Returopgør i Champions League-semifinalerne. Barcelona og Manchester United har begge mindst ét ben i finalen, men lurer overraskelsen?...

Tirsdag og onsdag aften afvikles returkampene i Champions League, hvor første Real Madrid og siden Schalke 04 skal forsøge at revanchere de 0-2-hjemmebanenederlag de led i første møde mod hhv. Barcelona og Manchester United.

Meget taler dermed – naturligvis – for at det bliver værterne i de to returkampe, der vil tørne sammen i Champions League-finalen på Wembley den 28. maj. Dette afspejles da også i oddsene på hvem der kvalificerer sig til finalen (1,03 hos Bet365* på Barcelona og 17,00 hos 888sport på Real Madrid i tirsdagens semifinale og 1,01 hos flere bookmakere på Manchester United mod 26,00 hos bl.a. Ladbrokes på Schalke 04 i onsdagens semifinale).

Men selv om der på papiret ikke er meget spænding om hvem der går videre samlet, skal der nok blive drama for alle pengene når Real Madrid og Schalke 04 vil give alt hvad de kan for at hente det tabte, og om ikke andet forlade turneringen med æren i behold. Uanset hvad, kan der være penge at hente på Champions League-returkampene, og dér vil vi fra BetXperts side gøre hvad vi kan for at hjælpe.

Livestream El Clásico: Her kan du se Barcelona - Real Madrid

FC Barcelona – Real Madrid: Tirsdag kl. 20.45

Tirsdagens returkamp er det fjerde El Clásico-møde indenfor blot 17 dage – først spillede de uafgjort i ligaen, siden tog Real Madrid Copa del Rey-pokalen efter overtid (og smadrede siden pokalen) og senest tog Barcelona altså sejren i det første Champions League-opgør. Vi har fra BetXperts side haft analyser på alle tre opgør og tip på de seneste to møder – begge disse tip er gået hjem – og vi satser naturligvis på at kunne gentage succesen i aften.

Efter den dramatiske første kamp er José Mourinho henvist til tribunen på Camp Nou i returopgøret, men den taktik han på forhånd har lagt for kampen må være klar: Attack, attack, attack. Sejren og finalepladsen skal jagtes og det kræver mindst to mål fra madrilenernes side i dette opgør.

Både Real Madrid og Barcelona skuffede i ligaen i weekenden. Real Madrid led et af de sjældne hjemmebanenederlag, da Zaragoza spillede sig lidt væk fra nedrykningsstregen med en overraskende 3-2-sejr. Barcelona skuffede med et 1-2-nederlag hos Real Sociedad, som ligeledes lagde afstand til nedrykningsstregen – nederlaget kom på trods af en Barcelona-føring på 1-0 ved pausen.

Men mon dog ikke de skuffende resultater i begge tilfælde kan føres over til Champions League, hvor der trods alt er mere på spil end i ligaen, hvor Barcelona så godt som har sikret sig mesterskabet og Real Madrid andenpladsen?

Vi spår fra BetXperts side en målrig kamp med mindst fire scoringer – med indskuddet betalt tilbage i tilfælde af tre mål. Læs Martin Knudsens analyse her: http://www.betxpert.com/ekspert/tips/barcelona-real-madrid-3-over-3

El Clásico optakt: FC Barcelona - Real Madrid er begge i krise

Manchester United – Schalke 04: Onsdag kl. 20.45

Onsdag står slaget på Old Trafford når Manchester United tager imod Schalke 04. United dominerede det første opgør og kun verdensklassespil i Schalke-målet af Manuel Neuer holdt tyskerne inde i kampen og forhindrede et større nederlag.

Schalke spiller generelt frisk til både ude og hjemme og vil ikke give op uden kamp. I kvartfinalen scorede man hele fem mål i Milano da man besøgte Inter, og selvom sandsynligheden bestemt ikke taler for en gentagelse skal de ikke dømmes ude.

Manchester United led i weekenden et 0-1-nederlag på Emirates til Arsenal hvilket lægger pres på klubben forud for weekendens afgørende topkamp hjemme på Old Trafford mod formstærke Chelsea. Et nederlag i den kamp vil sende Chelsea i spidsen af ligaen med to kampe tilbage, mens en United-sejr så godt som sikrer mesterskabet. Med 2-0 i bagagen fra første kamp, hjemmebanefordel i dette returopgør og et vigtigt opgør forude i weekenden vil Sir Alex Ferguson formentlig spare enkelte nøglespillere (fx Javier Hernandez og Wayne Rooney) og næppe give den fuld skrue frem ad banen i dette opgør, men have fokus på at holde nullet.

Hjemme på Old Trafford er United ubesejrede i denne sæson i både Premier League og Champions League, men en god portion af holdets sejre har kun været på et enkelt mål, hvorfor der med tanke på ovenstående kan være god logik i at satse på at United ikke vinder kampen med to mål eller mere. Læs Martin K. Andersens analyse her: http://www.betxpert.com/ekspert/tips/manchester-united-schalke-04-1-5-2