Tennisekspert klaus f sætter her ord på kvindernes forestående French Open-turnering. Nederst i artiklen finder du desuden et par spilforslag. 

Som med mændene vil kvinderne fra WTA-touren opleve et helt andet French Open, end de er vant til. Mange af kvinderne har ikke været til US Open i USA, så der vil være nogle blandt topspillerne, der vil være ekstra klar til opgaven i Paris. Det gælder ligesom mændene, at betingelserne vil være bedre i forhold til tilskuere i den franske hovedstad, selvom antallet af daglige Covid-19-positive tilfælde er voldsomt i Frankrig p.t. Mange af spillerne kommer ret udhvilede til opgaven på fransk jord, da der kun er en mindre turnering i Strasbourg denne uge, hvor de fleste topspillere ikke deltager. 

Som med stort set alle andre Grand Slams i WTA-regi så har vi et meget åbent felt på damesiden. Man kan næsten nævne 15-20 navne, der i realiteten kan stå med trofæet i Paris. Men der er få, der skiller sig ud som den absolutte top på grus.

De bedste odds på French Open-vinderen

Herunder har følger de bedste odds på et udvalg af spillerne til kvindernes French Open-turnering.

Hvem vinder French Open? Højeste odds Bookmaker
Simona Halep 5,00
Garbiñe Muguruza 11,00
Serena Williams* 14,78
Kiki Bertens 15,00
Elina Svitolina 18,00
Karolina Pliskova 20,00
Petra Kvitova* 24,75
Jennifer Brady 26,00
Cori Gauff 34,00
Marketa Vondrousova 34,00
Victoria Azarenka 35,00
Elise Mertens 41,00
Angelique Kerber 41,00
Svetlana Kuznetsova 151,00

OBS: Odds er fra tirsdag den 22. september klokken 09.12.
*Odds er fratrukket 5 procent kommission. 

De to dronninger på grus

Ser man på form og historik, så skal Muguruza og Halep nævnes som de to største favoritter til titlen. De to mødtes i semifinalen i Rom, hvor det blev til en drabelig kamp i tre sæt. Halep trak det sidste stik i en flot kamp, hvor der blev demonstreret grustennis på højeste niveau. 

Simona Halep har i min optik den mest optimale forberedelse af alle. Hun er ubesejret på grus i år og vandt en titel for en måneds tid siden i Prag. Hun har ikke været i USA og er frisk både mentalt og fysisk. Halep har en finaleplads og en titel indenfor de sidste tre optrædener ved French Open. 

Muguruza har haft et mere tumultarisk forløb, hvor hun løb ind i et skuffende nederlag i New York mod Pironkova. Men spanieren løftede sit niveau i WTA-turneringen i Rom, og hun spillede lige op med Halep i semifinalen. Mesteren fra 2016 skal man bestemt regne med, når det går løs. 

Den uretfærdige kamp mod Grand Slam nummer 24

Man føler næsten for Serena Williams, der i sin kamp mod Grand Slam nummer 24 igen og igen snubler på målstregen. I New York vendte Azarenka et truende nederlag i semifinalen mod den amerikanske legende. Og siden finalen i 2016 har Williams ikke præsteret noget specielt ved French Open. Set i lyset af denne turnering ligger så tæt op ad US Open, og Williams ikke bliver yngre og har en mere skrøbelig fysik, kan jeg slet ikke se hende gå hele vejen i årets sidste Grand Slam. 

Det store forfølgerfelt 

Pliskova skal altid nævnes qua hendes topniveau på den almindelige WTA-tour, men hun har bare svært ved at strikke resultaterne sammen over to uger i en Slam. Hun står dog i finalen i Rom, så måske er det i år, at tjekken endeligt skal bryde igennem på den største scene af dem alle.

Kvitova er et navn, der hører til i en Grand Slam-debat, men betingelserne i Paris bør være alt for langsomme for den stærke tjekke, der helliger sit spil til mere hurtige betingelser.

Mertens fra Belgien gør det godt for tiden, men hun virker begrænset, når vi kommer til det højeste plateau, hvilket man også så ved US Open, hvor hun blev ydmyget af Azarenka i kvartfinalen.

Azarenka er i gang med et flot comeback, og hun var i US Open-finalen og fulgte det op med en kvartfinale i Rom. Imponerende af den tidligere store stjerne, men Paris har aldrig været hendes territorium. 

Brady fra USA var dette års stjerne i New York, men på grus vil jeg alligevel tro, at hendes slag bliver neutraliseret i sådan en grad, at det bliver et stort problem for hende. 

Svitolina har før været langt i Paris, og hun har spillet til at gøre ondt på de fleste i toppen. Hun har dog ikke været særlig aktiv under coronapausen og havde et skuffende nederlag til Vondrousova i Rom, hvor hun fik æg i andet sæt. 

Den introverte Kiki Bertens fra Holland, der udtalte, at hun havde det fint, hvis der ikke var tilskuere, vil nok føle sig bedre tilpas i Paris, hvor der vil være markant færre tilskuere end normalt. Og hun har også topniveauet på underlaget til at gå i semifinalen. Men Bertens kommer kun ind med én gruskamp i bagagen i 2020, og det var et skuffende nederlag til Hercoq. 

Finalisten fra 2019 Vondrousova skal også nævnes i denne sammenhæng. Hun gik hele vejen sidste år bortset fra én plads på podiet, og hun spillede en flot turnering i Rom i sidste uge, hvor hun nåede semifinalen. Så intet tyder på, at det var en enlig svale i den franske hovedstad i 2019. 

Ellers er der mange nye ansigter i Grand Slam i form af Gauff og Ferro, men de er stadigvæk lidt uprøvede på den allerøverste hylde, så det bliver nok ikke i år, de skal løfte et Grand Slam-trofæ. 

Spilforslag til French Open

Jeg kan ikke se udenom Simona Halep her. Jeg synes, at alt spiller for hende, når vi skal se på de parametre, der i min optik er de mest relevant for at kunne gå hele vejen. 

Simona Halep vinder French Open: Odds 5,00 hos Cashpoint*

Simona Halep har formen, hvilket hun viste i Rom. Hun har erfaringen – både generelt og i Grand Slam-regi. Hun har historikken i Paris, hvilket også har betydning. Og så har hun haft den bedste forberedelse af alle spillerne, da hun har været succesfuld i begge turneringer, hun har deltaget i. Oveni har hun ikke været presset af rejser til USA og været del af en corona-boble, der kan tynge spillerne mentalt. 

Odds 5,00 hos Cashpoint* i skrivende stund ser ganske fint ud. 

Og skal man imod en spiller, så vil jeg nok gå imod Serena Williams i en eller anden variant. Amerikaneren har haft et hårdt program, der kulminerede med et skuffende nederlag mod Azarenka. Hun er ikke begejstret for det europæiske klima, og det bliver mere udtalt i september/oktober i Paris. Her vil de langsomme betingelser bestemt ikke være en fordel for legenden, der måske aldrig når Grand Slam nummer 24.