Kan Lyngby overraske, og hvordan kommer det til at gå AaB i den hårde kamp om slutspilspladserne i Superligaen? Fodboldekspert Frank Pilantra kigger nærmere på Top6-oddsene og kommer med tre spiltips.

De første 12 spillerunder i Superligaen har været domineret af ubesejrede FC København, der indtager førstepladsen efterfulgt af rivalerne fra Brøndby samt ambitiøse FC Midtjylland.

Hos bookmakerne er der ikke den store tvivl om, at disse tre storklubber slutter i top6, men herefter følger der et tæt subtop-felt med hold som Lyngby, Randers, AaB, SønderjyskE og Horsens, der alle kæmper om at havne blandt de 6 bedste placerede hold, der indkasserer billet til det attraktive mesterskab-slutspil.

Der mangler jo stadig at blive afviklet hele 14 spillerunder i grundspillet, inden Superliga-klubberne bliver sendt ud i slutspil om enten mesterskabet eller nedrykning.

Udvalgte Top6-odds (efter 26 spillerunder):

Bedste odds Bookmaker
AaB 1,55 Unibet
Randers 1,60 Unibet
Lyngby 2,60 Bet365
SønderjyskE 2,70 Danske Spil
Horsens 3,25 Bet365

AaB kan ende udenfor det gode selskab

Der må være bekymring hos det nordjyske flagskib, der efter en optimistik start på sæsonen nu er faldet tilbage i tabellen og lige nu indtager den vigtige 6.plads.

Det er blevet til nederlag i 4 af de seneste 5 spillerunder, og der er umiddelbart flere udfordringer end løsninger i AaB-lejren.

Lars Søndergaard kæmper med en uskarp offensiv, og hvor AaB´erne i sidste sæson bare skulle smække bolden op til Spalvis og Enevoldsen, så er der løst krudt i støvlerne på den unge Bassogog, mens nyankomne Édison Flores viser lovende takter men ikke ligner en målræv.

AaB ender ikke i Top6: odds 3,00 hos Danske Spil CV: 35%

Top6-konkurrenterne virker mere sammenhængende end AaB, der er under ombygning med flere indkøb og unge talenter, der skal spilles ind på holdet. Samtidig har bærende profiler som anfører Rasmus Würtz og keeper Nicolai Larsen ikke holdt niveau, og så kan AaB få svært ved at holde deres plads i Top6. 
Da Danske Spil er eneste bookmaker, så laves der ikke et officielt tip.

Specielt 0-1 nederlaget på Nordjyske Arena må gøre ondt på AaB´erne, da østrigske Marco Meilinger lige nåede at misbruge et straffespark, inden sønderjyderne i overtiden scorede på deres forsøg fra 11 meter-pletten.

Formstærke SønderjyskE kommer bragende

Modsat AaB så fik vice-mestrene fra SønderjyskE ikke en god sæsonstart, da de europæiske opgaver i Europa Leauge tog fokus fra ligakampene. Det lykkedes at gå igennem de første 8 spillerunder uden at vinde, og den dårlige start kostede også keeper Martin Skender pladsen i buret.

Målmandshandskerne er nu givet videre til Lukas Fernandes, og han kan sammen med SønderjyskE-kammeraterne gå til landsholdspausen med 4 sejre i træk; heriblandt vigtige udesejre mod Randers og AaB.

SønderjyskE ender i Top6: odds 2,70 hos Danske Spil CV: 40%

Med de 4 sejre i træk har SønderjyskE blot et enkelt point op til AaB på 6.pladsen. Men også den knusende 4-0 sejr i Randers må give tro på, at det lykkes at kvalificere sig til slutspillet. Det kan også blive afgørende, at SønderjyskE nu har hjemmebanefordel i de resterende kampe mod Top6-rivalerne AaB og Randers.
Læs ekspertanalyse

SønderjyskE-træner Jakob Michelsen har ikke en trup spækket med tekniske superstjerner, men må kæmpe videre med de velkendte dyder som fight, sammenhold, vilje og power. Modstanderne slår sig på SønderjyskE-spillerne og efter den flotte sølv-sæson er udfordringen nu at bygge mere på den noget simple spillestil.

Odds-oversigt: SønderjyskE ender i Top6
2,70 2,60 1,95
Danske Spil
Bet365
Unibet

David Nielsen holder Lyngby på sejrskurs

Man kan nå langt i Superligaen med kynisk forsvarsspil og knivskarpe kontraer, men rækker det også til en Top6-placering for oprykkerne fra Lyngby og kan defensiven stå for presset?

Det virker bestemt ikke en umulig mission for Lyngby-træner David Nielsen, der holder tropperne i den fastsatte formation og tilsætter en god portion gejst fra sidelinien.

Der er blevet til 20 point i de 12 superliga-kampe og Lyngby har dermed placeret sig på 4. pladsen; iøvrigt med samme antal point som FC Midtjylland og endnu vigtigere er der 3 point ned til SønderjyskE på 7. pladsen.

De fire 1-0 sejre i træk har bevist, at Lyngby kan klare sig i Superligaen og det giver også ro i truppen og opbakning til David Nielsens taktik om ofte at lade modstanderne tage initiativet.

Lyngby ender i Top6
Lyngby ender ikke i Top6
2,60 1,45
Bet365 Danske Spil

Spillermaterialet er ret begrænset i forhold til de øvrige Top6-kandidater, og spørgsmålet er om Lyngby kan stå distancen når det begynder at spidse til mod grundspillets afslutning.

Randers kan komme i problemer

Randers-træner Ólafur Kristjánsson kan være godt tilfreds med præstationerne i de første 12 spillerunder. Det var nok ikke let at tage over efter Colin Todd og rydde op efter Keller-affæren, og så blev der også lige smidt en Masango-sag oveni.

Men på grønsværen er det blot blevet til 2 nederlag til Randers i de 12 kampe; bemærkelsesværdigt begge på hjemmebane (til AaB og SønderjyskE), og senest viste Randers-spillerne god holdånd, da de fik vendt et truende 0-2 nederlag på Brøndby Stadion til slutresultat 2-2.

Randers ender ikke i Top6: odds 4,20 hos Danske Spil CV:25%

Det kan blive virkelig tæt, og Randers-korthuset virker ikke umiddelbart solidt, hvor ikke kun Masango, men også en spiller som Marvin Pourié, sætter sig selv højere end klubben.

Så det lader til at Danske Spil har lidt for høje tanker om Ólafur Kristjánssons mandskab. Randers har dog profiler som Agesen og Fenger i forsvaret, og der skal nok også komme mål fra de svenske angribere Ishak og Lundberg, så det er mest sandsynligt, at Randers napper en slutspilsplads.

Man kan iøvrigt hente et surebet på lidt over 15% ved kombinere dette odds 4,20 med odds 1,60 hos Unibet/888sport for Randers ender i Top6.
Da Danske Spil er eneste bookmaker, så laves der ikke et officielt tip.

Det ændrer dog ikke på, at vi skal tilbage til 8. spillerunde for at finde seneste Randers-sejr, og der skal ikke meget mere til før uroen igen kan brede på Randers-egnen.

Bookmakerne virker ret overbeviste om, at Randers nok skal være at finde blandt de 6 bedste, når støvet fra grundspillets 26 spillerunder har lagt sig. Danske Spil tilbyder blot odds 1,20 for Randers slutter i Top6, mens Unibet/888sport trods alt har valgt at tilbyde odds 1,60.

Hold øje med overraskelser

Man kan opdele Superligaen i kasser, hvor FC København, Brøndby og FC Midtjylland har indtaget Top3, og så er der lige nu 4 hold, der kæmper om de sidste 3 pladser i mesterskabsslutspillet; Randers, AaB, SønderjyskE og Lyngby.

Her kan flere klubber måske føle sig overset, da der fortsat er masser af point at kæmpe om, og f.eks har Horsens (odds: 3,25 hos Bet365*) trods alt kun et enkelt point op til Top6, mens AGF (odds: 4,50 hos Bet365*), FC Nordsjælland (odds: 5,00 hos Bet365*), og Viborg (odds: 5,50 hos Bet365*) alle har 6 point op til AaB.

Disse klubber kan ikke helt afskrives, men de skal godt nok ramme topniveauet i den sidste halvdel af grundspillet for at rykke op gennem tabellen.