Tre af verdens bedste hold er klar til at kæmpe om den spanske ligatitel. Jesper Sørensen har skrevet den store La Liga-optakt, som analyserer samtlige hold og odds, fremhæver nøglespillerne og giver et bud på slutstillingen.

Tre af verdens allerbedste hold spiller i Spanien, mens et fjerde hold har vundet Europa League tre år i streg. Toppen af spansk fodbold har det bedre end nogensinde.

Igen i år ligner det et kapløb mellem tre hold om titlen.

Barcelona har haft mest tur i den i de seneste mange sæsoner, men Real Madrid har netop vundet Champions League, og Atletico Madrid har handlet fornuftigt ind. Det er slet ikke givet, hvem der løber med titlen.

For mens Barcelona har Messi, Neymar og Luis Suarez, og Real Madrid har Bale, Benzema og Cristiano ronaldo, så har Atletico Madrid Diego Simeone - og han virker kløgtigere og kløgtigere hver sæson. Det kan blive tæt til det sidste.

Det er ikke kun i toppen, at det er tæt. Sidste år var der blot 10 point fra nummer 18 og nummer 8, og nedrykningsdramaet blev kun afgjort i sidste spillerunde. 

Intet tyder på, at det er anderledes i år. Tre hold er stukket af i toppen af ligaen, men ingen andre placeringer i tabellen er givet på forhånd.

Sevilla - der ellers lignede det mest stabile hold af de næstbedste - har solgt ud, fået ny træner og skiftet system, mens Villarreal har fyret deres succestræner. 

Jo, der er gode chancer for at se nye hold blande sig i kampen om fjerdepladsen. 

Så lad os tage et kig på det - her er den: BetXperts store La Liga-optakt med odds, analyser, nøglespillere og ikke mindst spiltanker

Bud på slutplacering

(klik for at gå direkte til et hold)

1. FC Barcelona

2. Real Madrid

3. Atletico Madrid

4. Sevilla

5. Athletic Bilbao

6. Villarreal

7. Celta Vigo

8. Malaga

9. Valencia

10. Real Sociedad

11. Espanyol

12. Las Palmas

13. Deportivo la Coruna

14. Real Betis

15. Eibar

16. Granada

17. Deportivo Alaves

18. Sporting Gijon

19. Osasuna

20. Leganes

La Liga 2016/17: Odds og tips

Vinder

Bedste odds Bookmaker
FC Barcelona 1,75
888sport
Real Madrid 2,62
Sportingbet
Atletico Madrid 12,00
Danske Spil
Sevilla 101
888sport
Valencia 151
Bet365
Villarreal 151
Bet365
Athletic Bilbao 201
Bet365
Celta Vigo 251
888sport
Real Sociedad 501
Bet365
Malaga 501
Bet365
Espanyol 751
Bet365
Betis 1001
Sportingbet
Deportivo la Coruna 1501
Betfair Sportsbook
Alaves 1501
Bet365
Granada 2001
888sport
Leganes 2501
888sport
Osasuna 2501
888sport
Sporting Gijon 2501
888sport

Holdgennemgang - La Liga 2016/17

Vi har gennemgået alle La Ligas mandskaber efter alfabetisk rækkefølge. I optakten vil du kunne læse mere om holdenes præstationer forrige sæson samt forventningerne til den kommende sæson. Derudover vil der være en gennemgang af hver holds nøglespillere og transfers, mens der til sidst kigges i spåkuglen for at give et bud på holdenes placering den kommende sæson, ligesom der også kigges på spiltanker for de enkelte hold.

Alaves

Sidste sæson:

Deportivo Alaves er endelig tilbage i det bedste selskab efter flere år i de mindre divisioner. Holdet fra Baskerlandet rykkede op i den bedste række efter at de vandt Segunda Division, skønt de kun scorede 49 mål i 42 kampe – det var i stedet en skarp defensiv (anført af målmand Pacheco) og favorable resultater, der fik dem op i La Liga.

Man vandt Segunda Division med ét point foran Leganes, men bemærkelsesværdigt er det altså, at de blev nummer 18 og 13 i de to sæsoner før man vandt ligaen.

Kommende sæson:

Det bliver en svær, svær sæson for Deportivo Alaves. Det kan godt være, at de vandt Segunda Division, men det var altså en stor overraskelse.

Man har mistet en række spillere på fri transfer, blandt andre Hernan Bernardello, der har valgt at smutte videre til MLS. Til gengæld har man forstærket sig med en række solide spillere: Daniel Torres (defensiv midt), Alexis (forsvar, tidligere Valencia, Sevilla), Deyverson (angriber, leje fra Levante), Nenad Krsticic (midtbane, tidligere Sampdoria), Christian Santos (angriber, tidligere NEC Nijmegen) samt mange flere, der umiddelbart ligner forstærkninger for Deportivo Alaves.

Efter at have vundet Segunda Division, valgte Deportivo Alaves at skille sig af med manager Jose Bordalas. I stedet hentede man Mauricio Pellegrino (tidligere Valencia-profil og –træner) ind som ny træner for holdet.

Selvom man overordnet set har hentet mere kvalitet ind på holdet, end der har forladt holdet, så har der været gang i svingdøren. Det kan koste for baskerholdet i starten af sæsonen, hvor de mange nye spillere lige skal finde hinanden. Det hjælper heller ikke, at man møder både Atletico Madrid og Barcelona på udebane i de tre første runder.

Det bliver nok en ret svær sæson for Deportivo Alaves, ligesom de gør for de øvrige to oprykkere. Det er dog ikke givet på forhånd, at de skal en tur ned igen, da der er mange hold med i den spanske bundstrid.

Nøglespillere:

Her må jeg pege på det tidligere Real Madrid-talent, Fernando Pacheco, der blev hentet til holdet før sidste sæson. Han var en sikker sidste skanse i sidste sæson, og kan stå over for et endeligt gennembrud her i La Liga, selvom han utvivlsomt kommer til at hente bolden ud af nettet oftere, end han gjorde i sidste sæson.

Andre profiler bliver en spiller som Deyverson, der gjorde det hæderligt for Levante sidste sæson, samt Gaizka Toquero, der scorede ni gange for Alaves i sidste sæson. En mulig klubtopscorer ligner dog Christian Santos, hvis han kan bide sig fast som starter – spilleren fra Venezuela har bombet i Holland i de seneste par sæsoner.

Spåkuglen: 17-19

Spiltanker:

Deportivo Alaves kommer nok til at kæmpe med i bundstriden, men odds 2 eller derunder for at de rykker ned, kan næppe holde værdi. I skrivende stund er 888sport, Unibet*, Sportingbet og Scandic Bookmakers alle ude med odds 2,05, men jeg er heller ikke sikker på, at det er nok til at jeg bider på.

Athletic Bilbao

Sidste sæson:

Det blev til en flot – og lidt overraskende – 5. plads til Athletic Bilbao i sidste sæson. Det var særligt Aduriz, der var i hopla, hvilket resulterede i en VM-plads for den erfarne angriber.

Man var faktisk blot to point fra en Champions League-givende fjerdeplads. Aduriz lavede 20 liga-mål, mens han også blev topscorer i Europa League, hvor man nåede kvartfinalerne.

Kommende sæson:

Bilbao er et specielt hold, fordi de udelukkende spiller med basksiske spillere. Derfor har de også holdt sig i ro på transfermarkedet, hvor de har mistet et par marginalspillere, og kun hentet spillere op fra B-holdet.

Det betyder at man fortsat satser på samme stamme, som man havde i sidste sæson. Man har – indtil videre – formået at holde fat i profiler som Aymeric Laporte, Iker Munain og Iñaki Williams samt 35-årige Aritz Aduriz.

Bilbao har i årevis haft store forhåbninger til Iker Muniain, men han har ikke helt udviklet sig, som man har håbet på grundet skader, selvom han momentvist er kampafgørende.

Lynhurtige Iñaki Williams synes i al fald at have overhalet ham en smule, men begge spillere står i skyggen af Aduriz – men Aduriz bliver altså 36 i løbet af sæsonen, så der hviler sandsynligvis et større scoringsansvar på de to unge herrer, der meget vel kan ende med at starte på hver sin fløj.

Jeg tager årligt hatten af for Bilbao. Det er hamrende imponerende, at de bliver ved med at præstere, selvom de konstant er underlagt kun at satse på spillere fra én region (dog en god en: Baskerlandet har fire hold i La Liga) i Spanien. Ernesto Valverde gør et fremragende job som træner for Bilbao.

Der er stabilitet og kvalitet på dette Bilbao-hold, men ufatteligt meget hænger sammen med, hvor farlig deres angriber er. Hvis Aduriz holder samme niveau som sidste år, så har de alle muligheder for at holde samme niveau, for de har kvalitet over hele linjen.

De har en solid målmand, en god defensiv anført af Laporte. En fin midtbane med Mikel San José og Bernat på den centrale, og en farlig offensiv med fire stærke spillere: Williams, Raul Garcia, Muniain og Aduriz.

Det er imponerende, at de (indtil videre) har formået at holde fast i Laporte. Franskmanden er en eftertragtet herre, men har valgt at fortsætte hos Bilbao. Heldigt for baskerne, for selvom de kunne få mange penge for ham, hvem skulle de så bruge pengene på? De har lidt sværere ved at erstatte profilerne end så mange andre hold har.

Feltet bag de tre store hold er ret lige. De kommer nok primært til at kæmpe mod Villarreal og Sevilla om den fjerde Champions League-givende plads.

Nøglespillere:

Aritz Aduriz er så vigtig for Bilbao, at det næsten ikke kan understreges nok. Angriberen scorede så mange mål i sidste sæson, at Vicente del Bosque ikke havde andet valgt end at udtage ham til VM. Alderen må dog begynde at trykke – så Iker Muniain og Iñkai Williams skal jagte gennembruddet.

Alternative nøglespillere tæller Aymeric Laporte, der styrer forsvaret, mens Mikel San José også må nævnes efter omskolingen til den centrale midtbane. Den omskoling har han klaret med bravour.

Spåkuglen: 4-6

Højt odds på baskerne i top4

Jeg tror, at Bilbao kan kæmpe med om en placering blandt de seks bedste - og med lidt held om fjerdepladsen. Hos Bet365* kan du få odds 6 på at de ender i top4, mens 888sport og Unibet* giver odds 5 på at de vinder ligaen uden de tre stærkeste hold. Værdi? 

Atletico Madrid

Sidste sæson:

Atletico Madrid havde endnu en god sæson under Diego Simeone, men de manglede de sidste par procenter, før den for alvor blev fantastisk.

I La Liga blev det til en tredjeplads, blot tre point efter Barcelona og to point efter Real Madrid.

Det var især en rekordvindende stærk defensiv, der førte dem hele vejen ind i mesterskabskampen: kun 18 gange indkasserede de mål. Kuriøst nok tabte man i næstsidste runde til Levante, der på det tidspunkt var rykket ned – uden det nederlag var man endt på andenpladsen.

I Champions League gik man hele vejen i finalen, men tabte til Real Madrid efter straffespark. Det er anden gang, at man taber Champions League-finalen under Simeone til Real Madrid.

Kommende sæson:

Op til denne sæson har man mistet lidt marginalspillere, mens man har hentet nogle solide spillere ind, der har potentiale til at blive profiler. Fernando Torres, der strålede i slutningen af sidste sæson, har fået en permanent kontrakt, men kommer nok til at stå i skyggen af Kevin Gameiro, der er blevet hentet fra Sevilla.

Også spillere som Nicolas Gaitan (fløj) og Sime Vrsaljko (back) er hentet ind, og de tilføjer bare kvalitet til en ellers allerede stærk Atletico-trup. Vrsaljko kommer primært til at kæmpe med Juanfran om pladsen som højreback, mens Gaitan giver bredde og muligheder i offensiven.

I min optik er det smarte handler fra Atletico. Gaitan kan blive en nøglespiller for Atletico, der i sidste sæson manglede lidt offensivt talent foruden Griezmann.

Torres strålede til sidst i sæsonen, men både Gameiro og Gaitan kommer til at hjælpe Atletico voldsomt, hvis de fortsætter de takter, de har vist tidligere. Husk derudover på, at man også råder over talentet Carrasco, der i glimt viste et unikt talent.

Atletico får svært ved at præstere samme jerndefensiv som i sidste sæson, fordi det var et uhørt højt niveau. Tag ikke fejl: de bliver skræmmende stærke defensivt. Godin er en klippe, og Diego Simeone er en mester til at orkestrere en organisation. Det bliver bare svært at leve op til sidste års tårnhøje niveau.

Til gengæld må man formode, at offensiven bliver stærkere i år. Griezmann var i perioder den eneste farlige mand for Atletico, og han bør få mere hjælp i denne sæson.

Deres dybde og muligheder i offensiven er ved at være ret skarp. Det er klart, at de næppe kommer til at score mål som Real Madrid og Barcelona, dertil er deres spillestil bare anderledes, men der bør være flere mål hos Atletico i denne sæson.

Diego Simeone har tidligere kørt med den samme kerne i meget lange perioder, men i år har han en bredde, som han skal udnytte. Som jeg ser det, er spillere som Lucas Hernandez, Sime Vrsaljko, Tiago, Augusto Fernandez, Yannick Carrasco, Angel Correa og Fernando Torres som udgangspunkt reserver.

Jeg kan dog kun forestille mig, at Diego Simeones spillestil kræver sine ofre. På papiret ser holdet kanonstærkt ud, men vi har set angribere fejle hos Atletico i de senere år.

Kevin Gameiro skal være skarpere end Jackson Martinez, for ellers hviler alt for meget ansvar igen på Kevin Griezmann, der senest har spillet en flot, men hård EM-slutrunde. Kan han holde dampen oppe i denne sæson? Det synes jeg er et nøglespørgsmål.

Nøglespillere:

Griezmann, Koke og Godin har været kernen på Atletico Madrid-holdet de seneste par år, og det kommer de sandsynligvis også til at være i 2016-17.

Griezmann var målscoreren i sidste sæson, og det bliver nok også primært ham, der skal levere genistregerne i den kommende sæson. Koke er bindeledet på midtbanen, mens Diego Godin er symbolet på El Cholos jerndefensiv.

Spåkuglen: 3

Atletico kan blive spanske mestre

Man kan få odds 12 på at Atletico Madrid bliver spanske mestre. Det er måske lidt af et langskud, når man tænker på at de konkurrerer mod Barcelona og Real Madrid, men er det så uhørt? De har handlet fornuftigt ind, holder fast i konceptet, og så har de bevist, at de kan udmanøvre de to andre taktisk - men er de to andre hold bare for stærke?

Barcelona

Sidste sæson:

Det var tæt på at ende katastrofalt for FC Barcelona i sidste sæson. Det så ellers så godt ud: Man havde vundet The Treble året forinden, man havde et stort forspring i La Liga, havde en fornuftig lodtrækning i Champions League, og havde vundet VM for klubhold.

En dårlig periode var dog ved at koste det hele. Man røg ud af Champions League i kvartfinalen, et stort forspring ned til Real Madrid var tæt på at blive formøblet, og Copa del Rey blev først vundet efter overtid mod Sevilla.

I sidste ende vandt man dog mesterskabet med ét point ned til Real Madrid, og så var sæsonen alligevel en succes – men nedgangen trækker ned.

Kommende sæson:

Bredden var ved at koste i sidste sæson, og derfor har Barcelona haft ét mål i denne transferperiode: at styrke bredden med talent. Og man må sige, at det er en opgave, der er lykkes ganske godt. Faktisk er det svært ikke at forestille sig, at de fleste Barca-fans sidder og gnider sig i hænderne over tilføjelserne i dette vindue.

Indtil videre er Lucas Digne (venstreback), Samuel Umtiti (centerforsvar), Andre Gomes (central midtbane) og Denis Suarez (venstrewing) kommet til holdet, mens man fortsat leder efter en ekstra angriber. Fire unge spillere, der både kan styrke bredden og talentet.

Solide tilføjelser, der alle bidrager positivt. Digne går næppe ind og spiller Alba ud af holdet, men kan være en ganske solid reserve for Alba. Umtiti kommer til at kæmpe om en plads i start-11’eren ved siden af Pique, mens Andre Gomes primært skal kæmpe med Rakitic om spilletiden. Denis Suarez skal også få sin spilletid, men kommer nok til at stå i skyggen af Iniesta.

Barcelona har også mistet nogle spillere, mest markant må være Dani Alves, mens også breddespillerne Adriano og Marc Bartra er væk. Indtil videre har man ikke valgt at ersatte Dani Alves, da man har tillid til omskolede Sergio Roberto samt Aleix Vidal, der aldrig fik gennembruddet i sidste sæson.

Det er værd at holde øje med målmandsposten: Både Marc-André ter Stegen og Claudio Bravo vil stå. Bravo har været solid, og har i al fald ikke spillet sig af holdet, men Marc-André ter Stegen er fremtidens mand for Barcelona – han er dog så småt ved at være utålmodig.

Det kan betyde, at én af dem bliver skippet væk fra holdet. De seneste rygter siger, at det er Claudio Bravo, der siger tak for denne gang – han kædes sammen med et skifte til Manchester City.

Forsvaret bliver også små-interessant. Væk er Dani Alves, og umiddelbart ligner Luis Enrique-favoritten Sergio Roberto den oplagte erstatning. Han er ikke back, men har vikarieret lidt på pladsen med stor succes. Alternativt er der Aleix Vidal, der var hamrende god i Sevilla, men som endnu ikke har imponeret i Barca.

Luis Enrique virker dog helt klart til at foretrækker Sergi Roberto. Væsentligt bliver det også at se, hvilken udgave af Pique vi får. Pique har altid været god ved siden af en leder – først Puyol, siden Mascherano – men har haft problemer, når de har været væk.

Hvad sker der, hvis Umtiti for alvor bider sig fast ved siden af Pique? Og så er der Alba. En af holdkortets sikreste spiller, men virkede faktisk træt i perioder af sidste sæson. Det er nok meget godt med Digne, der har et højere niveau end Adriano, der var den tidligere reserve.

På den centrale midtbane har man mange profiler. Sergio Busquets binder det hele sammen, og foran ham vil man som oftest se Rakitic og Iniesta. Men alderen begynder at trykke hos Iniesta. I kulissen står blandt andre Denis Suarez, Rafinha, Arda Turan og Andre Gomes, men ingen af dem er klar til at erstatte Iniesta for alvor allerede nu.

Det er dog offensiven, der skal hive titlerne hjem for Barcelona. Messi, Neymar og Luis Suarez var utrolige i sidste sæson, og kan de fortsætte i det niveau, bør de være med i kampen om alle titler.

Trods utallige mål i sidste sæson, kan man dog godt argumentere for, at Neymar generelt virker til at være i bedre spillehumør, når han er angrebets omdrejningspunkt – altså når Messi ikke er inde på banen. I Messis fravær løftede han sit spil i sidste sæson, men han har perioder, hvor det ikke helt kører for ham.

Man leder efter en reserve til trekløveret. Munir gør sit bedste for at vise i preseason, at det er ham, de skal satse på, men Barca er sat i forbindelse med en række mulige angribere, som fx Mario Gomez, Luciano Vietto (der røg til Sevilla), Kevin Gameiro (der røg til Atletico Madrid) og senest Paco Alcacer (som ifølge spanske medier var meget tæt på, indtil Valencia ombestemte sig).

Som udgangspunkt må de være favoritter til titlen. Ser man bort fra det første halve år under Luis Enrique, så har Barcas eneste problem været bredden – og den synes jeg, de har gjort meget for at få bugt med op til denne sæson.

Nøglespillere:

Det er svært at pege på andre end Lionel Messi, Luis Suarez og Neymar. Trekløveret er i en klasse for sig, og de er nærmest ustoppelige. Ser man bort fra de tre, må en anden nøglespiller også være Pique.

Meget står og falder med hvilken Pique, vi kommer til at se i denne sæson. Han har altid været bedst, når han har haft en ledertype ved siden af sig som Puyol eller Mascherano, men kan han holde niveauet, hvis Umtiti bider sig fast som hans makker?

Spåkuglen: 1-2

Spiltanker:

Oddset er i skrivende stund omkring 1,8 eller derunder på at FC Barcelona vinder mesterskabet, og det er bestemt ikke særligt interessant.

Celta Vigo

Sidste sæson:

Sidste sæson var en stor succes for Celta Vigo. Efter at være endt midt i tabellen de to sæsoner forinden, endte man på en flot sjetteplads i sidste sæson.

Faktisk var man kun fire point fra en fjerdeplads, der ville give adgang til Champions League-kvalifikationen. Man havde en svær periode midt i sæsonen, og tabte blandt andet både 6-1 til Barcelona og 7-1 til Real Madrid, men overordnet var det en ganske flot sæson.

Kommende sæson:

Celta Vigo har solgt stjernen Nolito til Manchester City, og selvom han missede en stor periode af sidste sæson på grund af en skade, så er det noget af et tab for Vigo-holdet. Nolito var deres største profil.

Ind er kommet José Naranjo (Gimnastic, venstrefløj), Facundo Roncaglia (Fiorentina, centerback) og Pione Sisto (FC Midtjylland, fløj). Mest interessant er købet af Pione Sisto – danske briller eller ej – der spiller vanvittigt godt bold, når han rammer topniveauet.

Som danske fans dog ved, så kan han være lidt ustabil i perioder. Kampene mod Manchester United beviste dog, at han kan levere på topniveau.

Kan han få Celta-fans til at glemme Nolito? Det kan blive svært. Nolito missede ni kampe i streg i ligaen i sidste sæson. I den periode tabte Celta Vigo 6 gange og spillede en enkelt uafgjort.

I alt blev det til 12 nederlag i hele sæsonen, og selvom Nolito næppe ene mand havde vendt de seks nederlag til sejre, så var han bare en voldsomt afgørende spiller – han bliver voldsomt svær at erstatte.

Eduardo Berizzo har stået i spidsen for Celta Vigo siden Luis Enrique forlod holdet, og han har formået at skabe en god kultur hos Celta Vigo, der virker til at have taget små, men gode skridt frem mod toppen af spansk fodbold. De er afgjort langt fra top3-holdene, men de er med i feltet, der kæmper om pladserne lige efter.

Jeg er sikker på, at der nok er en anden spiller, der skal overtage teten fra Nolito, men det kan ske, at det tager lidt tid i starten af sæsonen – men Berizzo har altså et system, der fungerer, og jeg vil slet ikke blive overrasket over at se Celta Vigo holde sig helt fremme i denne sæson også.

Nøglespillere:

Kigger man på holdkortet, er det Iago Aspas’ navn, der først og fremmest popper frem. Spanieren er deres offensive omdrejningspunkt, og det bliver nok primært ham, der kommer til at levere målene. Pione Sisto kommer også til at kæmpe mod Fabian Orellana om spilletid på højrekanten.

Chileneren spillede godt i sidste sæson. Man kan også nævne Daniel Wass, der faktisk præsterede ganske godt i sidste sæson. Han får en nøglerolle i år, især efter at Augusto Fernandez forlod holdet i midten af sidste sæson.

Spåkuglen: 7-8

Spiltanker:

Jeg tror, de får det svært, men Unibet* og 888sport giver odds 3 for at Celta Vigo ender i top6. Umiddelbart ender de lige uden for, men rammer de momentum som sidste sæson, så kan de gentage placeringen – særligt fordi min tro på Valencia ikke er kæmpe stor.

Deportivo la Coruna

Sidste sæson:

Det startede så godt for Deportivo la Coruna, der ved nytår lå på en flot og respektabel 7. plads – blot to gange var de gået fra banen uden at få point med hjem.

Det duftede af Europa for SuperDepor.

Men herefter fulgte et kollaps, der sendte dem mod bunden. Frem til januar havde man kun indkasseret 16 mål. I de 13 efterfølgende kampe måtte man hente bolden ud af eget net hele 26 gange.

Det blev til en 15. plads for Deportivo, hvilket betød en ny sæson i den bedste spanske liga. Som sådan pænt – men med resultaterne i den første halvdel af sæsonen, må man betegne sæsonen som lidt af en fiasko. Det kiksede totalt for dem til sidst.

Kommende sæson:

Victor Sanchez er blevet fyret som manager, og i stedet er det Gaizka Garitano, der skal styre Deportivo i den kommende sæson. Han var manden bag Eibars flotte ridt op igennem de spanske divisioner, da de to år i træk formåede at rykke op, men han førte også Eibar til en 18. plads (normal nedrykning), samt fik en fyrreseddel hos Valladolid efter en ringe start på sidste sæson.

Deportivo la Coruna er et svært hold at vurdere, synes jeg. De har – indtil videre – formået at beholde Lucas Perez, der sidste sæson scorede 17 mål for dem. Ligesom resten af holdet var han dog mindre synlig efter nytår. I de første 15 kampe havde han således scoret 11 mål, og så blev det altså kun til 6 mål i de sidste 23 kampe.

Der har været stor udskiftning i truppen. Mere end ti spillere er kommet til (foruden dem der er kommet tilbage fra leje), mens også en håndfuld spillere (herunder Luis Alberto, der var lejet fra Liverpool) har forladt Deportivo.

Størst er forhåbningerne nok til rumænske Florin Andone, der skal hjælpe Lucas Perez i front. Rumæneren gjorde det flot for Cordoba i sidste sæson, hvor det i LaLiga2 blev til 21 mål og 8 assists i 36 kampe – men kan han fortsætte de takter i La Liga?

Det er gået solidt for Depor i træningskampene, hvor man blandt andet har slået Villarreal. Men det er træningskampe, og spørgsmålet er hvor meget, man kan bruge dem til, når kalenderen siger april.

Målet må være at få stabilitet ind på holdet og slette minderne fra starten af 2016. De har en træner, som jeg egentligt tror relativt meget på, men mandskabet mangler i min optik lidt kvalitet. De ender nok med at lege rundt under midten af tabellen, selvom der kan være potentiale til mere, hvis det hele spiller – det så vi jo i starten af sidste sæson.

Nøglespillere:

Det er svært at komme uden om Lucas Perez, der bombede løs i sidste sæson. De skal bruge hans mål i denne sæson, hvis de vil længere væk fra bunden af ligaen.

I defensiven hviler meget af ansvaret på Sidnei, der spillede ok i sidste sæson – hans niveau skal som minimum fastholdes, hvis de vil levere bedre end sidste år. Der er også mange forventninger til nyindkøbet Florin Andone (angriber), der er deres dyreste køb i næsten ti år.

Spåkuglen: 13-16

Spiltanker:

Tja - det mest relevante er vel at kigge på et nedrykningsspil, men til odds 7,5 (markedsførende hos blandt andre Betfair Sportsbook*), er jeg ikke sikker på, at der er værdi. De virker til at være et solidt midter-/bundhold - men meget skal heller ikke gå galt, før de kæmper med om at undgå nedrykning. Det så vi jo i sidste sæson.

Eibar

Sidste sæson:

Efter at man endte på en 18. plads i 2014-15, der normalt ville have resulteret i nedrykning (men man blev, da Elche røg ned grundet økonomikaos), fik man før sidste sæson en ny træner. Sæsonen sluttede på en flot 14. plads, fem point ned til Rayo Vallecano, der lige rykkede ned.

Kommende sæson:

Eibar har til denne sæson oplevet deres første udlandstur (USA), hvilket vidner lidt om hvor lille en klub det er.

Op til denne sæson har man solgt profilen Keko til Malaga (for en pæn sum), ligesom også en spiller som Saul Berjon har sagt farvel. Det største slag er dog nok Borja Baston, der røg tilbage til Atletico Madrid efter leje, og som siden er blevet solgt til Swansea. Flere andre rotationsspillere er også væk.

Man har handlet fornuftigt ind. Erfarne Pedro Leon er hentet ind fra Getafe, mens man har købt Bebe (fløj fra Benfica), Florian Lejeune (forsvarsspiller fra Manchester City) og Alejandro Galvez (forsvarsspiller fra Werder Bremen) for de penge, man fik for Keko. Herudover har man også fået en række andre spillere til holdet, der skal styrke bredden på holdet.

Det er aldrig sjovt at miste en profil som Keko, der ifølge statistikportalen WhoScored var holdets anden bedste spiller i sidste sæson, men det virker til at Pedro Leon og Bebe er solide erstatninger på fløjene.

Spørgsmålet er hvem der skal udfylde tomrummet efter Borja Baston – i første omgang bliver det nok Sergi Enrich, der får pladsen alene i front. Ni mål lavede han i sidste sæson ved siden af Borja Baston.

Eibar har gjort en del fornuftige ting efter oprykningen til La Liga, men forventningen er lidt, at de på et tidspunkt løber tør for mulige måder at overleve på. Det er et meget lille hold, der for eksempel kun har pladser til 6.300 fans på deres stadion

Nøglespillere:

Midtbanemand Gonzalo Escalante var en af de bærende profiler i sidste sæson, og sådan bliver det nok også i år. Alternativt må man kigge mod Sergi Enrich, der skal udfylde tomrummet efter Borja Bastons fravær. Og så bliver erfarne Pedro Leon nok også ganske vigtig: umiddelbart skal han afløse Keko, der forlod holdet før denne sæson.

Spåkuglen: 15-18

Hvor længe kan Eibar overpræstere?

Det er nok ikke pænt at sige, at de overpræsterer, men Eibar er et meget lille hold, der egentligt burde være rykket ned for et par sæsoner siden - odds 3,5 hos Bet365* er højeste odds på at de må lade livet i denne sæson. Kunne der måske være værdi at hente her?

Espanyol

Sidste sæson:

Det var en ret skuffende sæson for Espanyol, der blev nummer 13 i sidste sæson, med kun 5 point ned til nedrykningsstregen. I de første 24 kampe blev det til seks sejre og fire uafgjorte resultater – og hele 14 nederlag. De sluttede noget bedre af, men ikke en optimal sæson.

Kommende sæson:

Espanyol har ansat ny træner, og det er en gammel kending: Quique Sanchez Flores skifter tilbage til spansk fodbold efter et ophold i England. Men det er bestemt ikke den eneste udskiftning, der er på holdet, for Espanyol har forstærket sig meget.

Med sig fra Watford har Quique Sanches Flores taget Jose Manuel Jurado (fløj) med. Herudover finder man navne som Leo Baptistao (angriber fra Atletico Madrid), Javi Fuego (defensiv midtbane fra Valencia), Roberto (keeper fra Olympiakos), Pablo Piatti (fløj fra Valencia), Jose Antonio Reyes (fløj fra Sevilla) og Martin Demichelis (forsvarsspiller fra Man City).

Det er altså ikke ukendte navne, og så kan det godt være, at man har mistet gode folk som Marco Asensio og Enzo Roco, men på papiret er de forstærkede.

Selvfølgelig er der en overhængende fare for, at de nye signings ikke kan præstere. Demichelis er gammel og langsom, Reyes er også oppe i alderen. Leo Baptistao leder stadig efter det helt store gennembrud, og Pablo Piatti kommer fra en ringe sæson i Valencia, hvor det ikke blev til meget spilletid.

Quique Sanchez Flores har hentet pæne resultater i diverse klubber, men det er ikke ofte han er i én klub i længere tid. Det kan man tænke lidt over, men det virker til at han er et solidt valg, når fundamentet skal bygges, men at han næppe er manden, der bygger videre på det.

Og Espanyol er på jagt efter et fundament. I sidste sæson var forsvaret helt horribelt. Ingen andre hold lukkede lige så mange mål ind som Espanyol (74), og de havde ligaens ringeste målforskel (-34). Det blev også til 19 nederlag, hvilket var én mere end nedrykkerne fra Rayo Vallecano.

Jeg er ikke sikker på, at det er Demichelis, der bliver frelseren her – nej, det er nok nærmere Quique Sanches Flores’ system, der skal hjælpe Espanyol med at få styr på defensiven.

Det tror jeg egentligt, han lykkedes meget godt med, og Espanyol har i min optik potentiale til at blive denne sæsons overraskelse – men det kræver godt nok, at der bliver strammet op nogle steder.

Derudover er der også spørgsmålstegn ved sidste sæsons topscorer, Caicedo, der er blevet sat i forbindelse med blandt andre Villarreal. Kan de holde fast i ham, har han alle chancer for at blive endnu farligere i denne sæson med spillere som Jurado, Reyes, Leo og Piatti bag ham.

Bliver han derimod solgt, så tror jeg, at det kunne være meget spændende med Leo i rollen som frontangriber. Han har talentet, men jagter endnu det store gennembrud i Spanien.

Nøglespillere:

Det kan være værd at holde øje med Leo i denne sæson. Brasilianeren leder efter et gennembrud, efter at han var en eftertragtet herre i Vallecano-tiden. Får han lov til at starte på toppen, så kan han måske få det gennembrud, som mange har spået ham i årevis.

Målmand Roberto får nok travlt, men han beviste i Olympiakos, at han i den grad er en solid keeper. Kan han levere samme niveau hos Espanyol, så bliver han en kæmpe profil for holdet.  

Spåkuglen: 11-13

Spiltanker:

Jeg er umiddelbart ikke lige stødt på nogle interessante spil vedrørende Espanyol her, men hos Unibet* og 888sport er de matchet i dueller mod Real Sociedad og Malaga. 

Granada

Sidste sæson:

Granada sikrede sig overlevelse i sidste spillerunde, da resultaterne flaskede sig for dem. De sluttede ét point over stregen. Undervejs i sæsonen fyrede de deres træner, Sandoval, og erstattede ham med Jose Manuel Gonzalez. I de resterende 13 kampe tabte man kun fire gange (blandt andet til Barca og Atletico) og det var nok til overlevelse.

Kommende sæson:

Målsætningen er den samme som altid for Granada: De skal overleve. Tilgangen har indtil videre været, at en manager får et halvt år til at overbevise ledelsen om, at de er løsningen – og hvis det ikke tyder på det, så bliver de fyret relativt hurtigt. Snoren er altså ikke lang til Paco Jémez.

Opgaven bliver ikke lettere af, at Granada har solgt ud af profilerne. Væk er Ruben Rochina og Isaac Success, mens også Jhon Cordoba er blevet solgt (var dog lejet ud i sidste sæson).

Erstatningerne har ikke kostet meget, faktisk har de fleste været gratis for Granada, så umiddelbart virker de til at være kommet lidt svækket ud af transfervinduet – i al fald på de offensive pladser.

De har dog hentet den 21-årige José Angulo fra Independiente (Ecuardor). Han virker spændende, og det samme gør angrebstalentet Ezequiel Ponce, som de har lejet fra Roma.

I det hele taget har de hentet mange ind på leje, som kan være interessante: Jon Toral fra Arsenal (21), Jeremie Boga fra Chelsea (19), Victorien Angban fra Chelsea (19) og Gabriel Silva fra Udinese (25).

Lidt erfaring er også kommet ind, særligt på målmandsposten hvor Guillermo Ochoa formentlig skal vogte buret i den kommende sæson.

Granada kommer til at kæmpe om de nederste pladser igen i denne sæson. Jeg er ikke sikker på, at deres strategi med at leje en række unge spillere og håbe på det bedste er den bedste strategi, særligt ikke når man tænker på at de har solgt spillere for mange millioner – de burde da kunne finde nogle penge frem til at forstærke holdet.

Man røg op i La Liga før sæson 2011-12, og man har formået at holde sig op lige siden. Deres bedste placering er dog som nummer 15, mens de to gange er blevet nummer 17 – lige over stregen. Mon ikke det er der, de ender igen i denne sæson?

Paco Jémez styrede i sidste sæson Rayo Vallecano, og den populære træner er kendt for at fastholde sit koncept - selv mod de store hold: Han er en offensiv træner, der helst ikke vil pakke sig.

Nøglespillere:

Jeg vil nok pege på Guillermo Ochoa. Målmanden får meget travlt i sæsonen, men har bevist at han kan levere på højt niveau.

Spåkuglen: 15-18

Granada kan ryge ned

Granada har altid levet på kanten i La Liga, hvor en 15. plads er deres bedste placering efter seneste oprykning. Betfair Sportsbook* topper det danske marked med odds 4,5 på at Granada må lade livet i denne sæson - umiddelbart hælder jeg til værdi, men hvad siger du? 

Las Palmas

Sidste sæson:

Las Palmas var oprykkere i sidste sæson, men imponerede stort med en flot 11. plads. De havde mange marginaler på deres side i den meget, meget tætte bundstrid, men gik også fra banen med hele 18 nederlag.

Undervejs i sæsonen skiftede de manager. Paco Herrera blev fyret og erstattet af Quique Setien.

Kommende sæson:

Las Palmas har forstærket sig meget til denne sæson. De har mistet nogle spillere, men ingen, der er umulige at erstatte. Mubarak Wakaso er taget tilbage til Rubin Kazan, mens Javier Garrido er skiftet til Cypern.

Ind er kommet navne som Mauricio Lemos (forsvarsspiller, der var på leje sidste år, men allerede sat i forbindelse med Barcelona), Marko Livaja (angriber fra Rubin Kazan) og Kevin-Prince Boateng (midtbane fra Milan). De har hentet flere, men det er nok dem, man for alvor vil fremhæve. Særligt sidstnævnte – Boateng – vakte jubel på turistøen, da han blev præsenteret.

Las Palmas sluttede skarpt af i sidste sæson, men de var en del af en meget tæt bundstrid. 11. pladsen lyder ret pænt, men de var kun 6 point fra nedrykningsholdene. Faktisk var der kun 10 point fra Rayo Vallecano (nr. 18) og op til Malaga (nr. 8).

Så man skal nok være lidt påpasselig med at konkludere alt for meget. Det er tæt i toppen af La Liga mellem de tre stærkeste hold, men det virker også til, at der er ti hold med i nedrykningskampen - hvis ikke flere.

Min pointe er at Las Palmas’ 11. plads i sidste sæson var pæn, men den kan blive meget svær at gentage – de har dog overordnet forstærket sig, så jeg vil ikke udpege dem som en af nedrykningsfavoritterne. Men der skal ikke meget mere end én dårlig stime til, før de skal kæmpe om overlevelse.  

Nøglespillere:

Jonathan Viera er tilbage hos Las Palmas, hvor han fik sit gennembrud inden skiftet til Valencia. I sidste sæson var han en glimrende profil, og det er nok igen ham de skal sætte deres lid til.

Man kan også nævne Mauricio Lemos, der får travlt i Las Palmas-defensiven. Barcelona sendte et bud efter ham, men Las Palmas var ikke klar til at sælge til den tilbudte pris. Han er en solid midterstopper, der kommer til at blive meget vigtig.

Spåkuglen: 12-15

Svært startprogram for Las Palmas

Jeg synes egentligt, at Las Palmas har et svært startprogram, og jeg kunne forestille mig at det så skidt ud i starten af november (selvom man ikke har mødt Barca og Atleti på dette tidspunkt). Der gives odds 7,5 på at de rykker ned hos Betfair Sportsbook*, Unibet* og 888sport - det er måske værd at spille på med tanke på at sælge senere igen. Alternativt kan man holde fast - stærk sæson sidste år, men ikke mange kampe fra at kæmpe med om nedrykning trods alt.

Leganes

Sidste sæson:

Lille Leganés snød alt og alle, da man rykkede op i La Liga. I 2013-14 lå man i den tredjebedste række, men rykkede op efter en andenpladsen. I første sæson i Segunda Division blev det til en 10. plads, inden man blev nummer to i seneste sæson og rykkede op.

Ud af de 22 hold i Segunda Division var de blot de 14. mest besøgte hold i løbet af turneringen. Årsagen er deres lille stadion. Der er plads til mindre end 9.000 tilskuere på stadionet i Madrid.

Kommende sæson:

Lad mig blankt erkende: Det er ikke meget, jeg kender til Leganés.

Det virker til, at de har handlet fornuftigt ind. Man har lejet talentet Unai Lopez fra Bilbao, Ruben Perez (midtbane fra Granada), Alberto Brignolli (keeper fra Juventus) og Adrian Marin (back fra Villarreal). Derudover har man også hentet erfarne Carl Medjani fra Levante.

Og så har de jo den tidligere Brøndby-spiller, Alexander Szymanowski. En solid profil for spanierne med 12 mål og 11 assists i senesste sæson.

Holdet minder lidt om Eibar, der også var en kæmpe overraskelse, da de rykkede op i La Liga. Holdet havde et af de mindste budgetter i Segunda Division, og det er da heller ikke fordi de har brugt mange penge her op til denne sæson.

Efter danske forhold kan man jo sammenligne med Hobro.

Så er spørgsmålet hvad, man kan præstere. I princippet ligner det ikke et hold med den største La Liga-kvalitet, men som vi så i seneste sæson er det tæt i bunden. Rammer de en god stime – som disse overraskende små hold har haft en tendens til (se føromtalte Hobro og Eibar) – så kan de sikre overlevelsen på baggrund af den.

Nøglespillere:

Tja, lad mig da bare pege på Alexander Szymanowski. Den tidligere Brøndby-spillere var en vigtig del af holdet i sidste sæson, og det er vigtigt at kulturen er der, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at blive i La Liga.

Spåkuglen:

18-20

Leganes kan sagtens rykke ned

Okay, vi ser tit disse små hold overpræstere og overraske - det kan også ske for Leganes. Men på papiret er de svage, og Sportingbet og Scandic Bookmakers giver odds 2,05 på at de rykker ned, hvilket er lidt over resten af markedet, der ligger mellem 1,61 (Betfair Sportsbook*) og 1,83 (Bet365*). Værdi?

Malaga

Sidste sæson:

Det blev til en flot 8. plads for Malaga i sidste sæson. Det sydspanske hold havde problemer med at score mål (kun 38 af slagsen), men stod imponerende stærkt i defensiven med kun 35 indkasserede mål.

Holdet startede ellers sæsonen ret ringe, hvilket muligvis skyldtes at de mistede en række profiler før sæsonen.

Kommende sæson:

Op til denne sæson skiftede man træner. Den tidligere succestræner, Juande Ramos, står atter i spidsen for holdet, der har oplevet lidt udskiftning i truppen. Den tidligere træner, Javi Gracia, fik et godt tilbud fra Rubin Kazan, og så havde han pakket taskerne.

Flere solide – men ingen stjerner – spillere har forladt holdet. Min vurdering er dog, at man er styrkede ud af transfervinduet, for ind er kommet Keko (fløj fra Eibar), Michael Santos (angriber fra River Plate Uruguay), Jony (fløj fra Sporting), Sandro (angriber fra Barcelona) og mange flere.

Trænerskiftet bliver måske det mest afgørende. Juande Ramos havde stor succes, da han stod i spidsen for Sevilla, men siden har hans karriere ikke været alt for god.

Det er et anderledes system, nogle nye spillere og en anden træner – denne sæson kan godt blive en del anderledes end sidste sæson, men når jeg kigger på spillermaterialet, så synes jeg bestemt, at det er et hold, der hører til blandt de ti bedste i La Liga.

Deres tidligere træner, Javi Gracia, var i gang med at forynge holdet væsentligt, og den opgave ventes det at Juande Ramos fortsætter med.

Malaga har spillet rigtig godt i deres testkampe, hvor resultaterne i den grad er gået deres vej. Som sagt: det er bare testkampe, og de kan næppe bruges til alverden, når kalenderen siger april, men det er da betryggende for Malaga at vide, at de præsterer under nye forhold.

Nøglespillere:

Midtbaneprofilen Ignacio Camacho er profilen på Malaga-holdet. Uden ham er de et markant svagere hold, så det er helt oplagt at pege på ham som profilen.

Man kan også pege på midtbanespiller Recio, der tidligere har været omkring ungdomslandsholdet, eller angriber Charles, der scorede fint med mål i sidste sæson.

Spåkuglen: 7-9

Spiltanker:

Det ligner en sæson i midten af tabellen for Malaga, og hverken vinderodds, top4-odds eller nedrykningsodds er synderligt interessante i dette tilfælde. Måske kan man fange en interessant sæsonduel.

Osasuna

Sidste sæson:

Osasuna skulle revanchere noget i sidste sæson. Deres første sæson i Segunda Divison resulterede i en dybt skuffende 18. plads. I sidste sæson var der dog noget bedre styr på tingene, og det lykkedes holdet at hente en sjetteplads, hvilket var nok til at nå i playoff på yderste mandat. 

Her lykkedes det Osasuna at slå Gimnastic og Girona, og dermed tog de den sidste oprykningsplads sammen med Deportivo Alaves og Leganes.

Kommende sæson:
Osasuna har op til denne sæson solgt deres store talent, Mikel Merino, til Dortmund. Han var en fast bestanddel af holdet i sidste sæson. Pengene har de dog ikke for alvor brugt endnu.

Ind er kommet den tidligere FC Barcelona- og Arsenal-spiller, Fran Merida, samt flere andre spillere, der er hentet gratis. Umiddelbart ikke nogle vilde profiler, de har hentet ind, og det kunne tyde på, at Osasuna får en svær sæson.

De har måske lidt kvalitet i truppen, men de endte blot på en sjetteplads i Segunda Division - jeg ville umiddelbart mene, at der skulle flere forstærkninger til, hvis de gjorde sig store forhåbninger om at blive i ligaen.

Igen må man dog fremhæve den tætte liga som en fordel for disse oprykkerhold. Fanger de momentum eller rammer en heldig stime, så kan de sikre sig overlevelse på baggrund af den.

Nøglespillere:

Sidste sæsons topscorer Roberto Torres er holdets klare profil. Han scorede 12 mål i Segunda Divsion og lavede 11 assists. Det er nok ham, Osasuna for alvor skal sætte deres lid til. Der er også forhåbninger til Goran Causic, men jeg kender intet til ham.

Spåkuglen: 16-19

Spiltanker:

Osasuna kan snildt rykke ned i denne sæson, men det har bookmakerne naturligvis fanget, og bedste odds fås hos Bet365*, der giver odds 1,91. Ikke særligt interessant, synes jeg.

Real Betis

Sidste sæson:

I sidste sæson klarede oprykkerne fra Real Betis det ganske flot. Det blev til en respektabel 10. plads, men havde man ikke slået Espanyol i sidste spillerunde, var det blevet til en 15. plads. Så tæt var det i sidste sæson.

Kommende sæson:

Man har ryddet op og forstærket sig til denne sæson. Man har sagt farvel til Alfred N’Diaye (defensiv midtbane), der er skiftet til Villarreal, mens flere andre er skiftet væk på en free transfer.

Ind er så kommet spillere som Antonio Sanabria (angriber), Riza Durmisi (fløj), Aissa Mandi (forsvar), Felipe Gutierrez (midtbane) og Jonas Martin (midtbane). Blandt andre. Det er samtidigt lykkedes dem at holde fast i sidste sæsons topscorer, Ruben Castro, der selvfølgelig også er blevet 35 år.

Antonio Sanabria var et af de få lyspunkter hos Sporting Gijon i sidste sæson, og han er ganske stærk i målfeltet. Han kommer til at tage en del af Ruben Castros spilletid, og fortsætter han takterne fra sidste sæson, så må han være på vej tilbage til Roma, der fik en tilbagekøbsklausul.

Det virker til, at de har handlet ganske fornuftigt ind, så det skal blive spændende at se, hvad de kan drive det til i den kommende sæson. Som sagt var de ikke langt fra bundplaceringerne i sidste sæson, men når man kigger på tabellen ser man en flot 10. plads – det kan dog trods alt godt give lidt momentum.

Nøglespillere:

Meget står og falder med hvor mange mål, Betis kan score, og her får Antonio Sanabria en klar nøglerolle. Angriberen, der er blevet hentet i Roma, var hamrende vigtig for Sporting Gijon i sidste sæson, og han kan få endnu mere plads i år, hvor han danner makkerskab med erfarne Ruben Castro. Også Joaquin kan få en væsentlig rolle i den kommende sæson for Betis.

Spåkuglen: 11-15

Spiltanker:

Jeg er ikke lige faldet over noget hamrende spændende på Real Betis.

Real Madrid

Sidste sæson:

Real Madrid havde en skør sæson. Man erstattede mestertræneren Carlo Ancelotti med Rafael Benitez, hvilket mange fans mente var skørt og uhørt. Efter et halvt år i spidsen blev han fyret, og i stedet ansatte man Zinedine Zidane.

Resultatmæssigt gik det godt: Zidane og Real Madrid vandt Champions League, og de fik i den grad presset Barcelona i ligaen – og så vandt de El Clasico med 2-1.

Kommende sæson:

Op til denne sæson har man ’byttet’ Jesé ud med Alvaro Morata. Morata er vendt tilbage til Real Madrid efter et par sæsoner i Juventus, mens Jesé er blevet solgt til PSG. Man har også fået tilgang af Marco Asensio, der var udlejet i sidste sæson.

Ellers har der været nogenlunde ro på hos Real Madrid, hvilket i sig selv er lidt uhørt. Men det er nok også den rigtige strategi, for Zinedine Zidane råder over så meget kvalitet, at forstærkninger næppe var voldsomt vigtige. I stedet har det handlet om at få kørt konceptet helt ind.

Det er svært at kritisere Zidane og Real Madrid efter sidste sæsons afslutning på sæsonen, men man kan godt argumentere for, at det ikke var helt uden slinger i valsen, at man vandt Champions League, og at comebacket i ligaen snarere skyldtes Barcas gummiben end Real Madrids taktiske overlegenhed.

For hvad implementerede Zidane for alvor i taktikken? Ikke alverden – men han fik stabilitet ind på holdet, og det var måske det, der skulle til i første omgang.

Kigger man på holdet, så ser det ret stærkt ud. På målmandsposten har man førstevalget Keylor Navas, der måske har ligaens bedste reflekser, mens Kiko Casilla er blandt de bedre reserver i ligaen.

I forsvaret har man også en fast stamme: Carvajal og Marcelo på backsene, mens Sergio Ramos og Pepe tager sig af midterforsvaret.

Raphael Varane virker til at være gået lidt i stå i sin udvikling, men han er fortsat kun 23 år, og klar til at tage over, hvis Pepe begynder at mærke alderen trykke – portugiseren har dog leveret stærkt det seneste år.

På midtbanen har man Toni Kroos, Casemiro og Luca Modric til den centrale midtbane, mens Matteo Kovacic stille og roligt får flere og flere kampe. Isco og James Rodriguez kæmper også om spilletiden på midten, mens Marco Asensio virker til at have fanget Zidanes interesse. Spanieren er også uhyre interessant.

Real Madrids styrke findes dog i angrebet. BBC – Bale, Benzema og Cristiano. En trio, der kun kan matches af Barcelonas ditto, og en trio, der har hver sin styrke. Cristiano Ronaldo er naturligvis blandt verdens bedste spillere, men har lidt udfald i nogle kampe – i andre kampe er han helt unik og scorer tre-fire-fem mål.

Som reserve i angrebet har man pt. Lucas Vasquez og Alvaro Morata. Det er altså en ret så imponerende bredde, som end ikke Barcelona kan matche.

Det eneste sted, der måske mangler lidt bredde, er i forsvaret, hvor man er lidt sårbar hvis Marcelo eller Sergio Ramos bliver ramt af en skade – men alligevel er reserverne bedre end de fleste andre, så det er slet ikke så akut.

Man har afgjort et hold, der skal spille med om mesterskabet og Champions League i den kommende sæson. Spørgsmålet er hvad Zinedine Zidane kan få ud af holdet, og jeg betragter den kommende sæson som hans virkelige prøve – også selvom det er ret unikt at komme ind i januar og vinde Champions League.

Nøglespillere:

Cristiano Ronaldo, Luca Modric og Sergio Ramos. Ronaldo skal levere de vigtige mål, mens Luca Modric er en hamrende dygtig midtbanespiller, som fik stor opmærksomhed under EM. Han er rigtig imponerende.

Og så er det Sergio Ramos, der bare virker til at score alle de vigtige mål. Han er super dygtig i forsvaret – men har sine hjerneblødninger – men hans vigtigste egenskab er måske hans ’clutchness’.

Spåkuglen: 1-2

Er værdien på Real Madrid?

Det ligner en kamp mellem tre hold - Barca, Atleti og Real - men Barca og Real skiller sig lidt ud. Man kan få op til odds 2,62 på Real Madrid hos Sportingbet og Scandic Bookmakers - er det i virkeligheden her, man skal finde værdien, når man tænker på hvor tæt det er blandt de bedste? 

Real Sociedad

Sidste sæson:

Man startede med at lade David Moyes styre tropperne, men valgte hurtigt at skille sig af med ham. I stedet kom Eusebio – tidligere Dream Team-spiller – ind som ny manager, og han fik sat lidt skub i sagerne. Holdet sluttede på en respektabel 9. plads efter en solid afslutning, der blandt andet bød på sejre mod Sevilla og Barcelona.

Kommende sæson:

Der er sket lidt hos Real Sociedad, men afgjort ikke så meget som mange andre hold. Man har sikret sig endnu en sæson med Geronimo Rulli, mens man også har hentet Willian José (angriber fra Maldonado) og Juanmi (angriber fra Southampton) og væk er er Jonathas (angriber), der er solgt til Rubin, Diego Reyes (forsvar) er tilbage hos Porto, og Bruma (fløj), der er røget tilbage til Galatasaray efter endt lejeaftale.

Eusebio er endnu en af disse managers, der har stået i spidsen for Barcelonas reservehold, men modsat hans forgængere – Guardiola og Luis Enrique – var det ikke med synderlig stor succes til allersidst, hvor det endte med en fyreseddel.

Nu står han i spidsen for et ret interessant Real Sociedad-hold, der råder over nogle spændende spillere.

Mange vil fortsat pege på Carlos Vela som deres bedste spiller, men mexicaneren virker afgjort ikke til at være den samme spiller, som imponerede stort tidligere sammen med Griezmann.  

Holdet mangler umiddelbart en målscorer, og i transfervinduet har man hentet Juanmi, der ikke fik scoret hos Southampton i sidste sæson. Finder han formen fra Malaga, så kan han blive solid, men han er næppe en angriber, der scorer 13-15 liga-mål, så det er kollektivet, der skal levere for baskerne.

Nøglespillere:

Illaramendi har genfundet formen efter et mislykket ophold hos Real Madrid. Midtbaneprofilen er en af de vigtigste på holdkortet i Real Sociedad, og fortsætter han spillet, kan han være på vej videre igen.

Målmand Rulli bliver også vigtig. Han er et fint keeper-talent, der fik en unik chance da Claudio Bravo blev solgt. Fortsætter han udviklingen, så bliver han en sikker sidste skanse.

Og så er der Mikel Oyarzabal – han er nok for ung til at være en decideret profil, men venstrefløjen har allerede været inde omkring landsholdet. Hvis han fortsætter udviklingen, så har Spanien fundet sig en ny målfarlig fløj lige her.

Spåkuglen: 7-10

Spiltanker:

Umiddelbart ikke noget interessant på Real Sociedad. 

Sevilla

Sidste sæson:

Sevilla hentede en flot fjerdeplads, men var dog tættere på femtepladsen end tredjepladsen. Springet op til de bedste er bare stort. Derudover hentede de også deres tredje Europa League-titel – i streg!

Kommende sæson:

Der er sket store udskiftninger hos Sevilla. Væk er træne Unai Emery (smuttet til PSG), samt store profiler som Grzegorz Krychowiak, Kevin Gameiro, Coke, Ever Banega og flere. Også en kulturbærer som Jose Antonio Reyes er væk.

Til gengæld har man også hentet mange spillere: Franco Vazquez (angriber fra Palermo), Joaquin Correa (offensiv midtbane fra Sampdoria), Ganso (offensiv midtbane fra Sao Paulo), Wissam Ben Yedder (angriber fra Toulouse), Hiroshi Kiyotake (midtbane fra Hannover), Gabriel Mercado (back fra River Plate), Pablo Sarabia (offensiv midtbane fra Getafe), Luciano Vietto (angriber fra Atletico Madrid) og Matias Kranevitter (midtbane fra Atletico Madrid).

Så der er sket store udskiftninger, men den største er måske, at Jorge Sampaoli – den tidligere Chile-træner – er ny mand i spidsen for Sevilla-holdet. Det kan blive en spændende cocktail.

Argentineren er mand for offensivt spil, og her i starten af sæsonen – blandt andet i Super Cup-kampene mod Real Madrid og Barcelona – har man kunne se klare tendenser fra Sampaoli.

Jeg spår dem til at følge op på samme niveau som hidtil, men det er klart at så mange udskiftninger kan koste dem dyrt. Jeg har bare en stor tro på Sampaoli, og jeg synes han har hentet ganske solide spillere ind som erstatninger.

Det kommer dog nok til at tage lidt tid, så måske skal man kigge lidt på spil mod Sevilla her i starten af sæsonen – selvom deres fight i Super Cup-kampene tyder på at de har ramt niveauet.

Med de mange spillere, der er hentet ind, har man fået en god bredde på holdet. Selvfølgelig erstatter man ikke bare Krychowiak så let som ingenting, men det største tab kan næsten blive Coke og Reyes, der om nogen havde Sevilla-ånden.

Jeg synes, Sevilla er et af de mest interessante hold i denne sæson, og jeg håber, at Sampaoli vil bibeholde den spillestil, som han fik stor succes med hos Chile, for så bliver de rigtig interessante.

Nøglespillere:

Man kunne fremhæve mange her, især fordi der er så mange nye spillere, men Yehven Konoplyanka kan få en nøglerolle i det nye system, der bør passe ham meget bedre. Steven N’Zonzi kan også få en nøglerolle.

Det er måske også for tidligt at pege på Mathias Kranevitter, men han har imponeret her i starten af sæsonen, og Sampaoli virker til at sætte stor lid til ham. Han bliver uhyre vigtig i rollen som bindeled mellem forsvaret og midtbanen, og han står i min optik over for et stort gennembrud.

Spåkuglen: 4-5

Odds 3 for en top4-placering

Jeg erkender: Jeg er solgt på Sampaoli og hans koncept, men der er sket store ændringer i Sevilla, hvorfor alle måske ikke er lige så klar i deres tro på holdet fra Andalusien. Jeg synes odds 3 på at de slutter i top4 er ret interessant. Det odds finder man hos Bet365*, 888sport, Unibet* m.fl., men de kan miste mange point i starten af sæsonen. Man får dog odds 3,5 hos 888sport og Unibet* på at de vinder ligaen uden de tre største hold. Er jeg ene på Sampaoli-vognen? 

Sporting Gijon

Sidste sæson:

Med en sejr i sidste spillerunde mod Villarreal reddede Sporting Gijon livet i La Liga i sidste sæson. Holdet scorede kun 40 mål (Sanabria stod for 11 af disse), mens Jony (der er skiftet til Malaga) stod for fem af dem. 

Det var særligt en stærk slutspurt, der reddede Sportings liv i La Liga. I de sidste otte kampe blev det til sejre over Atletico Madrid, Sevilla og Villarreal. Imponerende - men hvor længe kan Sporting overleve?

Kommende sæson:
Væk er topscorer Tony Sanabria, næsttopscorer Jony, midtbaneprofil Haliovic og forsvarsspiller Luis Hernandez. Sporting har hentet nogle andre spillere ind, som for eksempel Duje Cop, som der hviler et stort scoringsansvar på, samt Fernando Amorebieta, der tidligere har gjort det godt i den spanske liga.

De har fået et par spændende tilgange, som jeg glæder mig til at se: Jean-Sylvain Babin (midterforsvar), Lilo Castellano (højreback), Moi Gomez (fløj) og Victor Rodriguez (offensiv midtbane). 

En sejr i sidste runde sendte Sporting over stregen, men umiddelbart er holdet næppe styrket ud af årets transfervindue. Der skal nok være en spiller, der scorer deres mål, men Sanabria var i den grad en væsentlig spiller i deres overlevelse i sidste sæson.

Det ligner afgjort en svær sæson for Sporting, men Abelardo skal nok få nogle nye spillere til at præstere - det er bare svært at se her på forhånd, hvem det lige skal være.

Nøglespillere:
Duje Cop kommer til at få en vigtig rolle på det her hold - det er ham, der skal score de vigtige mål. Han spillede i Malaga i sidste sæson, og har således fået mulighed for at prøve ligaen af.

Mest interesseret er jeg dog i at se Carlos Castro. Den 21-årige angriber bliver i spanske medier kaldt El Nuevo Guaje - altså den nye David Villa. David Villa spillede i sin tid også i Sporting.

Spåkuglen: 16-19

Spiltanker:
Det kan blive en lang sæson for profilfattige Sporting Gijon, men jeg synes egentligt at oddsene meget passende viser dette.

Valencia

Sidste sæson:

Valencia fyrede hist og her i sidste sæson. En overgang havde man Gary Neville ansat, men briten blev fyret efter tre-fire måneder. I ligaen blev man noget skuffende nummer 12, og det var i det hele taget en meget, meget rodet sæson for Valencia.

Kommende sæson:
Bliver det så bedre i denne sæson?

Ikke nødvendigvis. Holdet har indtil videre sagt farvel til Andre Gomes (Barcelona), Sofiane Feghouli (West Ham) og andre, mens Paco Alcacer (angrebsstjerne) og Shkodran Mustafi (forsvarssprofil) er sat i forbindelse med andre hold, og det virker til at det et spørgsmål om tid, før de er væk.

Ind er kommet Nani som det største navn, men også Alvaro Medran og Martin Montoya er skiftet til holdet efter at være kommet til overs hos Real Madrid og Barcelona. Der er ikke helt kommet de investeringer i holdet, som mange håbede på, da de blev overtaget af Peter Lim.

Valencia anno 2016-17 ser i øjeblikket noget tyndt besat ud, og selvom jeg spår dem til at ende mellem nummer 6 og nummer 9, så tror jeg såmænd sagtens, at vi kan se dem ende noget lavere, hvis de ikke henter forstærkninger ind - og hvis de førnævnte spillere altså rent faktisk bliver solgt.

Nøglespillere:
Holder de fast i dem, så er deres nøglespillere afgjort Shkodran Mustafi og Paco Alcacer. Mustafi er en klippe i forsvaret, og er derfor jagtet af adskillige hold.

I offensiven sætter de deres lid til Paco Alcacer (altså såfremt han bliver - Lim er indstillet på at sælge, men resten af ledelsen er ikke). Han er farlig, men kan stadig udvikle sig mere.

Hvis de forlader holdet, så er det Daniel Parejo, der bliver holdets store profil.

Spåkuglen: 6-9

Valencia kan dale yderligere i niveau

Valencia kan miste et par profiler yderligere, og har i forvejen mistet nogle gode spillere. Hos 888sport og Unibet* kan man finde dem i en duel mod Athletic Bilbao, der modsat har bibeholdt koncept og spillere. Odds 1,80 på Athletic Bilbao lokker lidt i den duel. 

Villarreal

Sidste sæson:

Villarreal tog den flotte fjerdeplads, der giver adgang til Champions League-kvalifikationen. Marcelino - holdets træner - havde formået at få Villarreal tilbage til toppen af spansk fodbold efter deres overraskende nedrykning for et par år tilbage.

Kommende sæson:
Marcelino-æraen er forbi - spanieren blev fyret her kort før sæsonstarten grundet uenigheder med ledelsen, og det har efterladt Villarreal lidt i en spøjs position. 

Man er egentligt kommet ganske godt ud af transfervinduet. Væk er Eric Bailly, Denis Suarez, Samu Garcia, Leo Baptistao m.fl, og ind er i stedet kommet Roberto Soriano (midtbane fra Sampdoria), Nicola Sansone (fløj fra Sassuolo), Alfred N'Diaye (defensiv midtbane fra Betis), Denis Cheryshev (fløj fra Real) og Alexandre Pato (angriber fra Corinthians). Blandt andet - for Villarreal har været aktive.

Ny træner i spidsen bliver Fran Escribá, der senest blev fyret, da han var med til at sende Getafe ned i den næstbedste række.

Det skal dog ikke nødvendigvis ligge ham til last, men jeg er ikke overbevist om at han var den bedste kandidat for holdet. Han gjorde dog et solidt stykke arbejde i Elche.

Der er dog masser af potentiale i Villarreal-truppen, og hvis træner Escriba formår at udløse det, så stiler Villarreal igen efter en placering blandt de allerbedste - og kører det helt for dem, så kan jeg ikke se, hvorfor de ikke skal kunne kæmpe med om fjerdepladsen.

I første omgang holder jeg mig dog lidt kritisk - jeg vil gerne se dem præstere uden Marcelino, der virkelig virkede til at kunne få noget unikt ud af holdet.

Nøglespillere:
Jeg glæder mig umådeligt meget til at se Denis Cheryshev tilbage i den klub, hvor han for alvor fik sit store gennembrud. Han kan blive en fornøjelse i den kommende sæson. Derudover kan Alfred N'Diaye også få en vigtig rolle - han var ret god for Betis, og kan blive en central spiller på dette hold, hvis alt går hans vej.

Spåkuglen: 6-8

Spiltanker:
Jeg tør ikke for alvor at røre spil på eller mod Villarreal her før sæsonen. Trænerskiftet er simpelthen for stort et spørgsmålstegn.