En ny Superliga-runde står for døren, og BetXpert varmer op med opgøret mellem AGF og FCM. 

Efter en veloverstået landskampspause er der atter Superliga-fodbold på plakaten. BetXpert har allerede et par spilforslag ude til OB - SønderjyskE og AaB - FC Nordsjælland. I denne artikel vil vi se lidt nærmere på AGF – FC Midtjylland.

De to hold mødes søndag i 16:00-kampen, der spilles i Smilets By. Her skal FCM forsøge at rette op på en ikke alt for god udebanestatistik. 

AGF – FCM: De bedste odds

Herunder finder du de bedste odds til opgøret mellem AGF og FCM. Gæsterne har i den grad revanche til gode, da de har tabt de seneste tre indbyrdes opgør mod David Nielsen og kompagni. 

Hvem vinder kampen? Højeste odds Bookmaker
AGF 3,50
Uafgjort 3,75
FC Midtjylland 2,15
Hvor mange mål scores der? Højeste odds Bookmaker
Over 2,5 mål 1,76
Under 2,5 mål 2,15
Scorer begge hold i kampen? Højeste odds Bookmaker
Ja 1,66
Nej 2,27
Målscorerspil Højeste odds Bookmaker
Patrick Mortensen scorer 2,85
Bror Blume 6,00
Patrick Olsen scorer 7,00
Frederik Tingager scorer 16,00
Sory Kaba scorer 2,70
Pione Sisto scorer 3,60
Anders Dreyer scorer 3,10
Erik Sviatchenko scorer 9,00

OBS: Odds er fra fredag den 20. november klokken 15.51.

Spil på AGF - FCM hos Betfair Sportsbook

AGF

”De hviii’” fra AGF har en spillestil, som passer godt til at spille imod FCM, FCK og Brøndby. Ordene er AGF-træner David Nielsens. Det sagde til forleden da til fanmediet morethanaclub, som tog en snak med ham om blandt andet de tre sejre på stribe over FC Midtjylland. 

”Vores måde at flytte brikkerne på har jo taget udgangspunkt i, hvordan vi kan matche de allerbedste hold. Så vores formation, rent taktisk, passer perfekt til at spille mod FC København, FC Midtjylland og Brøndby”

“Ens for alle kampene (de tre sejre mod FCM, red.) er, at vi har matchet dem, og vi har sat kniven ind, når vi har haft chancen til at gøre det. Og hvis man skal slå de bedste hold, så skal du have den eksplosivitet og store defensive præstationer både fra vores hold som enhed, men også fra enkelte spillere”

David Nielsen siger endvidere, at han mener, at holdet kan bruge erfaringerne fra de tre sejre til weekendens kamp. 

AGF har kun tabt en enkelt kamp i sæsonen. Det var hjemme mod FCK, hvor det blev til et 0-1-nederlag. Siden da har de hvidblusede spillet 1-1 ude mod SønderjyskE og vundet med 2-1 ude mod Lyngby. 

David Nielsens tropper ligger nummer tre inden weekendens kampe. Vinder de dette opgør mod FCM, overtager de samtidig ligaens 2.-plads.

FC Midtjylland

Selvom FC Midtjylland ligger på 2.-pladsen, har de nok ikke helt fået de resultater, som de havde håbet på. Hjemme i Herning har de vundet fire ud af fire kampe, men det har knebent lidt, når de har spillet på fremmed græs. Her er det kun blevet til én sejr i fire forsøg. Den kom mod Brøndby. Herudover har FCM tabt mod SønderjyskE og senest FC Nordsjælland. Herudover også 2-2 mod Horsens, efter at man endda var foran med 2-0.

De knap så imponerende resultater på udebane skal formentlig ses i lyset af flere ting. For det første er det ikke mange kampe i sæsonen, at FCM-træner Brian Priske har stillet i stærkeste opstilling. For det andet har midtjyderne brugt mange kræfter på Champions League. Disse to ting hænger selvfølgelig også sammen. Grunden til, at man har spillet med en del alternative startopstillinger i Superligaen, ligger i, at man har spillet Champions League i midtugen. 

Den står også på Champions League for FCM i den kommende uge. Onsdag skal de således til Amsterdam for at møde hovedstadsholdet Ajax. Spørgsmålet er imidlertid, om Brian Priske vælger at rotere i Superligaen igen. Det er i hvert fald ved at være sidste chance, hvis holdet skal skaffe sig nok point i Champions League til at spille europæisk i det nye år. 

Bud på startopstillinger

AGF (4-3-3):
Grabara; Diks, Hausner, Tingager, Højer; Blume, Poulsen, Olsen; Thorsteinsson, Mortensen, Grønbæk

FC Midtjylland (4-2-3-1):
Hansen; J. Andersson, Sviatchenko, Scholz, Paulinho; Onyeka, Cajuste; Dreyer, Sisto, Mabil; Kaba

Ovenstående FC Midtjylland-opstilling er det, som BetXpert betegner som "Ulvenes" stærkeste lige p.t. ifølge Brian Priske. Man kan altid diskutere, om der bør være plads til Evander i FCM's stærkeste opstilling. Uanset hvad vil vi dog ikke blive overraskede, hvis vi ser nogle ændringer i opstillingen på søndag. Champions League-kampen mod Ajax på onsdag er som nævnt sidste skud i bussen for FCM, hvis de skal gøre sig realistiske forhåbninger om at spille europæisk fodbold efter nytår.