I midten af december bliver det afgjort, hvem der bliver Miss Universe 2018. Danmark har en kandidat med i feltet, men skal ifølge bookmakerne nok ikke regne med at løbe af med sejren. Der er nemlig odds på Miss Universe 2018, og dem kigger vi nærmere på i denne optakt. 

Siden 1952 er skønhedskonkurrencen Miss Universe blevet afholdt, hvorfor årets udgave, der afholdes den 17. december i Thailand, er den 67. udgave. Her skal det afgøres, hvem der skal følge i fodsporene på sydafrikanske Demi-Leigh Nel-Peters, der vandt for et år siden.

Der ventes op mod hele 94 nationer i dette års udgave, hvilket vil være et rekordhøjt antal for den konkurrence, der i flere år havde den nuværende amerikanske præsident, Donald Trump, som en af initiativtagerne. Han solgte dog sin del tilbage i 2015.

Danmark er efter et års fravær i år repræsenteret ved 22-årige Helena Heuser, der ifølge bookmakerne dog nok ikke skal regne med at vinde konkurrencen. Hun er i al fald ikke umiddelbart at finde blandt favoritterne i konkurrencen. 

Det er spanske Angela Ponce heller ikke, men alligevel skriver hun historie. Hun vil således være den første transkønnede Miss Universe-deltager nogensinde.

Flere bookmakere har odds på Miss Universe. Dem kigger vi nærmere på i denne artikel, ligesom der også følger en hurtig gennemgang af de største favoritter (ifølge oddsene) samt danske Helena Heuser. 

Miss Universe 2018 Odds

Flere bookmakere er ude med odds på Miss Universe 2018. Her samler vi overblikket over de største favoritter til at løbe af med den eftertragtede sejr.

Hvem vinder Miss Universe 2018? (Udvalgte odds)

Bedste odds Bookmaker
Miss Sydafrika 6,00
Miss Filippinerne 6,50
Miss USA 7,00
Miss Puerto Rico 7,50
Miss Thailand 8,00
Miss Danmark 12,00

Odds på Miss Universe 2018 er senest opdateret den 7. december kl. 22:00

Danske Spil: Svært at udpege en favorit

Oddssætterne hos Danske Spil har svært ved at forudsige en klar favorit, og de forventer, at det bliver tæt løb.

"Der er 94 lande, som er repræsenteret ved dette års Miss Universe. Selvom vi naturligvis har en favorit, så er det svært at vurdere, hvem som løber med titlen. Deltagerne bliver jo ikke blot bedømt ud fra deres udseende. Det er alt fra, hvordan de tackler de forskellige opgaver, de bliver stillet, men også hvordan de har tænkt sig at være en aktiv stemme for kvinder", siger oddssætter hos Danske Spil, Mathias Reimer Larsen i en pressemeddelelse og fortsætter.

"Vores favorit til at blive kåret som Miss Universe 2018, er sydafrikanske Tamaryn Green til odds 4,50. Sidste år var vinderen også fra Sydafrika, og Tamaryn Green har tidligere havnet i top 5 i ’Miss World Top Model’, som også er en anerkendt skønhedskonkurrence. Hun er i gang med at læse til læge, og så har hun nogle personlige værdier, som dommerne vægter højt."

"I løbet af de dage konkurrencen varer, kan favoritværdigheden dog hurtigt ændrer sig, så dette års Miss Universe bliver et tæt løb"

Miss Universe-favoritterne: De kan vinde 

Her følger en gennemgang af de største Miss Universe-favoritter samt danske Helena Heuser.

Miss Sydafrika: Tamaryn Green

Sydafrika vandt sidste år, og Tamaryn Green har således et lille pres på skulderne, når årets Miss Universe skal afgøres. Tamaryn Green er et familieorienteret menneske, der er i gang med at tage en medicinuddannelse. 

Miss Filippinerne: Catriona Gray

Filippinerne satser på Catriona Gray. Hun er sangglad og har allerede sunget ved flere lejligheder. Hun er 24 år gammel og ganske veltalende.

Miss USA: Sarah Rose Summers

Sarah Rose Summers skal repræsentere USA. Hun kommer fra Nebraska, der for første gang er repræsenteret ved Miss Universe. Hendes fokusområde er spiseforstyrrelser.

Miss Puerto Rico: Kiara Ortega

Puerto Rico er lidt af en dark horse i favoritfeltet, men Kiara Ortega er bestemt værd at holde øje med. Hun var ganske dygtig ved de hjemlige mesterskaber.

Miss Thailand: Sophida Kanchanarin

Hjemlandets kandidat er Sophida Kanchanarin. Thailand har i de seneste tre år haft deres deltager i top 10, og det er ikke uden grund. De er nemlig normalt ganske gode udi stylingens kunst, hvilket afgjort er en fordel i denne konkurrence.

Miss Danmark: Helena Heuser

Det danske bud står Helena Heuser for. Hun vandt Miss Danmark 2016 og er så blevet vores repræsentant. Tidligere på året lancerede hun en #ThisIsMe-kampagne på Instagram. Den havde til formål at vise, hvordan hverdagen så ud, når man ikke brugte de perfekte, redigerede billeder på Instagram.

Sådan vinder man Miss Universe 2018

For at kunne deltage i Miss Universe 2018 er der en række krav, man skal overholde. Dels er der et aldersspecifikt krav om, at man er mellem 18 og 27 år gammel. Dernæst må man hverken være gift, være gravid eller have født, og slutteligt skal man have lov til at deltage qua sit lands krav.

Miss Universe er en konkurrence, der består af tre dele: Et natkjolearrangement, et bikiniarrangement og et personligt interview. Det er i det personlige interview, at man kan komme ind på sin mærkesag, der for Helena Heusers vedkommende nok bliver #ThisIsMe-kampagnen, hun startede tidligere på året. 

Deltagerne skal dermed ikke dyste i en talentkonkurrence, som mange fejlagtigt tror. Der er ligeledes heller ikke et ultimativt krav om, at man skal være smuk; man skal kunne præsentere sig selv på elegant vis og have en karisma, der gør at man skiller sig ud.