Danmark spiller fredag aften første kamp ved VM i herrehåndbold, og her er modstanderen Belgien. BetXpert bringer her forskellige odds på Danmark - Belgien. 

Nikolaj Jacobsens mandskab er at finde i Gruppe H ved VM i herrehåndbold, og de skal i løbet af gruppespillet op mod Belgien, Bahrain og Tunesien. For et klassehold som Danmark kan dette vist roligt kaldes 'en overkommelig opgave'. 


Danmark er enormt store favoritter til at vinde gruppen, og det vil da også være både være meget overraskende og meget skuffende, hvis ikke det ender sådan. Nikolaj Jacobsens tropper går nemlig ind til slutrunden som dobbelt forsvarende verdensmester, og hvis det lykkes at vinde guldet i Sverige, vil Danmark skrive sig ind i historiebøgerne som det hidtil eneste herrehold til at have vundet VM-guld tre gange på stribe. 

Odds på Danmark - Belgien

Danmark - Belgien spilles fredag den 13. januar klokken 20.30 i Malmö Arena, hvor Danmark skal spille alle tre gruppekampe. Du kan se opgøret direkte på TV 2 og TV 2 Play. 

Danmark - Belgien


Det er første gang nogensinde, at Belgien er med ved VM i herrehåndbold, og det siger selvfølgelig en del om niveauet. Belgien blev nummer to i deres VM-kvalifikationsgruppe, og her blev det til to sejre, en uafgjort og tre nederlag. Grækenland gjorde rent bord i gruppen, men de gik altså ikke hele vejen til VM. Det gjorde Belgien derimod, men det gjorde de i høj grad, fordi de vandt uden kamp mod Rusland i den afgørende kamp om VM-billetten.

Coronaen lurer

Tirsdag kom det frem, at Mads Mensah har corona, og han bor under VM på værelse med Mikkel Hansen. Det vækker bekymring hos landstræner Nikolaj Jacobsen. Det siger han til TV 2 Sport.

- Ja, det kan man da godt sige. Der er ingen tvivl om, at de næste tre-fire dage bliver afgørende for i forhold til at blive smittet, fortæller Jacobsen til TV 2 Sport.

Mads Mensah er efter den positive coronatest i isolation, selvom spilleren selv har fortalt, at han føler sig frisk. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra DHF tirsdag. 

Danmark har varmet op til VM med to testkampe mod Saudi-Arabien, og de blev vundet med henholdsvis 43-16 og 41-27. Mathias Gidsel blev kåret til kampens spiller og blev topscorer i den sidste testkamp mod Jan Pytlicks saudiarabiske tropper, mens Emil Jakobsen blev topscorer i den første testkamp mod dem. 

Belgien spillede tre testkampe på tre dage op mod VM. De besejrede Marokko med 30-28 og Iran med 35-31, mens det blev til et klart nederlag på 18-29 i den sidste testkamp mod Polen. 

I BetXperts optakt til VM i herrehåndbold 2023 interviewede vi Thomas Ladegaard, der er vært på Mediano Håndbold samt forfatter til flere håndboldbøger. Han mener, at Danmark er i besiddelse af den stærkeste trup af alle ved dette VM. Her fremhævede han Niklas Landin, Mikkel Hansen, Rasmus Lauge og Mathias Gidsel. 

Du kan her læse en artikel om de bedste odds på Danmarks VM i herrehåndbold 2023.

Her er en oversigt over alle VM-grupperne. Gruppe A, B, E og F spiller i Polen, mens Gruppe C, D, G og H skal spille i Sverige. Danmark spiller som nævnt alle sine gruppekampe i Malmö Arena. 

Ofte stillede spørgsmål om Danmark - Belgien

🔎Hvornår spiller Danmark - Belgien ved VM i herrehåndbold?
Danmark - Belgien spilles fredag den 13. januar klokken 20.30. 

🔎Hvor kan man se Danmark - Belgien ved VM i herrehåndbold?
Du kan se Danmark - Belgien på TV 2 og TV 2 Play. Det er også muligt at livestreame Danmark - Belgien gratis