Her får du BetXperts optakt med odds til FC Midtjylland – Braga. FCM har revanche til gode, efter at de tabte med 1-3 på Den Iberiske Halvø. 

Trods et par skuffende resultater på hjemmebane har FC Midtjylland endnu ikke udspillet sin rolle om at ende i top-2 i gruppen. Slet ikke endda. Se nogle af de mange scenarier, der vil sende det danske hold videre, her i artiklen. Braga er heller ikke garanteret avancement i Europa League endnu, så det er to hold, der har alt at spille for. 

Nederst i FCM – Braga optakten finder du seneste trupnyt og bud på startopstillinger.

For nye spillere: Få 500-kroners risikofrit spil til CL, EL eller UCL hos Mr Green* 

  • Gå til MrGreen.dk og opret en konto - det tager under 5 minutter
  • Tilmeld dig kampagnen "Et 500 kr. risikofrit spil til 5. runde af CL, EL & UECL!"
  • Indbetal præcis 100, 200, 300, 400 eller 500 kroner, og spil dem i ét spil på en/flere kamp(e) fra Champions League, Europa League og/eller Conference League - det skal være ét spil, enten et singlespil eller én multikupon
  • Husk, at spillet skal være dit første bet hos Mr Green* - laver du andre spil inden, kan du ikke kvalificere dig til dette tilbud
  • Du får hele indsatsen retur, hvis du taber på dit bet
  • Du bestemmer selv dit væddemål på kampen(ene) - det skal bare være spil udelukkende fra de tre europæiske turneringer, der spilles her i midtugen
  • Der er ingen omsætningskrav på en eventuel gevinst

Få dit risikofrie spil lige her

Odds på FCM – Braga

Her får du et overblik over de bedste odds på FCM – Braga. Europa League-kampen spilles torsdag klokken 18.45 og kan følges på TV 2 Sport X og på streamingtjenesten TV 2 Play via abonnementet Favorit + Sport.

Odds på FC Midtjylland - Braga (1X2) Højeste odds Bookmaker
FC Midtjylland 2,60
Uafgjort 3,54
Braga 2,84
Odds på FC Midtjylland - Braga (Asian handicap) Højeste odds Bookmaker
FC Midtjylland (Asian 0) 1,87
Braga (Asian 0) 2,06
Odds på FC Midtjylland - Braga (over/under 2,5 mål) Højeste odds Bookmaker
Over 2,5 mål 2,00
Under 2,5 mål 1,92

Odds på FC Midtjylland - Braga (begge hold scorer) Højeste odds Bookmaker
Ja 1,77
Nej 2,15
Odds på FC Midtjylland - Braga (målscorerodds) Højeste odds Bookmaker
Júnior Brumado scorer 3,20
Evander scorer 4,20
Pione Sisto scorer 4,00
Gustav Isaksen scorer 4,35
Raphael Onyedika scorer 7,00
Erik Sviatchenko scorer 12,00
Abel Ruiz scorer 4,00
Ricardo Horta scorer 6,50
Lucas Piazón scorer 4,75

OBS: Odds på FC Midtjylland – Braga er fra onsdag den 24. november klokken 10.49.

Bookmakernes FCM – Braga odds fortæller os, at det danske hold er smalle favoritter. Bedste FCM-odds er således 2,60 hos Danske Spil*. Bedste odds på Braga er 2,84 hos MarathonBet, mens bedste pris på uafgjort fås til 3,54 ligeledes hos MarathonBet. 

FC Midtjylland

Ligesom tilfældet er det med flere af de andre danske hold i Europa, så har FC Midtjylland heller ikke gjort det nemt for sig selv at gå videre. I hvert fald ikke hvis vi snakker om top-2-avancement. 3.-pladsen, der giver adgang til Conference League, bør som minimum kunne sikres. 

Situationen i Europa Leagues Gruppe F er således, at Braga har ni point, Røde Stjerne syv, FC Midtjylland fem og Ludogorets ét. 

Faktisk er der gode chancer for, at FCM kan sikre sig 3.-pladsen allerede i denne runde. Det kan de, hvis:

  • De vinder over Braga 
  • De spiller uafgjort mod Braga, og Ludogorets ikke vinder over Røde Stjerne
  • De taber til Braga, og Ludogorets ikke vinder over Røde Stjerne
  • Hvis Røde Stjerne Beograd vinder hjemme over Ludogorets (uagtet resultatet af FCM – Braga)

Der er dog næppe nogen tvivl om, at FC Midtjylland sigter efter top-2. Vejen hertil har mange forskellige ansigter. Vi har kigget lidt på dem. FCM’s sidste kamp er desuden ude mod agterlanternen Ludogorets. 

Vinder FC Midtjylland de to sidste kampe, kommer de op på 11 point. Det vil dermed betyde top-2-placering, hvis:

  • Røde Stjerne vinder over Ludogorets (denne runde), og Røde Stjerne højst får uafgjort ude mod Braga (sidste runde)
  • Røde Stjerne spiller uafgjort mod Ludogorets (denne runde)
  • Røde Stjerne taber mod Ludogorets (denne runde)

Der er også mulighed for top-2, hvis FCM spiller uafgjort mod Braga og vinder over Ludogorets og dermed ender på ni point. Det vil kræve, at:

  • Røde Stjerne Beograd maksimalt får to point i deres to sidste kampe. Dette virker ikke særlig sandsynligt, når de har Ludogorets på hjemmebane i denne runde. Større overraskelser er dog set, end hvis bulgarerne kan få point med hjem fra Beograd. Skulle det først ske, vil det for alvor blive spændende, da serberne skal på udebane mod Braga i sidste spillerunde. Her vil portugiserne have 1.-pladsen at spille for (vil blot kræve uafgjort), men vil være sikre på top-2. 

Faktisk er det heller ikke umuligt for de sortklædte at gå videre i Europa League med et nederlag. Det vil dog kræve, at:

  • De vinder den sidste kamp ude mod Ludogorets, samtidig med at Røde Stjerne maksimalt får ét point i deres to sidste kampe: hjemme mod Ludogorets og ude mod Braga. 

Ergo er der rigeligt med scenarier, som vil bringe FC Midtjylland videre i Europa League. Kort sagt skal de selv vinde denne kamp mod Braga og så håbe, at Ludogorets kan tage point fra Røde Stjerne Beograd. Sker det, vil FCM have egen skæbne i egne hænder inden sidste spillerunde. 

Dermed ikke sagt, at det bliver nemt for Bo Henriksen og kompagni at spille Europa League efter jul. De skal først og fremmest have knækket en hård portugisisk nød. 

Desværre for FC Midtjylland har de ikke set alt for gode ud i de seneste par kampe. Først fik de en tur i maskinen på Ceres Park, hvor AGF vandt med 3-0. Senest tabte holdet med 1-2 hjemme mod et effektivt Brøndby-mandskab. Hvad der må bekymre Claus Steinlein og de øvrige FCM-bosser er, at holdet ikke skabte en pind efter pausen. De kunne have spillet til juleaften, og de ville formentlig ikke have scoret alligevel. 

Der er med andre ord noget at rette op på for trænerteamet frem mod denne ekstremt vigtige kamp. 

Det omvendte opgør endte med 3-1 til Braga. FCM var ellers godt med frem til pausen, hvor de da også førte med 1-0, men portugiserne satte trumf på efter pausen. 

SC Braga

Braga lagde ud med at tabe med 1-2 ude mod Røde Stjerne Beograd, men har siden gjort rent bord med tre sejre på stribe. Det betyder, at de rødklædte spillere nu topper Gruppe F foran Røde Stjerne. 

Selv Braga kan dog ikke vide sig sikre på videre avancement i Europa League endnu. De har imidlertid det hele i egne hænder og er således ikke afhængige af andre resultater. Et uafgjort resultat vil definitivt få dem i top-2, og så kan de selv ordne paragrafferne og snuppe 1.-pladsen ved at vinde hjemme over Røde Stjerne i sidste spillerunde. 

En sejr til Braga her vil selvfølgelig gøre det hele nemmere. Det vil betyde, at de uanset resultatet mellem Røde Stjerne og Ludogorets vil kunne nøjes med kryds hjemme mod serberne i sidste spillerunde for at snuppe 1.-pladsen. 

Se eventuelt BetXperts Europa League optakt for at se, hvorfor 1.-pladsen i år er mere værd, end den plejer at være det. 

Braga har fået en god optakt til dette møde mod FCM. Sådan da. De har nemlig kun tabt én ud af deres seneste 12 kampe, men det var til gengæld så sent som i forrige kamp. Og det var med hele 1-6 ude mod Benfica. De rejste sig imidlertid på formidabel vis ved at slå Santa Clara med hele 6-0 i pokalturneringen. 

Nu gælder det så et Europa League-møde mod FCM på MCH Arena i et opgør, hvor begge hold har alt at spille for. 

FC Midtjylland – Braga: trupnyt

Du får selvfølgelig også seneste trupnyt her i optakten til FC Midtjylland – Braga. 

FC Midtjylland
Midtjyderne må atter klare sig uden Daniel Høgh, og Júnior Brumado må være tvivlsom, efter at han udgik med en skade i weekenden mod Brøndby. 

Bud på FC Midtjyllands startopstilling (4-4-3):
Lössl/Olafsson; Juninho, Sviatchenko, Dalsgaard; Paulinho, Evander, Onyedika, J. Andersson; Sisto, Brumado/Lind, Isaksen

Rekordindkøbet Marrony kom ind efter en time mod Brøndby. Her efterlod han ikke noget særlig godt indtryk. Det var tydeligt, at han endnu mangler de sidste procenter for at være i kamptræning. Derfor vil det være en stor overraskelse at se ham i startopstillingen denne torsdag. 

Dog kan det være, at Bo Henriksen føler sig nødsaget til at ryste posen lidt med de offensive navne. Det var som nævnt ikke meget, de fik ud af det mod Brøndby. 

SC Braga
Braga må klare sig uden Nuno Sequeira og David Carmo. 

Bud på Bragas startopstilling (3-4-3):
Matheus; Leite, Oliveira, Tormena; Galeno, Musrati, Castro, Fabiano; R. Horta, A. Ruiz, Piazón