Det er tid til VM i ishockey 2016 i Rusland. Mike Larsen har optakt klar, hvor han kigger på odds, favoritter, outsidere samt Danmarks chancer.

 

Kan Danmark holde sig oppe i den bedste række endnu et år, hvor man er endt i en svær gruppe, hvor flere af holdene kan slå hinanden på kryds og tværs? Kan Canada få hævn for 2008, hvor Rusland vandt guld på canadisk grund? Eller er Rusland for stærke på hjemmebane?

 

Spørgsmålene er mange inden et særdeles spændende VM indledes fredag 6. maj. Og hvad med Sverige, Finland og Tjekkiet? Kan de måske overraske de to store på den større isflade, de spiller på i Rusland? USA har det med at dukke op engang imellem, men er de stærke nok til at gå hele vejen?

 

Kort sagt, så stiller Danmark med et af de stærkeste hold nogensinde til VM på trods af nogle afbud, der ville have pyntet på holdet. Dog bør man være stærkere end Kasakhstan, og Letland burde man også ende over i tabellen. Schweiz og Norge bliver nøglekampe i forhold til en kvartfinaleplads, og kan man drille et tjekkisk landshold, så kan der være point på kontoen der også.

 

Sverige er første udfordrer til guldet efter Canada og Rusland, og rammer de en god slutrunde, så har de bestemt alle muligheder for at gå hele vejen. Finland stiller altid med en stærk defensiv, mens de ikke scorer tonsvis af mål i deres kampe, men de kommer med et spændende hold til slutrunden.

 

Hvilket hold skal ned fra den anden gruppe, hvis vi antager, at det bliver Kasakhstan fra Danmarks gruppe? Det burde blive Ungarn, når man kigger på, at både Frankrig og Tyskland ikke kan rykke ned, da de er VM-værter næste år.

 

Fakta om A-VM i Rusland 2016

VM starter 6. maj, mens der er finale 22. maj.

VM spilles i år i Rusland, nærmere bestemt i Moskva (Ice Palace med plads til 12.000) samt i St. Petersburg (Yubileiny med plads til 6.000 tilskuere).

Rusland spiller deres kampe i Moskva, hvor der må forventes fuldt hus til alle deres kampe.

 

VM spilles i to grupper á 8 hold, hvor de fire øverste i hver gruppe går videre til kvartfinalerne, mens sidstepladsen i grupperne rykker ud af gruppen. Sådan er det normalt, men i år er der en lille krølle på halen.

Hvis værterne for 2017 IIHF Ice Hockey World Championship (Tyskland og Frankrig) ender som nummer 7 og 8 i gruppe B ved dette års VM, så vil der kun være en nedrykker – nummer 8 i gruppe A (Danmarks gruppe), mens det også kun vil være vinderen af Division IA, der rykker op.

 

Som jeg forstår det, så vil det være nummer 8 i gruppe A samt det dårligst placeret hold i Gruppe B, medmindre at Tyskland og Frankrig ender som nummer 7 og 8.

 

Kvartfinalerne findes ved at krydse nummer 1-4 i grupperne således A1-B4, A2-B3, A3-B2 samt A4-B1, mens semifinalerne kommer til at hedde: Vinder 1A-4B - Vinder 2B-3A samt Vinder 1B-4A - Vinder 2A-3B.

Vinderodds - odds på VM i ishockey 2016

Bedste odds Bookmaker
Rusland 3,20
Sportingbet
Canada 3,50 Bet365
Finland 5,00
Tipico
Sverige 7,50 Unibet
Tjekkiet 17,00 Sportingbet
USA 20,00 Unibet
Schweiz 61,00 Bet365
Slovakiet 101,00 Sportingbet
Norge 251,00 Unibet
Hviderusland 276,00 Unibet
Tyskland 301,00 Unibet
Letland 351,00 Sportingbet
Danmark 401,00 Sportingbet
Frankrig 601,00 Unibet
Kasakhstan 751,00 Unibet
Ungarn 3001,00 Sportingbet

Op mod VM rykker odds sig rigtig meget, og det var i ganske kort tid muligt at hente odds 8,00 ved Danske Spil på Finland, mens USA også har været lidt højere oppe.

Markedet er stadig noget følsomt overfor mellemstore indskud, så det er med at holde øje på for at fange de gode odds.

 

Favoritterne - A-VM 2016

Rusland

Man er arrangør af VM i år, og derfor ligger man også til, at man skal komme langt. Rusland ender som regel med at spille fantastisk eller også ryger de tidligt ud grundet for mange primadonnaer på holdet, der ikke kan arbejde sammen, men vil gøre det hele på egen hånd. Rusland har vundet 4 af de seneste 8 års VM, hvilket illustrerer meget godt, at de er et alt-eller-intet hold ved VM.

 

Offensivt har Rusland en del stærke spillere, selvom de må undvære to af de største kanoner (Alexander Ovechkin og Yevgeni Malkin), da de stadig er med i Stanley Cup. Dog må vi forvente, at én af dem kommer, når de er slået ud af slutspillet. Pavel Datsyuk er en fremragende spiller, der får en del ansvar i turneringen, og han er en naturlig leder på holdet.

 

Man har flere stærke spillere, der kan afgøre kampene til deres fordel. Stor erfaring fra den russiske KHL-liga, hvor der også er nogle enkelte spillere, der har spillet en del i NHL, og stadig er der.

 

Defensivt står man også ganske godt. Gode defensive spillere, men også backs, der kan afgøre kampene offensivt. Bl.a. Nikita Zaitsev, der har lavet godt med point i KHL i den forgangne sæson, men har også spillet solidt defensivt. Maxim Chudinov er stærk offensivt, mens det halter en smule i det defensive arbejde.

 

Sergei Bobrovski fra Columbus Blue Jackets (NHL) har klassen i målet, og må forventes at være førstemålmand i løbet af turneringen, mens Sorokin og Shestyrorkin kæmper om pladsen som reservemålmand, men mon ikke, at de får en kamp eller to i løbet af turneringen mod de mindre hold.

Odds 3,00 ved Unibet* på Rusland til at vinde guld i år er ikke interessant nok. Rusland har ikke de samme store stjerner som tidligere. Dog trækker det en smule op, at Rusland har hjemmebane, men det kan også sætte et pres på Rusland, der gør, at de kun kan skuffe uanset resultat. Værdien ligger ikke på Rusland, som jeg ser det. Jeg giver dem 30% for at vinde. 

Canada

På papiret har de et stærkt hold – offensivt, vel at mærke. Jeg synes, at der mangler nogle arbejdsfolk på de offensive linier – nogle spillere, der også arbejder hjem af isen. Mål skal de med garanti komme til at score ved VM.

Connor McDavid kommer til at være en af de store stjerner på det canadiske hold.

 

Han blev draftet som nummer 1 af Edmonton Oilers forud for denne sæson, og selvom han blev skadet i store dele af sæsonen, så endte han med et pointsnit på over ét point pr. kamp. Taylor Hall, der også tidligere er draftet som nummer 1 af Edmonton er med på holdet, men også andre unge talenter som Sam Reinhardt, Max Domi og Mark Scheifele, hvor sidstnævnte spillede sammen med danske Nikolaj Ehlers i Winnipeg.

 

Defensiven og i målet ser de ikke så stærke ud, når man kigger på navnene. Defensiven ser ligeledes meget offensiv ud, og her må der være backs, der kommer til at spille en lidt mere defensiv rolle, end de er vant til på deres klubhold. Canada har dog gode spillere, der kan vende sig til at spille på en anderledes måde end på klubholdet.

 

I målet har man Cam Talbot (Edmonton) og Calvin Pickard (Colorado) indtil videre, hvor Talbot må forventes at være førstevalget, som jeg ser det. Han har vist storspil tidligere i karrieren, da han var reserve for Henrik Lundqvist.

Odds 3,50 ved Unibet* på canadisk guld lokker ikke ret meget. De er stærke offensivt, men defensiven ser ikke stærk ud, og det kan komme til at koste mod defensivt stærkere hold. Derudover har Canada gennem tiderne ikke haft de bedste erfaringer gennem sæsoner med den større spilleflade, der er i Europa modsat Nordamerika. 28% 

Finland

Det finske landshold er altid et hold, der bliver undervurderet, for det er sjældent, at der er de store stjerner på holdet. For i Finland er det ikke de enkelte spillere, der er stjerner, men det er holdet, der er den store stjerne.

 

Finland har produceret mange store spillere, der har vundet en del store titler, og de har også et par stjerner i svøb til fremtiden, bl.a. Patrick Laine, der bare er 19 år og forventes at blive taget som en af de første tre i dette års draft til NHL.

 

Der er flere stærke spillere, der både arbejder godt frem af isen, men også gør det svært for modstanderne at score mål. Fra NHL har man bl.a. Jussi Jokinen og Aleksander Barkov (Florida Panthers), der begge har haft en stærk sæson personligt.

 

Florida kunne dog ikke kæmpe sig forbi Frans Nielsen og New York Islanders i første runde. Derfor er de taget til VM for at repræsentere de finske farver.

 

Defensiven er også ganske solid, hvor man bl.a. skal lægge mærke til Esa Lindell i powerplay, hvor han med garanti må være en kanon fra blueline. Han har et fremragende skud, men ellers er det solide defensive spillere, der er stærke i egen zone. Fra NHL må man undvære Rasmus Ristolainen fra Buffalo Sabres til bl.a. powerplayet.

 

I målet kunne man godt have brugt Tuukka Rask fra Boston, der trods en mindre god sæson i NHL, ville have været en forstærkning af truppen. Dog er Niklas Bäckström fra Calgary Flames en solid erfaren målmand, men Mikko Koskinen fra St. Petersburg i KHL er en ganske solid målmand også. 

Odds 5,00 ved Danske Spil er uden værdi, som jeg ser det. Unibet* startede oppe omkring odds 9,00, hvor man skulle have været ude, som jeg læser det. Finland har holdet til at drille de store hold ved VM. En del finske fans vil sandsynligvis tage turen over grænsen for at heppe på Finland. Dog ligger jeg på 15% chance for at vinde VM. 

Outsidere

Sverige 

Sverige kan man aldrig afskrive, selvom der som regel er flere år mellem snapsene. Det var tilbage i 2013, hvor de vandt guldet på hjemmebane i Stockholm (Globen). Truppen ser spændende ud, hvor man har flere stærke spillere med fra NHL, mens man også har flere spillere med på holdet fra den nationale liga, SHL. Sverige har taget medaljer i 21 af de seneste 29 slutrunder og er et af de mest stabile hold til slutrunder.

 

Sverige mangler en del profiler, der har meldt fra til VM af diverse årsager, men alligevel kan man stille med et rimelig godt hold. Bare for at nævne et par stykker fra NHL, så er der Henrik Zetterberg (Detroit), Henrik og Daniel Sedin (Vancouver), Gabriel Landeskog (Colorado), Jacob Silfverberg (Anaheim), Elias Lindholm og Victor Rask (Carolina) samt Loui Eriksson (Boston), der ikke er med for Sverige.

 

Offensivt har man en del erfarne spillere, hvor bl.a. Jimmie Ericsson, der har spillet stort set hele karrieren i Skellefteå, inden han de seneste par sæsoner har spillet i KHL. Gustav Nyquist, Linus Omark og Alexander Wennberg har spillet en del i NHL og har en god erfaring, men er også hurtige på skøjterne. En offensiv med en del erfaring på holdet i år, hvor man har spillere, der har spillet en masse kampe i NHL, SHL samt AHL.

 

Defensivt er man ikke lige så godt besat, som man kunne have været. En del af de svenske NHL-backs har valgt VM fra i år, så det er uden bl.a. Oliver Ekman-Larsson, Erik Karlsson, Nicklas Kronwall og Jonathan Ericsson. En svækkelse af backsiden, men det er stadig gennemrutinerede backs, som Sverige tager med til Rusland.

 

I målet har man ingen Henrik Lundqvist fra New York Rangers, men man har Jacob Markström, der har haft en godkendt sæson i Vancouver, hvor han har kæmpet sig ind på holdet efter et par sæsoner mellem NHL og AHL.

 

Sverige ligger til odds 7,00 ved Bet365*, hvilket ikke er så interessant. Havde Sverige haft alle deres bedste spillere med, så havde dette været spillet på turneringen, men Sverige ser ud til at komme med noget, der ligner et B/C hold i forhold til A-holdet, der kunne have spillet. Jeg vil sige omkring 10% på Sverige. 

USA

Næsten som det er hver gang til VM, så har USA et ungt hold med, hvor mange af spillerne spiller i AHL (ligaen under NHL), og det er med enkelte NHL'ere eller spillere, der er på vej mod NHL. Det amerikanske landshold ligner på papiret ikke et hold, der kommer til at overraske.

 

Offensivt er de to stærkeste navne, Dylan Larkin og Auston Matthews, hvor sidstnævnte bliver valgt som nummer 1 eller 2 i sommerens draft. Offensivt er der en del spillere, der er draftet af NHL, men spiller mest på næstbedste niveau. Nick Foligno og Luke Glendening er begge erfarne herrer, der har spillet en del i NHL, og kan være med til at lære de unge drenge en del.

 

Defensivt har man ikke mange store stjerner, men spillerne kæmper godt for hinanden i egen zone. Connor Murphy kunne bestemt være en back, som man skal holde øje med. På et svagt Coyotes hold var han en af holdets bedste over hele sæsonen. Rigtig god erfaring med Jake McCabe og Noah Hanifin, der begge har spillet deres første hele NHL sæson.

 

I målet regner jeg med, at Mike Condon (Montreal Canadiens) er førstevalget, mens Keith Kinkaid (New Jersey Devils) er det åbenlyse andetvalg. Condon har haft en god sæson som førstevalg, mens Corey Price var skadet i store dele af sæsonen.

USA ligger til odds 20,00 ved Unibet*, hvilket er på grænsen til at være spilbart. USA kommer med et ungt hold med en del talenter, men der er en del spændende spillere på holdet, der kan gå hen at overraske positivt. De er i en svær gruppe, men har en ”fordel” i at møde Canada i første kamp, hvor de ikke er spillet ind endnu. Jeg ligger mellem 5- 6 procent for amerikansk guld, og dermed kan der måske godt presses noget værdi ud af holdet. 

Danmark

Danmark har et meget stærkt hold med til VM, og det er til trods for, at man har afbud fra nogle større profiler, men det har givet plads til et par spændende unge spillere i truppen. Afbud fra bl.a. Julian Jakobsen, Nichlas Hardt, Mikkel Bødker og Peter Regin offensivt, mens Philip Larsen ville pynte i defensiven og Frederik Andersen i målet til VM af diverse årsager har gjort det til en spændende trup.

 

Der er kommet et par spændende unge spillere med i Mathias From og Mikkel Aagaard, der har spillet godt i opstarten og er primært med for at lære.

 

Offensivt har man fået 3 NHL'ere med samt en, der har spillet hele sæsonen i AHL. Nikolaj Ehlers, Lars Eller og Jannik Hansen er klar til at forsvare de danske farver, og det er sandsynligvis også dem, der kommer til at trække det store læs i offensiven – sammen med Nicklas Jensen, der kommer til fra AHL.

 

Patrick Björkstrand har spillet i KHL hele sæsonen og kunne sagtens komme til at spille sammen med Nicklas Jensen. Danmarks største problem er centerpladsen, hvilket er en af grundene til, at Morten Green er med. Havde Julian Jakobsen og/eller Peter Regin været klar, så havde jeg ikke regnet med Green i truppen.

 

Defensivt er man rigtig stærke til VM – kun et afbud fra Philip Larsen (grundet kontrakt til den kommende sæson) er en svækkelse, men ellers er det en defensiv med masser af erfaring, hvor der også har været flere unge spillere indover i løbet af opstarten til VM. 3 spillere er kommet med fra den danske liga, men det var de forventede tre, Mads Bødker, Daniel Nielsen samt Nicholas B. Jensen.

 

I målet er der ingen Frederik Andersen, der ellers var til rådighed, men han valgte at springe VM over, da han står overfor sin måske største kontrakt i karrieren, og vil ikke risikere en skade. Lidt overraskende blev Patrick Galbraith sendt hjem fra truppen, så man står med Sebastian Dahm (sandsynligvis førstemålmand), Simon Nielsen og George Sørensen. Sidstnævnte er med for at lære.

 

Oddset på Danmark hedder 301,00 til at vinde VM. Det sker sandsynligvis ikke, men det sagde man jo også om Leicester inden sæsonstart. Jeg kigger især mod Danmark i nogle af de tættere kampe, for de har et hold, der med lidt held kan spille sig i en mulig kvartfinale.