Så er tiden atter kommet til verdens hårdeste tennisturnering på Roland Garros-anlægget i Paris som i år tyvstartes allerede søndag.

Hvor der sidste år var mange realistiske bud på en vinder, ligner dette års herre-turnering endnu et opgør mellem de to altdominerende skikkelser i tennissporten pt, Roger Federer og Rafael Nadal. Det er umiddelbart meget svært at se hvem der skal kunne forhindre endnu en finale mellem de to tennisfænomener.

Grussæsonen har været noget atypisk i år, da mange af sidste sæsons store profiler af den ene eller anden grund er blegnet.
Guillermo Coria er blevet ramt af en total serveblokering, og før han har lært at serve igen, skal man nok ikke forvente det store fra den kant. Landsmanden Gaston Gaudio, der sidste år vandt hele fem titler, kæmper også med indre dæmoner og en deraf følgende formkrise. To andre argentinere Guillermo Canas og Mariano Puerta er i dopingkarantæne.
Det store franske stjerneskud fra sidste år Richard Gasquet har været skadesplaget, og er næppe i omdrejninger til at blive nogen trussel, og den spanske superslider David Ferrer har heller ikke kunne finde formen. Desuden har store kanoner som Marat Safin, Lleyton Hewitt og Andy Roddick også været skadet.

Nedenfor gives et bud på de mest markante spilleres muligheder i turneringen.

De to storfavoritter

Rafael Nadal

Den 19-årige spanier skal selvfølgelig nævnes først, da den forsvarende mester er den oplagte favorit til titlen. I år har han formået at tangere Guilermo Vilas´ fantastiske rekord på 53 sejre i træk på grus, og vinder han sin førsterunde-match mod svenske Robin Söderling har han rekorden helt for sig selv.
Det er jo helt fantastisk at det kan lade sig gøre for en kun 19-årig knægt, men der er også noget nærmest overmenneskeligt over Rafael Nadal.
Hans fysik er helt fænomenal. Det virker helt urealistisk at se ham blive træt i løbet af en kamp, på trods af at han løber mere end de fleste og samtidig ser ud til at bruge utrolig mange kræfter i hvert enkelt slag.
Fysikken er da også hans helt store spidskompetence, for rent teknisk er han ikke noget vidunder. Forhånden er uhyggelig tung, men både baghånd og serv er ganske ordinære. Udover sin ufattelige fysik gemmer der sig også et ufatteligt vinderinstinkt i den unge Nadal. Noget der heller ikke er helt normalt at se hos en 19-årig.
Prognose: Hvis ikke han bliver skadet, har undertegnede meget svært ved at se, hvem der skal kunne tage titlen fra Nadal. Federer var tæt på at slå ham i Rom, men i en lang turnering med fem-sæts kampe hele vejen, vil Nadals fysik formentlig gøre udslaget.

Roger Federer

Den sublime schweizer med den overlegne teknik er så småt begyndt at blive truet på tennistronen af Rafael Nadal. Ikke fordi Federer på nogen måde er faldet i niveau, men ganske enkelt fordi Nadal efterhånden er ligeså fantastisk som han selv.
Federer har nået finalen i både Monte Carlo og Rom, hvor Nadal begge gange var overmanden. Dermed har det været en rigtig fin grussæson for Federer, selvom han sikkert helst havde vundet begge titler.
Han virker i år meget fokuseret på at gøre et alvorligt forsøg på at vinde den eneste Grand Slam han endnu ikke har vundet, men hele syv kampe bedst af fem sæt skal vindes inden trofæet kan hæves. Selve den fysiske del af udfordringen kan godt vise sig at blive den værste for Federer. Teknisk er han den bedste spiller der nogensinde har sat sine ben på en tennisbane, men fysisk har han sine problemer i lange udmagrende fem-sæts kampe.
Prognose: Lodtrækningen har placeret den formstærke Tommy Robredo i samme fjerdedel og skrækmodstanderen David Nalbandian i samme halvdel som Federer, så inden en eventuel finale kan han skulle bruge rigtig mange kræfter for at overleve. En finaleplads virker meget realistisk, men et vist mentalt underskud har han efterhånden fået i forhold til Rafael Nadal, der fører 5-1 i indbyrdes opgør, så det bliver nok heller ikke i år vi ser Federer øverst på skamlen i Paris.

Udfordrerne

David Nalbandian

Masters Cup-vinderen har virket mere stabil i sine præstationer i år og indtager nu tredjepladsen på verdensranglisten. Nalbandian har spillet til at gøre sig på alle underlag, og præsterer altid godt i Grand Slams. Dog mangler han lige at tage det sidste skridt.
Grus er egentlig ikke Nalbandians favoritunderlag, men han er så stort et boldtalent at han også er en potentiel vinder i Paris.
Han skuffede lidt i Monte Carlo med et tidligt nederlag til Tommy Robredo, men vandt siden i Estoril og nåede semifinalen i Rom, hvor han tabte i tiebreak i tredje sæt til Roger Federer.
Nalbandians største problem er at han ofte spiller svagt i starten af turneringerne og dermed risikerer et hurtigt exit. Overlever han først et par runder, bliver han rigtig farlig.
Serven er det svage punkt, men grundspil, flugtninger og touch er helt i top med baghånden som det stærkest våben. Desuden er Nalbandian taktisk meget snu, og formår at tilpasse sig mange forskellige modstandere.
Prognose: En svær første runde mod det schweiziske talent Wawrinka er en mulig faldgrube. Hvis den kamp overleves, ser vejen frem til en semifinale mod Roger Federer ganske fornuftig ud, selvom modstandere som Jarkko Nieminen, Sebastien Grosjean og Nikolay Davydenko ikke nogen walk over.

Nicolas Almagro

Ifølge bookmakerne er 20-årige Almagro fjerdestørste favorit til titlen. Han har da også fået sit helt store gennembrud i år med sejren i Valencia, semifinale i Barcelona og et tæt kvartfinalenederlag til Federer i Rom.
Almagro spiller uhyre tungt og sikkert fra baglinjen, og har tilmed en ganske habil serv. Samtidig er han et mand, der vil gøre alt for at vinde, også ting der ikke er velsét i en gentlemansport som tennis, og derfor er Almagro ikke lige populær alle steder.
Trods sit nylige gennembrud har han vist stor stabilitet i det mest af grussæsonen, og det overraskende exit til Potito Starace i Pörtschach skal man nok ikke lægge for meget i, da fokus garanteret har været rettet mod den store begivenhed i Paris.
Prognose: Almagro er useedet og står i anden runde til at møde James Blake. Derudover byder lodtrækningen på mulige modstandere i Gaël Monfils, Marat Safin/Fernando Gonzalez inden en eventuel kvartfinale mod Rafael Nadal. Almagro er fremtidens mand, men en kvartfinale er vist det maksimale han kan få ud af denne turnering – og det bliver svært nok i sig selv.

Tommy Robredo

Sejren i Hamburg Masters var en kærkommen opmuntring for Tommy Robredo, som er en spiller som stort set altid når langt i de store turneringer, men som aldrig kommer helt til tops.
Tommy spiller en rigtig god gang baglinjetennis. Han har en fornuftig serv og er faktisk lige stærk i forhånd- og baghåndside. Robredo spiller ikke typisk spansk, da han gerne sætter meget tryk i slagene og går efter vindere over det meste af banen. En spillestil der passer godt til de hurtige grusbaner i Paris. Sidste år nåede han kvartfinalen, hvor han tabte en tæt kamp til Davydenko.
Formen har været rigtig god på det sidste med sejren i Hamburg, finale i Barcelona og kvartfinale i Monte Carlo, hvor han bl.a. besejrede Nalbandian.
Prognose: Står til en kvartfinale mod Roger Federer, som han i sin nuværende form absolut bør kunne true. Inden da venter en vanskelig hurdle i tredje, hvor den formstærke argentiner José Acasuso formentlig står på den anden side af nettet.

Nikolay Davydenko

Sidste års semifinalist ser ud til at have fundet grusformen i rette tid. Var meget rusten i starten af grussæsonen, men har i denne uge spillet sig i finalen i Pötschach. Har desuden været i finalen i Estoril og kvartfinalen i Hamburg.
Davydenkos tempofyldte baglinjespil tager pusten fra de fleste modstandere, der ganske enkelt bliver kværnet i stykker af det høje tempo. Tilgengæld har Davydenko sine problemer mod modstandere, der formår at tilpasse sig denne spillestil, da han ikke rigtig er i stand til at ændre sit spil. Derfor har Davydenko sine begrænsninger, og desuden har ofte problemer med overbelastningsskader som følge af en meget høj turneringsaktivitet.
Prognose: Noget reelt bud på titlen er Davydenko egentlig ikke. Dertil mangler han den sidste klasse, og spørgsmålet er også hvor meget finalepladsen i Pörtschach har slidt på hans skrøbelieg krop. Lodtrækningen byder på en eventuel tredje runde mod Carlos Moya, fjerde runde mod Ferrero eller Gaudio og en kvartfinale nok mod Nalbandian, så der er meget lang vej til at gentage sidste år semifinale.

David Ferrer

Den lille superslider har haft store problemer med at finde formen i år, og har desuden været plaget af en dårlig skulder. I Hamburg så det dog ud som om både form og skulder var på rette vej, og så er Ferrer en mand man skal regne med.
Han er ikke noget teknisk vidunder, men udholdenheden og de tunge grundslag kan tage pynten af mange. Sidste sæson var han sammen med Coria og Gaudio blandt gruseliten lige under den suveræne Nadal.
Ferrer lever højt på sit tunge tempofyldte baglinjespil, men har ligesom Davydenko ikke så mange variationsmuligheder, hvilket begrænser ham noget.
Prognose: Ferrer har været heldig med lodtrækningen og er placeret i samme fjerdedel som Andy Roddick og Ivan Ljubicic, hvilket gør en semifinale til et meget realistisk mål.

Hurtigt farvel?

Andy Roddick

Det kører ikke rigtigt for servebomberen, og nu er han tilmed blevet ramt af en ankelskade, der gør hans deltagelse i Paris tvivlsom. Første runde mod den spanske gruspecialist Alberto Martin kan sagtens blive exit for Roddick, hvis han når at blive klar. Derudover ser lodtrækningen egentlig ikke så skræmmende ud, men vi skal nok ikke forvente noget stort fra A-Rods side i år.

Lleyton Hewitt

Nyfødt barn og tilbagevendende skadesproblemer har helt ødelagt Hewitts forår. I den forgangne uge gjorde han comeback i østrigske Pörtchach, hvor han vred om på anklen, og han er derfor også tvivlsom. Inden da nåede han dog at spille en elendig match mod brasilianeren Marcos Daniel. Skade eller ej, Hewitt ligner absolut ikke en mand, der kan levere noget stort i Paris.

Gaston Gaudio

Sidste år vandt han hele fem titler på grus, og kvalificerede sig på den baggrund til Masters Cup. Denne sæson har dog været uhyggelig skuffende, og specielt de seneste uger har været helt elendige for den ellers elegante Roland Garros-vinder fra 2004.
Gaudios værste modstander hedder Gaudio. Han har selv udtalt at han hver gang han går på banen kæmper mod to modstander. Sig selv og den spiller, der står på den anden side af nettet, hvor førstnævnte oftest er den værste.
Når hovedet fungerer, er Gaudio ellers en fantastisk grusspiller, og måske med de bedste muligheder for at slå Nadal, men som det ser ud i øjeblikket ligner det et tidligt exit. Ikke på grund af en skræmmende lodtrækning, men på grund af de indre dæmoner, der har resulteret i hurtig exit i både Hamburg og Rom, og en pinlig indsats i World Team Cup.