Hvad skete der i uge 24? Læs BetXperts ugentlige opsamling af interessante nyheder fra bettingbranchen...

11/6: Ny spiller på det danske marked

NeoGames har netop fået tildelt en licens af de danske spillemyndigheder og vil ingen længe begynde, at tilbyde deres produkter, der hovedsageligt består af skrabespil, til de danske kunder.

Læs mere

11/6: Paddy Power udbetaler på boksers kontroversielle nederlag

Manny Pacquiao blev højst overraskende dømt som taber af Las Vegas-kampen mod Timothy Bradley - en dom der gav anledning til, selv i bokseverdenen, højlydte protester. Hos Paddy Power er man også dybt uenige i den kontroversielle dom og det har fået bookmakeren til at udbetale på alle bets der havde Pacquiao som vinder.

Læs mere

11/6: EU vil have fælles europæisk spillelovgivning

Det europæiske parlament vil gerne se en fælles spillelovgivning i alle 27 medlemslande, for det første for at beskytte forbrugeren og for det andet for at sikre tilskud til sporten. Kritikere nævner de frie markedskræfter og stor forskellighed i landenes nuværende lovgivninger, som forhindringer for ideen.

Læs mere

11/6: Regulering af sociale spil på vej?

Den engelske spillekommision vil undersøge om markedet for sociale spil fremover skal reguleres. Spillene er som oftest gratis, men spillerne better stadig i håb om at vinde points eller præmier, og de virtuelle indsatser kan oftest købes for rigtige penge.

Læs mere

11/6: Analyse af det danske og skandinaviske marked

EGR Magazine har taget et kig på det skandinaviske marked - med udgangspunkt i det danske - med fokus på de mange opkøb af bookmakers over det seneste år, der har indskrumpet antallet af udbydere.

Læs mere (betalingsside)

11/6: Otte mand anholdt for at drive ulovligt spillesyndikat

På den malaysiske ø Penang blev otte mand anholdt tre dage inde i EM-slutrunden for at være medlem af to ulovlige spillesyndikater, drevet af to mænd på hhv. 26 og 75 år, der menes at have høstet enorme fortjenester på spil på slutrunden.

Læs mere

14/6: Bwin* taber retssag om blacklisting i Belgien

Bookmakeren var placeret på den belgiske sortliste, da man ikke havde indstillet sine aktiviteter under licensansøgning som de belgiske myndigheder påkrævede. Det mente bwin* ikke var rimeligt og gik derfor rettens vej, men den belgiske domstol gav ikke bookmakeren medhold i sagen.

Læs mere

14/6: Unibet-virksomhed sikrer sig atter aftale i Spanien

Unibets B2B-virksomhed Kambi Sports Solutions har sikret sig sin anden aftale på det nyligt regulerede spanske marked, efter at have underskrevet en eksklusiv aftale med det spanskbaserede Grupo EGASA.

Læs mere (betalingsside)

15/6: Samlet liste over spanske licenser offentliggjort

53 licenser blev uddelt på det spanske marked, som landets Spillemyndighed kunne offentliggøre i sidste uge.

Se listen og læs mere her (betalingsside)

15/6: Bendtner advaret om nyt underbukse-stunt inden Tyskland-kamp

Den danske angribers fremvisning af Paddy Power-underbukserne var i klar modstrid med EM-turneringens regler og han blev af DBU advaret om en gentagelse inden kampen mod Tyskland.

Læs mere

16/6: Kina vil slå ned på fodbold-betting

Dagen efter at ti personer blev idømt lange fængselsstraffe (op til et tocifret antal år) for involvering i match-fixing har det kinesiske fodboldforbund lagt op til at slå hårdt ned på spil på fodbold og er villige til at uddele dusører til folk der tipper forbundet om det.

Læs mere

16/6: Beskyldninger om match-fixing i Spanien

Oprykningskampene i den tredjebedste spanske række, Segunda B, er blevet ramt af beskyldninger om aftalt spil. Keeperen for et af de involverede mandskaber fortæller at han blev bedt om at sørge for at holdet tabte.

Læs mere