Er dit hoved også en anelse tungt i dag? Tæm de slemme tømmermænd med et interessant sportprogram på årets første dag. Se oversigten herunder...

Mens du måske har været ude og fejre det nye år, har en række atleter sprunget festen over for at forberede sig til dagen i dag.

I al fald er der flere steder et stort sportsprogram, og det er lig med et spændende tv-program for denne Nytårsdags, hvor du måske ikke er helt på toppen.

Traditionen tro er der atter skihop fra Garmisch-Partenkirchen fra klokken 13:50. Det foregår på DR1, hvor Henrik Liniger er klar til at guide dig igennem løjerne.

Men det er ikke det eneste seværdige denne dag: VM i dart er gået ind i sin afgørende fase, og semifinalerne skal spillet i dag, mens Premier League har to spændende kampe på programmet.

Derudover er der også amerikansk fodbold, hvor vi er nået til afslutningen på grundspillet. De danske kanaler disker op med to kampe, der involverer New England Patrios mod Miami Dolphins, samt Washington Redskins mod New York Giant.

Har du så ovenikøbet svært ved at sove i nat, er der både NBA på TV2 Sport og NHL på TV3 Sport 1 - men her siger kalenderen den 2. januar.

Tømmermænds-TV nytårsdag

Skihop

13:50 Skihop fra Garmisch-Partenkirchen (DR1)

Dart

16:00 Semifinaler ved VM i dart (TV3 Sport 2)

Fodbold

14:30 Watford - Tottenham (3+)

17:00 Arsenal - Crystal Palace (6'eren)

Amerikansk fodbold

19:00 Miami Dolphins - New England Patriots (TV3 Sport 1)

22:25 Washington Redskins - New York Giants (3+)

Ishockey

21:05 Toronto Maple Leafs - Detroit Red Wings (TV3 Sport 1)