Futsalsportens svar på Champions League, Futsal Cup, er gået ind i sin afgørende fase, og ved et weekendstævne i Zaragoza skal kongerne af Europa findes. Jesper Carstens kigger nærmere på nichesportens Champions League-finaler.

Futsal-sæsonen lakker mod enden, men først skal vinderne af den prestigefyldte Futsal Cup findes. Det er futsal-sportens svar på Champions League, og akkurat som man kender det fra håndboldens verden, bliver det afgjort ved et Final Four-stævne.

Dette stævne er placeret i Zaragoza i Spanien, og sikkert er det, at finalen får deltagelse af ét spansk hold, da de to spanske giganter - Inter Movistar og Barcelona - møder hinanden i den ene semifinale, mens portugisiske Sporting møder Györi fra Ungarn i den anden. 

Her spilles champions league kampene - Se TV-guide

Det er særligt den spanske kamp, der er interessant på forhånd. Inter Movistar er både forsvarende mestre i Futsal Cup samt i den spanske liga, hvor de har vundet fire mesterskaber på stribe, mens Barcelona vandt de tre forinden. Det er med andre ord to af Europas allerbedste hold, der krydser klinger i den sene semifinale, og det er sandsynligt, at vinderen af turneringen kommer fra denne semifinale.

Men tag ikke fejl - hverken Sporting eller Györi har tænkt sig at give op på forhånd, og der er potentiale i begge hold. Det er slet ikke udelukket, at et af de hold kan løbe af med triumfen. 

Turneringen spilles over to dage: Fredag den 20. april afholdes semifinalerne, mens medaljekampene spilles søndag den 22. april.

Futsal Cup 2018 - Odds & Tips

Vinder af Futsal Cup 2018

Bedste odds Bookmaker
Inter Movistar 0,00 Bookmaker
FC Barcelona 0,00 Bookmaker
Sporting CP 0,00 Bookmaker
Györi 0,00 Bookmaker

Det ligner desværre ikke, der kommer vinderodds - ærgerligt, for jeg følte at der måske kunne være solid værdi her. Tip mig endelig, hvis I falder over vinderodds.

Læs eksperternes spilforslag på årets Champions league

Futsal Cup 2017-18 - Semifinalerne 

20/4 - 18:00: Györi - Sporting

Györi Uafgjort  Sporting CP
10,00 8,50 1,12
Bet365
Bet365
Bet365

At Györi skulle ende i Final Four stod ikke skrevet i stjernerne tidligt i turneringen. I den såkaldte hovedrunde blev de smadret af Barcelona (0-7) og af italienske Luprense (0-5), men slog tjekkiste EP Chrudim (6-4) og spillede sig dermed videre til eliterunden.

Her fik de en fordel i at spille på hjemmebane, og kender man til Györi fra håndboldens verden, så ved man, at en fyldt ungarsk hal kan være en heksekeddel. Györi tabte den første kamp til Stalitska Minsk (2-3), men slog siden Prodexim Kherson (3-2) og Luparense (6-4), og dermed sneg de sig i Final Four, da Stalitska Minsk tabte til Luparense.

Anderledes sikkert så det ud for Sporting, der vandt alle tre kampe i hovedrunden og dernæst også gjorde rent bord i eliterunden på hjemmebane. Seks kampe, seks sejre. Holdet består ligeledes af flere af de portugisiske EM-spillere, der vandt slutrunden foran Spanien, så det er et mandskab med masser af selvtillid. 

Odds på champions league vinderen - Få din bonus nu

Der er ingen tvivl om, at Sporting er det bedre mandskab af de to, og det viser oddsene da også. Ikke mange havde regnet med Gÿori i det her selskab, og når man samtidigt husker på, at det i høj grad var på grund af hjemmebanen, at de kom så langt, ja, så ligner det en ualmindelig svær kamp mod stærke Sporting.

Sporting har et uhyre interessant mandskab med spillere som Alex Merlim, Cardinal, Deo, Diego Cavinto, Divanei og mange flere. Kvalitetsmæssigt er det et stærkere mandskab, end det hold, der tabte finalen sidste år med 7-0 til Inter Movistar.

Sporting kan kværne uerfarne Györi

Györi overraskede mange ved at kvalificere sig til final four, men svaret skal (nok) findes i en stærk hjemmebane i gruppespillet. Nu er de på neutral grund, og her bør Sportings uhyre interessante mandskab have gode chancer for at give dem prygl.

Læs tippet her.

20/4 - 21:00: Inter Movistar - Barcelona

Inter Movistar Uafgjort Barcelona
2,20 4,00 2,50
Bet365
Bet365
Bet365

Der har ikke været meget slinger i valsen for de forsvarende mestre fra Inter Movistar. I alt har det spanske mandskab vundet turneringen fire gange, mens det tre gange er blevet til sølv, så man kan med rette sige, at de er Europas bedste hold i nyere tid.

De vandt samtlige tre kampe i hovedrunden. 4-1 over Braga, 4-0 over Dina Moskva og 4-1 over Brezje Maribor. I eliterunden slog de så igen Braga, denne gang 7-0. Dernæst tog de en snæver 2-1-sejr over rumænske Autobergamo Deva, inden de slog Kairat Almty - ét af Europas bedste hold - med 5-3 i den sidste kamp. Kairat vandt turneringen i 2012-13 og 2014-15, og størstedelen af deres hold (og træner Cacau) udgør det kazakstanske landshold, der har imponeret meget ved de seneste slutrunder.

Der var heller ikke meget slinger i valsen hos Barcelona. De vandt som nævnt 7-0 over Györi i den første kamp. Dernæst fulgte en 2-0-sejr over EP Chrudim, inden de delte med Luparense (3-3) i den sidste kamp.

I eliterunden måtte de rejse til Italien, da Pescara havde fået hjemmebanefordelen, men de vandt alle tre kampe: 6-0 over ZVV, 3-2 over Ekonomac og 3-1 over Pescara. Ikke vildt suverænt, men de fik tingene gjort.

Barcelona har vundet turneringen to gange tidligere, ligesom de også har været med i kampen om guldet i den spanske liga hvert år, men på det seneste har Inter Movistar - anført af superstjernen Ricardinho - understreget, at de lige er en my bedre end Barcelona.

De to mandskaber har mødt hinanden to gange i ligaen i år. I Barcelona (29. spillerunde) endte kampen 3-3, mens Inter Movistar tog en sikker 4-1 sejr hjemme i 14. spillerunde. I Copa del Rey mødte de hinanden i semifinalen: 4-4 hjemme hos Inter Movistar og 3-3 hos Barca; dermed gik Barca i finalen.

Et rigtigt spændende matchup her. Det er to hold, der langt hen ad vejen er lige stærke, men Inter Movistar har lige lidt ekstra stjernestøv i form af Ricardinho, og det kan gøre forskellen. Selve kampen har finalepotentiale, forstået på den måde, at det nok er turneringens bedste hold.

Se vores Champions league optakt og læs eksperternes vurderinger

X'et til odds 4,00 hos Bet365

Det er en kamp mellem to meget jævnbyrdige mandskaber, der allerede har spillet tre uafgjorte kampe i denne sæson. Inter Movistar er smalle favoritter, men værdien er på endnu en deler. 

Læs analysen til kampen her.

Medaljekampe

Vinderne af de to semifinaler stryger videre til finalen, mens taberne skal spille om bronzen. Det sker om søndagen. Programmet for finalen ser således ud:

Program 

22/4 - 17:00: Bronzekamp

22/4 - 20:00: Finale

Optakten opdateres ikke særskiltet til finalekampene, men jeg vil lave analyse til finalekampen - spørg endelig ind, hvis der er noget, I vil vide mere om.