Hvad skete der i uge 25? Læs BetXperts ugentlige opsamling af interessante nyheder fra bettingbranchen...

18/6: Massiv bøde til Nicklas Bendtner for bookie-boxers

Blottelsen af et par grønne Paddy Power-boxershorts efter scoringen mod Portugal, kommer til at koste den danske angriber dyrt. UEFA har tildelt Bendtner en bøde på €100.000 samt én spilledags karantæne. Bendtner selv har valgt at appellere dommen og får støtte til sin sag fra netop Paddy Power.

Læs mere

19/6: Paddy Power betaler Bendtners bøde

Bookmakeren har tilbudt at betale Nicklas Bendtners €100.000-dyre bøde. "Vi mener ikke, at Nicklas Bendtner skal straffes for at bære sine lykke-underbukser" lyder det fra Paddy Power.

Læs mere (betalingssite)

19/6: Danske Spil* på vej med mobil løsning

Det tidligere monopol har annonceret udgivelsen af en mobil løsning i samarbejde med Betware, der tilbyder lotto-, skrabespils- og betting-software til Android og iOS-platforme.

Læs mere her (betalingssite) - og her

19/6: 13 straffet i match-fixing sager

Match-fixing sager i Sydkorea og Kroatien har kostet 13 personer en FIFA-karantæne på mellem 5 år og livstid.

Læs mere

21/6: Betsson* gennemfører Nordicbet-opkøb

Det svenskejede selskab annoncerede i april, at man ville opkøbe NordicBet* for €65 millioner. Den handel ser nu ud til at være gennemført og Betsson*, der i forvejen ejer Betsafe, kan nu kalde sig ejer af NordicBet*.

Læs mere

21/6: Tipico udvider i Tyskland

Ifølge Bloomberg, der citerer det tyske magasin Handelsblatt, planlægger bookmakeren Tipico at udvide forretningen i Tyskland med 750 nye bettingshops.

Læs mere

21/6: Sportsbetting på vej til Californien?

Den amerikanske delstat ser ud til at følge i hælene på New Jersey, der for nyligt legaliserede sportsbetting. Californien vil udnytte, at New Jersey allerede har taget de juridiske slagsmål og håber at kunne få lovforslaget igennem i løbet af efteråret.

Læs mere

21/6: Asien slår tilbage mod match-fixing i fodbold

Fængselsstraffe og karantæner er blevet uddelt i den seneste tid i Asien, mens der kæmpes en hård kamp mod at sætte en stopper for match-fixing i østen.

Læs mere

23/6: Cricket-spiller udelukket på livstid

Den pakistanske cricket-spiller, Danish Kaneria, har fået en livstidsudelukkelse fra sporten som følge af sin rolle i en spot-fixing sag. Han blev fundet skyldig i at "overtale og presse" en tidligere medspiller i Essex til at modtage penge og forsøge at fixe en del af en kamp. Kaneria kalder beskyldningerne og dommen for løgne og appellerer sagen.

Læs mere

23/6: Australsk hest sikrede Betfair-rekord

Da den australske superhest "Black Caviar" i weekenden vandt sit 22. løb i træk (det første udenfor hjemlandet) var det som den mest tradede hest i et løb i Betfairs historie.

Læs mere