Sl. Prag - F.C. København
Infokamp
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
FC København skal have point med hjem fra Tjekkiet
4. spillerunde
DET TALER FOR SLAVIA PRAG:
- Slavia Prag er et defensivt stærkt mandskab, hvilket FC København fik at mærke i Parken, hvor de havde mere end svært ved at skabe chancer.
- Opgaven bliver næppe lettere af at FCK er uden holdets absolutte x-faktor i form af Viktor Fischer. Profilen er ude med en skade, ligesom Lüftner.
- Slavia kan spille kampen på deres præmisser. 1 point er fint for dem, da de så vil have tiebreakerfordelen over FCK og selv kan afgøre videre skæbne.
- FC København er derimod lidt mere presset: ét point kan være fint, men allerhelst skal der tre på bordet, da svære kampe mod Zenit og Bordeaux venter.
DET TALER FOR FC KØBENHAVN:
- Solbakkens FCK-mandskab plejer at være en ret stærk størrelse i europæisk fodbold. Det beviste de fx i sidste udekamp, hvor de besejrede Bordeaux.
- Det skyldes, at FCK-mandskabet har de samme styrker som Slavia Prag: de står ret godt defensivt, mens de har stærke angribere, der kan afgøre kampe.
- FCK har behov for point, hvis de vil bevare drømmen om at rejse udenlands efter vinterpausen. De er to point efter Slavia, tre point efter Zenit.
- Så vidt jeg umiddelbart kan læse er der tvivl om et par af Slavias defensive profiler, såsom Coufal og Kudela, der blev skadet mod Sparta Prag.
DET ER VÆRD AT BEMÆRKE:
- Både FCK og Slavia Prag har spillet derby-kampe op til denne kamp. Mens FCK slog Brøndby med 1-0, fik Slavia Prag 2-2 mod Sparta Prag.
Bemærk: Info-analysen er skrevet af en redaktionsassistent, der ikke er ekspert i de pågældende hold.
CHANCEVURDERING:
Kom gerne med input.
TRUPINFORMATIONER:
Ondrej Kudela (fast – midterforsvar) og Josef Husbauer (fast – midtbane) udgik af Prag-derbyet med en skade, ligesom også Vladimir Coufal (fast – back) og Peter Olayinka (rotation – angriber) var nede og vride sig i græsset – de spillede dog videre. De tre førstnævnte kan risikere kun at blive brugt i dele af kampen, hvis overhovedet – i al fald så vidt jeg kan læse fra pressemødet. Det er dog med forbehold; tjekkisk er ikke mit speciale.
Angriber Viktor Fischer og forsvarsspiller Michael Lüftner er ude med en skade. Til gengæld er midtbanespilleren Carlos Zeca med i kampen efter at have haft karantæne i det første opgør.
Bud på startopstillinger (ifølge Tipsbladet):
Slavia Prag (4-2-3-1): Kolar - Coufal, Kudela, Ngadeu-Ngadjui, Boril - Soucek, Husbauer - Stoch, Traoré, Zmrhal - Matousek
FC København (4-4-2): Joronen - Ankersen, Vavro, Bjelland, Boilesen - Skov, Zeca, Gregus, Falk - Sotiriou, N'Doye
Tipsbladet, Holdnyt, Soccerway, iSport
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar