Hjemmebane betyder meget i boksning, men er altså ikke lig med sikker sejr...
Derfor fik bokseekspert Alexander Josiassen dollartegn i øjnene, da han i maj så oddsene på weltervægts-titelopgøret i Atlantic City mellem amerikanske Arturo Gatti og argentinske Carlos Baldomir. I det der lignede et jævnbyrdigt match-up, med en lille fordel til Baldomir, kunne man få odds 3,1 for sejr til argentineren.
Slå til, sagde Josiassen derfor - til Baldomir og til BetXperts læsere...
Kampen blev bokset natten til søndag, og Baldomir vandt på knock-out i 9. runde efter en kamp der forløb som forventet: Gatti var hurtigere og teknisk dygtigere, men Baldomir var større, fysisk overlegen og mere udholdende. Den argentinske tyr gjorde den amerikanske tyrefægter træt og mør, og til sidst blev Gatti simpelthen tromlet ned.
Det kan naturligvis ikke afvises, at Baldomir ville være blevet bortdømt i en pointafgørelse - det er set før, at dommerne påvirkes af hjemmebanen - men det blev altså ikke aktuelt. Gatti (canadisk født, men bosiddende i New Jersey, dvs med direkte hjemmebane i Atlantic City) blev båret frem af sine fans, men i længden var Baldomir altså stærkere end dem alle.
Hold øje med bokse-tippene
Det er ikke første gang, Josiassen viser sin næse for gode bokse-odds. Sidste år lå hans tilbagebetaling på 144%, i år er den (efter 8 tip) 155%.Det kan varmt anbefales, at man skriver sig på BetXperts bokse-mailingliste. Gå ind på Josiassens side og følg anvisningerne i den gule boks til højre, med overskriften "EKSPERT-MAIL":
http://www.betxpert.com/ekspert/boksning/
Danske modstandere
For de historiske interesserede boksefans kan det i øvrigt fortælles, at 35-årige Baldomir har haft en række danske modstandere i tidens løb. I 2001 slog han Hassan Al to gange, og to år tidligere var det Frank Olsen (Als gamle Nemesis), der måtte smage den argentinske næve.Men faktisk har Danmark også fået skovlen under Baldomir. I 1998 vandt selveste Søren Søndergaard (Mr. Perfect) nemlig over ham i et letweltervægts-titelopgør i KB-Hallen.
Og som et kuriosum kan nævnes, at Baldomir senere samme år boksede uafgjort mod Dingaan Thobela. Det var dengang sydafrikaneren stadig kunne og ville noget med sin boksning. Siden blev han ældre, tog 10 kilo på og blev omrejsende boksebold for blandt andre Mikkel Kessler (2001) og Martin Nielsen (2002). Sådan kan det gå...
Og dermed stopper den danske forbindelse ikke - for i januar i år forsøgte Thomas Damgaard nemlig at gøre det samme som Baldomir: Knække Gatti med en overlegen fysik. Det mislykkedes desværre.