Mange danskere har stor tiltro til comeback-dronningen Caroline Wozniacki og har valgt at spille på, at Hun går hele vejen og vinder WTA-turneringen Montreal Masters. Hvis Wozniacki ender som vinder, så vil Danske Spil* skulle udbetale gevinster for over 2 mio. kr. til oddserne.

Caroline Wozniacki vendte i går tilbage efter 3½ års pause, og hun lignede ikke en spiller, der havde været længe væk.

Hos Danske Spil* er man imponeret over danskerens comeback, og kan fortælle, at de kunder, der har troet på ”Miss Sunshine”, står til en klækkelig gevinst.

”- Det er ærligt talt ret vildt og ret overraskende, at hun vinder så relativt overlegent over en god spiller – som modsat Caroline er i kampform. Selvom det bare er en første runde-kamp, har interessen fra vores kunder også været ret vild – og derfor står vi lige nu til at udbetale over 2 millioner kroner til kunderne, hvis Wozniacki skulle vinde turneringen. Det vil være et voldsomt comeback, hvis hun formår det, men det er slet ikke usandsynligt,” siger Peter Emmike Rasmussen, oddssætter hos Danske Spil*.

Foto: MINAS PANAGIOTAKIS / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / GETTY IMAGES VIA AFP

Danske Spil*: Caroline har stadig lang vej til toppen

Inden turneringen vurderede Danske Spil* sandsynligheden for en samlet, dansk sejr i den canadiske turnering til at være lige over en halv procent. Efter gårsdagens kamp er den sandsynlighed kun steget til halvanden procent.

”- Det er klart, at med det spil, hun viser i går, så kan vi ikke udelukke, at hun tager flere store skridt her fra, og måske er hun ved at lægge kimen til en sejr i Canada, og måske endnu en Grand Slam-triumf. Det ligner bestemt ikke, at der var meget rust, der skulle bankes af efter hendes korte pensionisttilværelse, men der er stadig lang vej til toppen af tennis. Vi er meget spændte på at følge hende her fra, og håber selvfølgelig på, at hun igen kan blande sig i verdenstoppen,” siger Peter Emmike Rasmussen.

Caroline Wozniacki spiller sin næste kamp i Montreal onsdag den 9. august kl. 22.30. Her møder hun den forsvarende Wimbledon-mester Markéta Vondroušová, og her er tjekken favorit.