Det svenske bettingmarked åbner op for licensbookmakere efter nytår, og i disse dage uddeles der licenser i massevis. Læs mere om det i ugens bettingnyheder.

Det svenske spillemarked åbner officielt den 1. januar, og vores naboland er så småt ved at være klar.

Kort før jul uddelte de således hele 26 nye gambling-licenser, der blandt andet gik til 888, Betfair og de lokale Cherry AB, der ovenikøbet nuppede hele otte licenser. Lotteriinspektionen, der står for licensansøgningerne, melder, at de blot mangler at kigge på en håndfuld ansøgninger.

I alt har de uddelt 57 licenser forud for åbningen af det svenske marked. Det er dog væsentligt at notere sig, at én licens ikke svarer til én bookmaker, så det er ikke fordi det svenske marked nødvendigvis kommer til at vælte sig i bookmakere.

I samme omgang kunne Lotteriinspektionen melde, at den administrative ret i Linköping har afvist et ønske fra Svenska Fotbollförbundet, der gerne ville have kontrol over de markeder, der kunne udbydes til de svenske kunder. Fodboldforbundet har muligheden for at appellere.

Læs mere

Andre bettingnyheder fra uge 52

24/12 Stars Group vinder stor sag

Stars Group blev tilbage i 2010 sagsøgt af en del af Kentuckys beboere, og beløbet, de blev sagsøgt for, var intet mindre end $870 millioner. Stars Group vandt dog sagen, og det havde en positiv effekt på Stars Group aktien.
Læs mere (betalingsside)

24/12 Playtech forventer tab på 20 millioner euro

Playtech forventer, at deres 2019-resultat af den primære drift falder med omkring 20 millioner euro til 25 millioner euro som følge af den nye italienske gamblingskat. Ændringerne på det italienske marked træder i kraft den 1. januar 2019.
Læs mere

24/12 Slovakiets præsident vetoer nye gamblinglove

Den slovakiske præsident har valgt at veto landets nye gamblinglove, der ellers ville have åbnet markedet op for internationale operatører for første gang nogensinde. Han mener, at lovforslaget mangler kundebeskyttelse, ligesom han også gerne ser gambling-pengene øremærkes til specifikke tiltag for problemspillere. Lovgiverne skal nu enten stemme mod præsidenten (kræver 2/3 stemmer) eller tilpasse lovforslaget, så det kan få præsidentens godkendelse. 
Læs mere

26/12 Rekordstor omsætning hos Danske Spil på ESL Pro-League-finalen

Astralis sejr over Team Liquid i ESL Pro League-finalen gav stor omsætning for Danske Spil. Center for Ludomani er bekymret over den stigende interesse for spil på eSport.
Læs mere

27/12 Danskerne taber milliarder på spil

Danskerne tabte så mange penge på betting i tredje kvartal af 2018, at bookmakerne kun to gange tidligere har haft et kvartal, der indbragte flere penge. Det samlede tabte beløb er det højeste i et tredje kvartal nogensinde.
Læs mere

28/12 Atlantic City vil lukrere på eSport

Eftersom flere og flere amerikanske stater åbner op for sportsbetting, har Atlantic City været på udkig efter nye områder, hvor de kan foryngre sig selv. Valget er faldet på eSport, og Atlantic City håber, at afholdte turneringer vil kunne øge omsætningen i deres casinoer.
Læs mere

29/12 Mand anholdt efter røveri mod kasino i København

Politiet har anmeldt en mand, der menes at have stået bag et røveri mod Casino Copenhagen på Radisson Blu Scandinavia Hotel. Manden var bevæbnet med et slagvåben og kom afsted med jetoner og cigaretter. Han var i besiddelse af disse ting, da han blev anholdt af politiet.
Læs mere