Den unge landsholdskomet Rasmus Højlund slog transferrekorden, da han skiftede til Old Trafford og blev holdkammerat med Christian Eriksen. Du kan her se vores top 10 liste over de dyreste danske fodboldstjerner.

Se de seneste odds hos Nordicbet

De 10 dyreste danske fodboldspillere nogensinde

Her kan du se en oversigt over de største fodboldtransfer for danske spillere.

1. Rasmus Højlund: 560 mio kr. (Atalanta -> Manchester United)

Flotte præstationer i den italienske Serie A for Atalanta og et hav af mål for det danske landshold i EM-kvalifikationen fik Manchester United til at smide 560 mio. kr. på forhandlingsbordet for hente Rasmus Højlund til Old Trafford.

Rasmus Højlund har underskrevet en aftale med Manchester United frem til 2028 med option for yderligere et år.

2. Jesper Lindstrøm: 260 mio kr. (Eintracht Frankfurt til Napoli)

Det er gået stærkt for Jesper Lindstrøm, der forlod Brøndby efter at have ført Vestegnsklubben til mesterskabet i 2020/2021-sæsonen. Han faldt hurtigt til hos Eintracht Frankfurt og med en velspillende Jesper Lindstrøm vandt den tyske klub Europa League finalen i 2022.

I august 2023 skiftede Jesper Lindstrøm til de italienske mestre fra Napoli for 260 millioner kroner. 

3. Joachim Andersen: 225 mio kr. (Sampdoria -> Lyon)

Det blev til to succesfulde sæsoner i Serie A for Sampdoria, hvorefter Olympique Lyon i juli 2019 betalte 225 millioner kroner for at hente den danske midterforsvarer.

Det skifte gjorde Joachim Andersen til den dyreste danske spiller på daværende tidspunkt. 

4. Christian Eriksen: 201 mio kr. (Tottenham -> Inter)

Efter 7 sæsoner for Tottenham søgte Christian Eriksen nye udfordringer og han skiftede i januar 2020 til italienske Inter på en kontrakt frem til sommeren 2024. Det blev ikke den store succes, og i december 2021 blev kontrakten med den italienske klub ophævet og Eriksen skiftede til danskerklubben Brentford på en fri transfer.

Det blev til en del tid på Inter-bænken for Christian Eriksen, der dog nåede at score 4 mål i de 43 Serie A-kampe for Milano-klubben. 

Foto: CRISTINA QUICLER / AFP

5. Jannik Vestergaard: 187 mio kr. (Borussia Mönchengladbach -> Southampton)

Den høje midterforsvarer Jannik Vestergaard etablerede sig som en af de profilerne i Bundesligaen sammen med landsholdskollegaen Andreas Christensen for Borussia Mönchengladbach.

Efter otte sæsoner i Bundesligaen skiftede Jannik Vestergaard i juli 2018 til Premier League-klubben Southampton for 187 milllioner kr. 

6. Kasper Dolberg: 153 mio kr. (Ajax -> Nice)

Kasper Dolbergs karriere er kommet på slingrekurs, men han var vurderet til at være et af de mest lovende angrebstalenter i Europa, da Nice hentede den danske angriber i Ajax for 153 millioner kroner i august 2019.

Det blev til 3 sæsoner i Nice for Kasper Dolberg, der ramte netmaskerne 26 gange i 73 kampe i den franske Ligue 1.

7. Thomas Delaney: 149 mio kr. (Werder Bremen -> Dortmund)

Den tidligere FC København-profil Thomas Delaney nåede kun 1½ år i Werden Bremen før Dortmund slog til og hentede danskeren for 149 millioner kroner i juni 2018.

Det blev til tre sæsoner for Dortmund inden Thomas Delaney rejste videre og fortsatte karrieren i spanske Sevilla. Efter et kort ophold hos Hoffenheim er Thomas Delaney skiftet til belgiske Anderlecht.

8. Martin Braithwaite: 134 mio kr. (Leganes -> FC Barcelona)

Martin Braitewaite scorede 6 mål i 24 kampe for Leganes i 2019/2020-sæsonen og det var voldsomt overraskende, da FC Barcelona valgte at hente den danske angriber til Nou Camp.

I februar 2020 Barcelona måtte give 134 millioner kroner for Martin Braithwaite, der nu pludselig var klubkammerat med Lionel Messi, Luis Suarez og Antoine Griezmann. 

Martin Braitewaite scorede 5 mål i 43 La Liga-kampe og den 1. september 2022 skiftede han til  Espanyol på en fri transfer.

Foto: JOSEP LAGO / AFP

9. Jannik Vestergaard: 131 mio kr. (Southampton -> Leicester)

Det blev til tre sæsoner for Jannik Vestergaard i Southampton Leicester-manager Brendan Rodgers valgte at kigge mod Southamptons Jannik Vestergaard for at forstærke forsvarskæden.

I august 2021 sendte Leicester 131 millioner kroner til Southampton, men samarbejdet mellem Rodgers og Vestergaard var ikke vellykket og den danske landsholdsforsvarer formåede ikke at etablere sig som stamspiller i Leicester.

Leicester rykkede ned i 2022/2023-sæsonen og Brendan Rodgers blev fyret. Det er blevet til fast spilletid for Vestergaard i Championship under manager Enzo Maresca.

10. Joachim Andersen: 130 mio kr. (Lyon -> Crystal Palace)

Joachim Andersen har imponeret i Crystal Palace og er også blevet fast mand på det danske landshold. Men opholdet i Lyon var ikke en succes, hvor træner Rudi Garcia ikke mente den danske midtstopper passede ind på holdet.

Det blev kun til en enkelt sæson i Lyon før Joachim Andersen i oktober 2020 blev udlejet til engelske Fulham. Her fik Joachim Andersen vist sig frem og i juli 2021 kom London-klubben Crystal Palace med et bud på 130 millioner kroner.

Tallene er opgjort af Transfermarkt

Den dyreste Superliga-spiller

Der er kommet stor interesse blandt de europæiske klubber for at hente profiler fra den danske Superliga. Og i de seneste år har vi set flere store salg i Superligaen.

Særligt Farum-klubben FC Nordsjælland har været dygtige til at sende deres unge stjernespillere afsted og scoret nogle massive transferindtægter.

Ingen overgår den 19-årige ghaneser Ernest Nuamah, der suverænt er Superligaens største salg nogensinde. Stortalentet blev sendt til den belgiske klub RWD Molenbeek for 25 millioner euro, hvilket svarer til 187 millioner kroner.

1. Ernest Nuamah: 187 mio kr. fra FC Nordsjælland til RWD Molenbeek, aug. 2023

2. Kamaldeen Sulemana: 126 mio kr. fra FC Nordsjælland til Rennes, juli 2021

3. Alexander Sørloth: 119 mio kr. fra FC Midtjylland til Crystal Palace, jan. 2018

4. Hákon Arnar Haraldsson: 112 mio. kr. fra FC København til Lille, juli 2023

5. Victor Kristiansen: 104 mio. kr. fra FC København til Leicester, jan. 2023

I sommeren 2021 solgte FC Nordsjælland deres topscorer Kamaldeen Sulemana til franske Rennes for 126 millioner kr., mens FC Midtjylland også blev godt betalt for den norske landsholdsangriber Alexander Sørloth, da han i 2018 skiftede til Crystal Palace for 119 millioner kr.

Alexander Sørloth spiller nu for den spanske La Liga-klub Real Sociedad. Foto: TERJE PEDERSEN / NTB / AFP

Ofte stillede spørgsmål?

🔎 Hvad er den største transfer for en dansk spiller?
Den danske landsholdsangriber Rasmus Højlund indtager førstepladsen på listen over de dyreste danske spillere med skiftet fra Atalanta til Manchester United. Den engelske klub gav 557 millioner danske kroner for Højlund.

🔎 Hvad er den største fodboldtransfer nogensinde?
Den franske storklub PSG måtte i 2017 sende 1,7 milliarder kroner til Barcelona for at få fat på brasilianske Neymar. I sommeren 2023 forlod Neymar Paris-klubben og tog til den saudi-arabiske klub Al-Hilal.