24 af verdens bedste CS:GO-hold kæmper om prestige og penge, når IEM Katowice - årets første Major-turnering - afholdes. Kan Astralis gentage triumfen fra London, eller er det tid til nye Major-mestre? Vi kigger nærmere på turneringen i denne optakt.

2018 var i høj grad Astralis' år på CS:GO-scenen. Mens konkurrenterne falmede, var det danskerne, der strålede, og med ti triumfer satte de en tyk streg under, at de var det bedste hold. Måske endda det bedste Counter-Strike-hold nogensinde!

Undervejs vandt Astralis både en Intel Grand Slam (og én million dollars) og Majoren i London. Danskerne er således det hold, som alle vil slå. Det er det hold, alle har fokuseret lidt ekstra på i forberedelserne op til Majoren, der denne gang afholdes i Katowice i Polen.

Men Majoren er fyldt med andre spændende hold end blot Astralis. Flere hold ser særdeles interessante ud, og i denne optakt kigger jeg nærmere på de mest interessante hold og deres chancer for at løbe af med Major-trofæet. 

Danske Spil: Få 25 kr. Frit Spil til IEM Katowice

  • Log ind og vælg så "Blå konto" --> "Oddset Bonus" --> og derefter skal du trykke "Aktiver" på "25 kr. eOddset Frit Spil".
  • Du har nu modtaget et Frit Spil på 25 kroner, der kan bruges til IEM Katowice i CS:GO på eOddset. 
  • Frit Spillet kan bruges både prematch og live. Finalen er sat til at starte søndag den 3. marts. klokken 19:00.
  • Du bruger dit Frit Spil ved at vælge gå til eOddset, lave en kupon med væddemål fra IEM Katowice i CS:GO, og over køb-knappen skal du åbne "1 Frit Spil" og derefter vælge dit "25 kr. eOddset Frit Spil ", og til sidst skal du gennemføre købet. 
  • Regler og vilkår gælder.
  • Kampagnen udløber søndag den 3. marts cirka kl. 21:00/når finalen er slut. 

Hent dit 25 kr. Frit Spil her

En del af narrativet omkring CS:GO i øjeblikket - eller metaen, om man vil - er våbnet AUG. Udviklerne af spillet ændrede prisen på våbnet for noget tid siden, og det har virkelig vist sig ved Majoren, hvor det næst efter AK47'eren er det mest købte våben. Og det er et våben, der ændrer tingene.

For AUG'en kan zoome og spraye, hvilket betyder at man kan holde nogle vinkler. Flere af de professionelle har kritiseret tendensen, særligt NBK-. Personligt er jeg heller ikke så vild med tendensen, men det er sådan det er under denne Major: AUG'en vil blive brugt igen og igen på CT-siden, og det har gjort at CT-siden er blevet lidt bedre end vanligt. 

IEM Katowice 2019 Major Odds & Tips

Hold øje på med tips fra blandt andre BetXperts skarpe CS:GO-eksperter, Il_Falco og M1xtur. Hold også øje med tips fra de mange brugere, der ofte byder ind med spilforslag.

Udvalgte odds til IEM Katowice 2019

Bedste odds Bookmaker
Astralis 2,40
Team Liquid 6,00

 

FaZe 9,00
MiBR 12,00
Na'Vi 13,00

IEM Katowice 2019 odds er opdateret 17. februar klokken 22:30

Favoritterne ved IEM Katowice Major

Ét hold stikker af som favoritter, men jeg ser et felt på tre-fire hold lige efter dem. Der må dog ikke herske tvivl: På papiret er Astralis favoritterne.

Astralis

I 2018 var der ingen over eller i nærheden af danske Astralis. De danske kappeløse superhelte vandt stort set alt siden de tilføjede Magisk i starten af 2018. Blandt andet den seneste Major i London. 

Så hvorfor skulle de danske lokomotiv ikke bare køre videre?

Det er sandsynligt, at den danske maskine fortsætter. Astralis er en velsmurt organisation, hvor alle spillerne kender hinanden ind og ud. Hvor rollerne er meget klart defineret. Det hjalp tilføjelsen af Magisk på. Det er et godt coachet mandskab, der vinder utroligt mange runder på at de har styr på den fundamentale. De er tålmodige, kliniske og organiserede.  De er et hold.

Odds på Majoren hos Danske Spil her

De kan vinde Majoren igen, simpelthen fordi de har fem gode spillere, der leverer. Det beviser deres placeringer på HLTVs årlige top20 også. Her var hele holdet repræsenteret. Alle fem spillere var blandt de 20 bedste i 2018! 

De har en profil som dev1ce, der sagtens kan stikke af og leverer vanvittige spil. Men hvor mange af rivalerne er afhængige af at deres stjerner - som NiKo i FaZe og s1mple i Na'Vi - bærer holdet på ryggen, så kan Astralis godt håndtere, at dev1ce leverer lidt under niveau i en kamp eller to. 

De skal nok være der. De har bundniveauet til at levere. 

Men der har lige været en pause på CS:GO-scenen, og der kan bare ske ting og sager. Rytmen kan blive brudt. CS:GO er et mentalt spil, og er man ikke på toppen rent mentalt, så viser det sig meget hurtigt. I 2018 spillede alt for dem - det er ikke sikkert, at det er tilfældet i 2019. I 2017 var det fx SK - nu MiBR - og FaZe, der virkede til at være meget bedre end alle andre - det var ikke tilfældet i 2018. 

Det kræver en voldsom disciplin at bevare det høje niveau i så lang tid, som Astralis har bevaret det indtil videre. Det er næsten uhørt længe i CS:GO-regi, og det ville slet ikke være usædvanligt, hvis det vender før som siden.

Det skal også nævnes, at udviklerne af CS:GO har fjernet en smoke-bug, hvor man kunne registrere modstanderne på radaren før smoken var væk. Det kan man ikke længere. Den ændring rammer flere hold end blot Astralis, men danskerne er sandsynligvis nogle af dem, der er bedst til at bruge radaren grundet deres høje spil-IQ. Det kan potentielt spille ind hos danskerne.

Det skal bemærkes, at de har spillet én turnering i 2019. IBUYPOWER. Her gik de i finalen, men tabte til Liquid. Jeg tillægger ikke den turnering alverdens værdi. 

Ikke fristet af oddset på Astralis

Astralis var de bedste i 2018, og chancen er at den tendens fortsætter i 2019. Men jeg er ikke fristet af oddset til en Major. Nok så de ud til at være niveauer bedre, men er motivationen - eller det mentale - bare faldet en anelse, så kan det se helt anderledes ud ved denne Major. Jeg ser ikke værdi i dansk favorittriumf.

Rivalerne: De truer Astralis

Umiddelbart ser jeg fire hold lige bag danske Astralis. På papiret er der måske en lille niveauforskel, men som man ved kan tingene hurtigt ændre sig under en lang turnering. De umiddelbare rivaler er Liquid, Na'Vi, MiBR og FaZe. 

Liquid

Den amerikanske scene har haft det svært i noget tid, også selvom Cloud9 vandt en Major for ikke så længe siden. Men Liquid virker til at have fundet en god formel.

Det hjælper også, at de har tre af verdens bedste spillere i form af NAF (6), Twistzz (12) og EliGE (15). Og siden sidste år har de tilføjet Stewie2K i stedet for brasilianske TACO. Det kan blive rigtig godt. 

De har ved flere lejligheder drillet Astralis og ved den seneste turnering - iBUYPOWER - lykkedes det endda at besejre danskerne. Det skete efter at man fik lukket ned for både dev1ce, Magisk og dupreeh, der alle tre samlet set endte med en negativ K/D-ratio. 

På papiret har de umiddelbart den største chance for at stække Astralis.

FaZe

FaZe valgte ved udgangen af 2018 at skippe danske Karrigan som holdets leder og en del af truppen. I stedet har de fået AdreN ind, mens NiKo har overtaget rollen som in-game leader.

De vandt ELEAGUE, men turnerings kvalitet var ikke prangende og man måtte alligevel slide i det - hele 10 kampe blev det til, hvilket var suverænt flest af alle. 

Der er ingen tvivl om, at FaZe har kvaliteten til at gå hele vejen. De har fremragende spillere, og hvis NiKo kan balancere rollen som stjernespiller samtidigt med at han kan skal styre holdet, så kan det blive fint. Han havde ofte samme opgaver for sit tidligere hold. Jeg er bare ikke så vild med den løsning - jeg synes, at en stjerne som NiKo skal være fri fra den taktiske rolle.

MiBR

Jeg sender mine penge mod Brasilien. Jeg synes i al fald, at det er det odds, der frister mig allermest, men jeg kan ikke lure, om jeg er ramt af en form for bias.

MiBR har så vanvittigt meget kvalitetet på papiret. FalleN, fer og Coldzera er tre fænomenale CS:GO-spillere, der alle har potentiale til at blive blandt verdens tre bedste CS:GO-spillere, hvis alt flasker sig for dem. Det er også tre spillere, der skuffede i 2018. De virkede læst.

Det er nok også derfor, MiBR er gået tilbage til det, der virkede. De har skippet deres amerikanske trænere og coach, og har i stedet hentet den seneste gode lineup ind. Tilbage er TACO og felps ligesom de også har hentet Zews tilbage i en trænerrolle. Det har potentiale til at blive ret godt, hvis de kan finde kemien. Man skal jo trods alt huske på, at både TACO og felps blev kicket fra det her hold tidligere: hvad kommer det til at betyde?

De har ikke spillet siden BLAST i Lisbon, så det er svært at vide, hvor de står. Jeg ser dog stort potentiale i det her hold, og jeg må indrømme, at det lokker mig.

Na'Vi

Egentligt havde jeg forberedt mig på at Na'Vi skulle være de største udfordrere. Det var dem, der i store dele af 2018 tog kampen op mod Astralis, og anført af s1mple og electronic har de en skarp duo.

Jeg bliver dog lidt skræmt af kommentarerne fra Zeus og især fravalget af en bootcamp. Det virker helt skævt, når man tænker på at metaen rundt om CS:GO i øjeblikket bliver ændret helt og aldeles på grund af AUG. Hvorfor samles man ikke lige for at få aftalerne på plads der? 

Måske er det røgslør. Zeus  er i al fald hudløst ærlig, hvis det vitterligt er sandt, og det lugter ikke af god stemning i Na'Vi-lejren. 

Men for mig ligner det umiddelbart endnu en turnering, hvor Na'Vi skal håbe på at s1mple og electronic finder storformen, og så skal de håbe på at det er nok mod de stærkere hold. Jeg tør ikke røre Na'Vi, heller ikke selvom oddset er over odds 10.

Langskud

Umiddelbart kan det være svært at se andre gå hele vejen, men det er ikke for sjov, at man siger toppen af CS:GO er meget lige.

Ved denne turnering har man formstærke NRG som et oplagt bud på en overraskelse. Der er også Renegades, der sammen med NRG gik 3-0 ved Challengers State. Jeg tvivler på, at de kan gå hele vejen, men man må sige at begge hold har formen med sig.

Fransk CS er i fremgang. Nok ser det til tider ret skidt ud for G2, og meget skal ske før de får stor succes her, men Vitality kunne måske overraske. De har sportens måske største talent i form af ZywOo. Efter en svag start ved Challengers State fandt han formen. Han skal være klar til at bære dem.

Det skal også blive spændende at se BIG spille efter tilføjelsen af XANTARES. Han er en fremragende aimer, men skal indstille sig på at spille for et helt andet hold end hans forhenværende Space Soldiers. Tyskerne er spændende og interessante, men står næppe distancen.

Hvad er en CS:GO-Major?

Videoen herover giver en fin forklaring på hvad en CS:GO-Major egentligt er. 

Turneringsstruktur

Majoren er delt op i tre faser: The New Challengers Stage, The New Legends Stage og The New Champions Stage. Optakten tager udgangspunkt i The New Legends Stage, der starter den 20. februar, men Majoren startede allerede ugen forinden med The New Challengers Stage.

Astralis kommer ind i turneringen ved The New Legends Stage sammen med store hold som Na'Vi, MiBR, FaZe og Liquid. Fra The Challengers Stage kom hold som NRG og Renegades. Mange af disse hold har en rytme, som Astralis og co. måske lige skal bruge én kamp på at indhente. 

The New Legends Stage (20-24. februar)

  • 16 hold deltager i Swiss System-formatet (Her kommer Astralis ind i turneringen)
  • De otte bedste hold går videre til New Champions Stage
  • De otte dårligste hold ryger ud af Majoren

The New Champions Stage (28. februar - 3. marts)

  • Vind eller forsvind-kampe
  • Der spilles bedst ud af 3 maps i alle kampene

Disse hold deltager ved Majoren

The New Legends Stage:

Astralis Na'Vi MIBR Team Liquid
compLexity Gaming BIG HellRaisers FaZe Clan
NRG Renegades ENCE AVANGAR
Vitality NiP G2 Cloud9

Hold uden kursiv: De er kvalificeret fra seneste Major. Ingen forudgående kampe.
Hold markeret med kursiv: De kommer fra The New Challengers Stage
Hold markeret med understregning: De kommer fra Minoren, der blev spillet i januar.