leicester, Benfica, Celtic, Rangers FC med flere. 

Odds på Europa League 2020/2021

BetXpert har udvalgt en række af årets deltagere i Europa League og har fundet markedets bedste vinderodds på dem. 

Hvem vinder Europa League 2020/2021? Højeste odds Bookmaker
Tottenham 9,00
Arsenal 9,00
AC Milan 13,00
Napoli 15,00
Leicester City 20,00
Bayer Leverkusen 21,00
AS Roma 21,00
Villarreal 26,00
Real Sociedad 26,00
SL Benfica 35,00
TSG Hoffenheim 41,00
Celtic 67,00
Rangers FC 67,00
PSV Eindhoven 67,00
Feyenoord 71,00
AZ Alkmaar 101,00
Gent 101,00
Slavia Prag 201,00
Molde 251,00
Young Boys 251,00
HNK Rijeka 501,00

OBS: Odds er fra lørdag den 3. oktober klokken 10.06

De to engelske storhold Tottenham og Arsenal må finde sig i at være udråbte til forhåndsfavoritter. De store klubber fra særligt England, Spanien og Italien har tidligere fået skudt i skoene, at de ikke prioriterer Europa League særlig højt, før de eventuelt når til knockout-kampene. 

Nu befinder vi os imidlertid midt i en coronakrise, hvor næsten alle klubber må spare, hvor der spares kan. Særligt de manglende tilskuerindtægter rammer økonomien hårdt. Derfor kan man med rette tænke i, om selv de større klubber vil prioritere Europa League lidt mere. En sejr i gruppespillet kastede i sidste sæson 4,2 millioner kroner af sig, mens et uafgjort resultat var lig med 1,4 millioner kroner. 

Det kan lyde som småbeløb for klubber som Tottenham og Arsenal, men her kan mange bække små-princippet måske gøre sig gældende. Seks gruppesejre vil trods alt være lig med 25,2 millioner kroner, hvis vi antager, at der opereres  med de samme beløb i år. Hertil kommer, at der er 7,44 millioner kroner for at vinde gruppen og yderligere 3,72 millioner for at nå til knockput-kampene. Vinder du din gruppe via seks sejre, kan du have tjent over 36 millioner kroner i præmiepenge. 

Herefter er der følgende beløb for at avancere til næste runde (afrundede tal i kroner): otte millioner, 11 millioner og 17 millioner. Når du til finalen, er du sikret yderligere 33 millioner, mens vinderen stikker 63 millioner i lommen. Ergo kan du som vinder af Europa League tjene op mod 135 millioner kroner. 

Hertil kommer også, at UEFA har tilladt, at klubberne lukker op til 30 procent af deres stadionkapacitet ind til kampene. Dette vel at mærke, hvis de lokale myndigheder tillader det. 

Om disse beløb er nok til, at engelske, spanske og italienske klubber vil prioritere Europa League fra første spillerunde i denne sæson, det må tiden vise. Det er i hvert fald værd at gøre sig sine tanker om dette, inden man eventuelt smider penge efter en outsider fra et af de lidt mindre lande.

De bedste odds på Europa League-grupperne

Bookmakerne er ude med odds på, hvilke hold der vinder de respektive grupper. Her får du et overblik over markedets bedste odds.

OBS: Alle følgende odds er fra lørdag den 3. oktober i tidsrummet 14.00 til 16.00.

Gruppe A
AS Roma
CFR Cluj
Young Boys
CSKA Sofia

Hvem vinder Gruppe A? Højeste odds Bookmaker
AS Roma 1,50
CFR Cluj 10,00
Young Boys 10,00
CSKA Sofia 14,50
Hvilke hold går videre (top-2)? Højeste odds Bookmaker
CFR Cluj 2,00
Young Boys 2,00

Det italienske storhold AS Roma er havnet i en på papiret overkommelig gruppe. Ikke mindst Young Boys har dog gjort sig positivt bemærkede i Europa indenfor de seneste år, hvor de også har overtaget tronen fra Basel hjemme i Schweiz. Roma, i stærkeste opstilling eller ej, kan godt få det svært i særligt udekampene mod Young Boys og CFR Cluj. 

Roma nåede til 1/16-finalerne i sidste sæsons Europa League. Her løb de ind i de senere vindere fra Sevilla, som vandt med 2-0. 

Gruppe B
Arsenal
Rapid Wien
Molde
Dundalk

Hvem vinder Gruppe B? Højeste odds Bookmaker
Arsenal 1,10
Rapid Wien 11,00
Molde 26,00
Dundalk 101,00
Hvilke hold går videre (top-2)? Højeste odds Bookmaker
Arsenal 1,01
Rapid Wien 1,70
Molde 1,80
Dundalk 12,00

Også Arsenal har fået en på papiret ”nem” vej til knald-eller-fald-kampene. Rapid Wien har været i Europa League-gruppespillet syv gange siden 2009/2010-sæsonen, og det er lykkedes dem at gå videre to gange. 

Molde har været i Europa League-gruppespillet to gange, hvilket var i 12/13 og 15/16. Det lykkedes at gå videre fra gruppen ved det seneste tilfælde. Ellers er det meget sparsomt med Molde-eventyr i Europa i nyere tid. Nordmændene nåede til Champions League-gruppespillet i 1999/2000-sæsonen, men det er efterhånden over 20 år siden. 

Upåagtede Dundalk var også i Europa League-gruppespillet i 2016/2017-sæsonen. Ved den lejlighed fik de fire point i Gruppe D mod Zenit Skt. Peterborg, AZ Alkmaar og Maccabi Tel Aviv. Herudover er der ikke megen europæisk ære at berette om for Dundalk. 

Gruppe C
Bayer Leverkusen
Nice
Slavia Prag
Hapoel Be’er Sheva

Hvem vinder Gruppe C? Højeste odds Bookmaker
Bayer Leverkusen 1,75
Nice 4,00
Slavia Prag 11,00
Hapoel Be’er Sheva 20,00
Hvilke hold går videre (top-2)? Højeste odds Bookmaker
Nice 1,70
Slavia Prag 1,80

Kasper Dolberg og Nice er kommet i gruppe med Slavia Prag, som FC Midtjylland slog i Playoff-runden til Champions League. Holdet fra den tjekkiske hovedstad skuffede måske lidt mod midtjyderne, men har så sent som i sidste sæsons Champions League leveret rigtig gode præstationer. 

Gruppens favorit til at vinde er selvsagt Bayer Leverkusen. Tyskerne har for nyligt mistet to af deres offensive profiler. Kai Haverts tog til Chelsea, mens Kevin Volland smuttede til AS Monaco. Ind i stedet er kommet den tjekkiske angriber Patrik Schick. 

Gruppe D
SL Benfica
Rangers FC
Standard Liège
Lech Poznań

Hvem vinder Gruppe D? Højeste odds Bookmaker
SL Benfica 1,90
Standard Liège 7,00
Lech Poznań 19,00
Hvilke hold går videre (top-2)? Højeste odds Bookmaker
SL Benfica 1,10
Rangers FC 1,80
Lech Poznań 3,75

Dette kunne godt se ud til at blive en meget lige affære. Benfica er selvsagt favoritter til at snuppe førstepladsen, men ikke mere end de kan forvente at få kamp til stregen i alle seks kampe. 

Portugiserne har imidlertid tidligere vist, at de har potentialet til at gøre det godt i denne turnering. De var således i finalen i både 2013 og 2014, men måtte begge gange se sig slået. Først mod Chelsea og siden mod Sevilla. Faktisk har de rødklædte været i finalen tre gange og har tabt dem alle. Første gang var i 1983, hvor belgiske Anderlecht vandt over to opgør, som man spillede dengang. 

Rangers FC, som de hedder nu, er muligvis endnu ikke helt oppe på det niveau, som vi kendte dem inden konkursen, men det går bestemt den rigtige vej. Det vidner Europa League-gruppespil i nu tre sæsoner i træk meget godt om. Sidste sæson gik de endda videre fra gruppespillet, hvorefter de måtte se sig slået med samlet 1-4 mod Bayer Leverkusen. 

Gruppe E
Granada CF
PSV Eindhoven
PAOK Thessaloniki 
Omonia Nicosia

Hvem vinder Gruppe E? Højeste odds Bookmaker
PSV Eindhoven 2,45
Granada CF 5,50
PAOK Thessaloniki 6,00
Omonia Nicosia 20,00
Hvilke hold går videre (top-2)? Højeste odds Bookmaker
Granada CF 1,50
PAOK Thessaloniki 1,90
Omonia Nicosia 3,75

La Liga-holdet Granada og det store hollandske hold PSV Eindhoven er bookmakernes favoritter til at snuppe billetterne videre til Europa League-fodbold efter nytår. De skal dog ikke forvente at få noget foræret af PAOK Thessaloniki, som nu er i Europa League-gruppespillet for femte gang siden 2014/2015. Det er med andre ord et hold, der ved, hvad det vil sige at spille europæisk. Dog har de kun lykkedes med at gå videre fra gruppespillet en enkelt gang, hvilket var i 2016/2017. 

Værd at notere sig er desuden, at ovenstående odds ikke fortæller en historie om, at bookmakerne faktisk er meget uenige om, hvem der skal være favoritter i gruppen. Flere bookmakere har Granada som favoritter lidt over odds 2. Dermed kan der muligvis være tale om et godt valuebet i NordicBets odds 5,50. 

Omonia Nicosia er ikke levnet mange chancer for at gå videre, men særligt hjemme i Cypern kan de øvrige hold godt forvente stærk modstand. Dog kan det blive et hårdt slag for cyprioterne, at de ikke får mulighed for at få fuld stadionkapacitet. En stor del af hjemmebanefordelen for hold fra Cypern skal nemlig ikke mindst findes i den heksekedel af en kulisse, som et propfyldt stadion med lutter passionerede og larmende tilskuere kan skabe. 

Gruppe F
SSC Napoli
Real Sociedad
AZ Alkmaar
HNK Rijeka

Hvem vinder Gruppe F? Højeste odds Bookmaker
SSC Napoli 1,85
AZ Alkmaar 7,50
HNK Rijeka 29,00
Hvilke hold går videre (top-2)? Højeste odds Bookmaker
Real Sociedad 1,50
HNK Rijeka 4,00

Også her har vi to store favoritter til at gå videre. Napoli er et af Italiens absolut bedste og dyreste mandskaber. Real Sociedad hører for det meste til i subtoppen af La Liga, men det er også rigeligt til at være bekvemmelige favoritter her. Baskerne råder over La Ligas næstyngste trup med en gennemsnitsalder på 25,6 år. Her er imidlertid tale om en meget talentfuld trup med mange gode og sultne spillere som eksempelvis den svenske angriber Alexander Isak. Dette krydret med rutinerede herrer som den tidligere Manchester City-spiller David Silva, backen Nacho Monreal med flere. 

HNK Rijeka så ikke særlig skræmmende ud, da de spillede Playoff-opgør mod F.C. København i Parken. Det var mest af alt en ringe indsats fra ”Løverne”, der var skyld i, at kroaterne trak det længste strå ved den lejlighed. Formår de ikke at finde et andet niveau til dette gruppespil, kommer de ikke i nærheden af at avancere. 

Slutteligt kan det selvfølgelig slet ikke udelukkes, at hollandske AZ Alkmaar kan gøre sig gældende i gruppen. 

Gruppe G
Leicester City
SC Braga
AEK Athen
Zorya Luhansk

Hvem vinder Gruppe G? Højeste odds Bookmaker
Leicester City 1,65
SC Braga 4,00
AEK Athen 8,00
Zorya Luhansk 26,00
Hvilke hold går videre (top-2)? Højeste odds Bookmaker
Leicester City 1,15
SC Braga 1,55
AEK Athen 2,00

Som titel af Premier League-mandskab skal Leicester selvsagt være favoritter i denne gruppe. Det ser mest af alt ud til at blive en tæt kamp mellem AEK Athen og SC Braga om at følge med englænderne videre til knockout-kampene på den anden side af årsskiftet. 

Portugiserne er hyppige deltagere i Europa League. Fire gruppespil er det blevet til siden 2016/2017, og alle fire gange er de gået videre. Det blev desuden også til Champions League-gruppespil i både 2010/2011 og 2012/2013. I 2010/2011 blev de nummer tre i deres gruppe og gik herefter hele vejen til Europa League-finalen, hvor de dog måtte se sig slået af landsmændene fra FC Porto. Her er med andre ord tale om en klub, der er særdeles vant med at spille europæisk. 

AEK Athen har været i Champions League-gruppespillet hele fem gange. Dog ligger de fire af dem helt tilbage til 2006 og tidligere. Man var imidlertid senest i gruppespillet så sent som i 2018/2019. Det er blevet til fire Europa League-gruppespil siden 2009/2010. Senest i 2017/2018, hvor man for første gang gik videre fra gruppespillet. 

Gruppe H
AC Milan
LOSC Lille
Celtic
Sparta Prag

Hvem vinder Gruppe H? Højeste odds Bookmaker
AC Milan 2,20
LOSC Lille 4,50
Celtic 6,00
Sparta Prag 15,00
Hvilke hold går videre (top-2)? Højeste odds Bookmaker
AC Milan 1,30
Celtic 1,80
Sparta Prag 3,00

Gruppefavoritterne fra Milan var uhyre tæt på slet ikke at komme med i dette års hovedturnering af Europa League. I den afgørende Playoff-kamp mod portugisiske Rio Ave lykkedes det først i de døende sekunder af den forlængede spilletid at få udlignet til 2-2 på et straffespark. Herefter skulle de to hold i 12 runders straffespark, inden sagen var afgjort. De mange runder betød blandt andet, at danske Simon Kjær skulle sparke to gange. Heldigvis for ham og Milan scorede han begge gange, og anden gang var tilmed målet, der afgjorde kampen til italienernes fordel. 

Nu står de så i gruppespillet, hvor de er favoritter til at tage førstepladsen. Der skal imidlertid ikke spares på ret mange profiler, før disse modstandere godt kan bide fra sig. Ikke mindst Celtic har tidligere vist, at de kan være svære at bide skeer med, når de spiller hjemme i Glasgow.

Gruppe I
Villarreal
Sivasspor
Qarabag
Maccabi Tel Aviv

Hvem vinder Gruppe I? Højeste odds Bookmaker
Villarreal 1,40
Sivasspor 9,00
Maccabi Tel Aviv 11,00
Qarabag 13,00
Hvilke hold går videre (top-2)? Højeste odds Bookmaker
Villarreal 1,10
Maccabi Tel Aviv 2,00

Det altid lidt et fy-ord at kalde en gruppe for ”nem”, men meget nemmere end det her får man det måske ikke, hvis man hedder Villarreal. Det vil, som oddset da også antyder det, være en kæmpe skuffelse, hvis ikke spanierne går videre fra denne Gruppe I. Bevares, der kan godt vente et par udebanekampe, som kan blive hårde, men der er næppe nogen undskyldning for ikke at gå videre. 

Bookmakerne vurderer kampen mellem de tre øvrige hold som værende meget lige, og det skal i den henseende blive spændende at se, hvem der formår at følge med Villarreal videre – hvis altså ”Den Gule Ubåd” lever op til favoritværdigheden. 

Gruppe J
Tottenham 
LASK Linz
Ludogorets Razgrad
Royal Antwerpen 

Hvem vinder Gruppe J? Højeste odds Bookmaker
Tottenham 1,25
LASK Linz 11,00
Ludogorets Razgrad 15,00
Royal Antwerpen 17,00
Hvilke hold går videre (top-2)? Højeste odds Bookmaker
LASK Linz 2,00
Ludogorets Razgrad 2,60

Som delte favoritter til at vinde turneringen skal José Mourinhos Tottenham-mandskab selvsagt også være favoritter til at vinde denne gruppe. Favoritværdigheden kommer ikke mindst til udtryk, ved at Londonholet råder over tre ud af de fire mest værdifulde spillere i turneringen ifølge Transfermarkt. Her er tale om Harry Kane, Dele Alli og Heung-min Son, som er vurderet til henholdsvis 893 millioner kroner, 476 millioner og 476 millioner. Napolis centerforsvarer Kalidou Koulibaly kiler sig ind på andenpladsen med en anslået værdi på 483 millioner kroner. 

Ligesom tilfældet er det med Gruppe I, så kan der også blive tale om en meget tæt kamp her mellem de tre øvrige hold. LASK Linz har de senere år gjort godt opmærksom på sig selv. I 2018/2019-sæsonen blev de nummer to i Østrig efter suveræne RB Salzburg. I sidste sæson vandt holdet grundspillet med hele seks point ned til selvsamme Salzburg. LASK Linz endte dog på fjerdepladsen, blandt andet qua en uheldig sag, hvor de ikke overholdt nogle coronarestriktioner og derfor fik fratrukket seks point. Disse point betød, at de gik glip af sølvmedaljerne.

Østrigerne var i Europa League-gruppespillet i fjor, og det lykkedes dem også at gå videre til 1/16-finalerne. Her blev Manchester United dog en for stor mundfuld. Holdet er imidlertid startet godt ud på den nye sæson. I ligaen er det blevet til to sejre og én uafgjort. I kvalifikationen til Europa League slog de først Dunajska Streda med 7-0 hjemme, og herefter tog de til Lissabon og vandt med 4-1 mod Sporting. Det borger for en vis kvalitet. 

Ludogorets Razgrad har vundet det bulgarske mesterskab ni år i træk. Det burde også være lig med en vis kvalitet. Da de grønblusede spillede Champions League-kvalifikation mod FC Midtjylland i indeværende sæson, så de dog ikke særlig imponerende ud. 

Slutteligt har vi Royal Antwerpen. Belgierne har et meget spændende mandskab, der rummer et par navne, som mange nok også kender til herhjemme. Her tænkes der blandt andre på den 34-årige angriber Dieumerci Mbokani. Han har tidligere optrådt i mere kendte klubber som Monaco, Wolfsburg, Anderlecht, Standard Liège, Dynamo Kiev, Norwich og Hull. Succesen har ikke været til stede i alle klubberne, men han har gjort det godt i særligt Kiev, Anderlecht, Liège og nu Antwerpen. Hos sidstnævnte står han p.t. noteret for 41 mål og 20 assists i 78 kampe. 

Herudover råder belgierne også over offensivspilleren Lior Refaelov. Iransk-belgieren er efterhånden også blevet 34 år, og mange husker ham nok fra hans tid i Club Brügge. Her har han spillet mod intet mindre end fire danske hold. 

Det begyndte i 2014/2015-sæsonens kvalifikation til Europa League. Her var han med i begge opgør, da Brøndby blev sendt ud med samlet 0-5 i tredje runde. Refaelov hverken scorede eller assisterede ved en lejlighed. 

I 2015 scorede han mod AaB på Aalborg Stadion i Club Brügges sejr på 3-1. I returopgøret lavede han to assists i 3-0-sejren. I samme sæsons Europa League mødte belgierne også FCM. Her gjorde Refaelov dog ikke det store væsen af sig i de to kampe. Slutteligt har han også mødt F.C. København hele fem gange med Club Brügge. Her har han scoret tre mål og lavet to assister. 

Ergo bør Lior Refaelov være en mand, man har lagt mærke til, hvis man har fulgt danske hold i Europa de seneste otte år. 

Det begyndte så småt at gå ned af bakke for den farlige offensivspiller i hans sidste sæsoner i Club Brügge. Siden skiftet til Antwerpen i februar 2018 har han dog fundet melodien igen. 26 mål og ti assists i 77 kampe for en offensiv midtbanespiller, der dog er blevet brugt en del som angriber i denne sæson, er bestemt godkendt. Indeværende sæson er også startet fint med to mål og én assist i otte kampe. 

Lior Refaelov er muligvis gammel i fodboldmæssig forstand, men han kan endnu, og han er en vigtig brik på det her Antwerpen-hold. 

Klubben råder desuden også over Ritchie De Laet, som tidligere har optrådt i blandt andre Manchester United, Leicester og Aston Villa. 

Gruppe K
CSKA Moskva
Feyenoord
Dynamo Zagreb
Wolfsberger AC

Hvem vinder Gruppe K? Højeste odds Bookmaker
CSKA Moskva 2,50
Feyenoord 3,50
Dynamo Zagreb 7,00
Wolfsberger AC 11,00
Hvilke hold går videre (top-2)? Højeste odds Bookmaker
CSKA Moskva 1,37
Dynamo Zagreb 1,70
Wolfsberger AC 3,30

Uden at forklejne danske Nicolai Jørgensen og hans klub Feyenoord alt for meget, så er dette nok en af de mest usexede grupper i dette års Europa League. 

Bookmakerne ser to rimelig klare favoritter i CSKA Moskva og Feyenoord, men særligt Dynamo Zagreb skal ikke udelukkes helt. Det kroatiske storhold har hele syv Champions League-gruppespil på samvittigheden, senest i sidste sæson. Hertil kommer fem Europa League-gruppespil i de seneste 11 år. 

Zagreb kommer ikke til at overgive sig uden kamp, og undervurderer russerne og hollænderne opgaven, kan én af dem meget vel ende med at blive sorteper i gruppen. 

Wolfsberger er gruppens mere eller mindre ukendte blad. Det ændrer imidlertid ikke på, at de skal hive noget af en kanin op af hatten, hvis de skal gå videre fra gruppen. Klubben var for første gang i et europæisk gruppespil i sidste sæson. Her fik de fem point i Gruppe J med Istanbul Başakşehir, Roma og Borussia Münchengladbach. En flot debut, men det rakte alligevel ikke til mere end en sidsteplads. 

Gruppe L
TSG Hoffenheim
Gent
Røde Stjerne Beograd
Slovan Liberec

Hvem vinder Gruppe L? Højeste odds Bookmaker
TSG Hoffenheim 1,90
Gent 4,50
Røde Stjerne Beograd 7,00
Slovan Liberec 9,00
Hvilke hold går videre (top-2)? Højeste odds Bookmaker
Gent 1,65
Slovan Liberec 2,60

Robert Skov og kompagni er store favoritter til at snuppe førstepladsen i denne pulje. Og det med rette. Alene et kig på holdenes anslåede trupværdier hos Transfermarkt giver et godt fingerpeg om styrkeforholdene. Hoffenheims trup vurderes til 1,4 milliarder kroner, mens Gents, Røde Stjerne Beograds og Slovan Liberecs vurderes til henholdsvis 574 millioner, 353 millioner og 72 millioner.  

Selvom Gent på papiret har en bedre og dyrere trup end Røde Stjerne Beograd, så kan serberne bestemt godt gøre sig forhåbninger om at drille belgierne i det, der kunne ligne en duel om andenpladsen. Gent har fået en forfærdelig start på den nye sæson, hvor man blot ligger nummer 15 i den hjemlige turnering. I Champions League-playoffrunden mod Dynamo Kiev tabte man både ude og hjemme.

Den dårlige start har allerede kostet to mand jobbet som Gent-træner. Den første i rækken var danske Jess Thorup. Han er i øvrigt nu træner i Genk, hvor han er blevet genforenet med Paul Onuacho, som han også havde under sine vinger i FC Midtjylland-tiden. Danske Joakim Mæhle er også at finde i truppen. 

Alt imens er Røde Stjerne Beograd suverænt kørende hjemme i Serbien. Her har holdet vundet ni ud af ni kampe med en målscore på 31-3. Man skuffede dog i Champions League-kvalifikationen, hvor man i tredje runde røg ud mod Omonia Nicosia efter straffesparkskonkurrence.