Vundet
Spiltip af Loke Barrett
den
1 kommentar
43 visninger
0
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Repeat or revenge?
Glory 54. Main event i Birmingham. Titelkamp i sværvægt.
- Chance
- 43%
- Betvalue
- 1103,2%
- Spilbar ned til odds
- 2,33
- Rigtig/forkert
- Verhoeven w/ UD 5/5
Betting tip
- Verhoeven har virket uovervindelig i Glory. Han har vundet hele 15 kampe i træk i organisationen.
- Verhoeven er uhyre svær at slå over fem runder pga. hans variation, kondition og arbejdsrate.
- Verhoeven er kendt for at kæmpe ret strategisk. Han har vundet mange decisions i sin karriere.
- Verhoeven slog Brestovac på point for to år siden, så han har en klar opskrift at følge i kampen.
- Verhoeven har virket farligst i kampe med bad blood, men der er slet intet had i dette tilfælde.
- Brestovac er blot blevet stoppet fire gange i karrieren, så han er på ingen måde nem at få ud.
- Verhoeven har været mere aggressiv på det sidste. Han har måske fået appetit for knockouten.
- Verhoeven har stoppet fire ud af fem modstandere, siden han mødte Brestovac for første gang.
- Brestovac besidder stor power i både slag og spark, så han kan overraske, hvis han lander rent.
- Brestovac har divisionens nok farligste high kicks, som han er i stand til at sætte virkelig godt op.
- Brestovac er til tider alt for passiv langs rebene. Han må ikke tillade Verhoeven at slide ham op.
Odds
OBS: Foruden 888Sport finder jeg værdi på dette spil hos Unibet, som tilbyder det identiske odds.
Rico Verhoeven er enorm favorit overalt på et smalt marked. 888Sport og Unibet giver blot 1,10 på en hollansk sejr. Min chancevurdering ligger omkring 85-15, så jeg finder ingen værdi på et vinderspil.
Bookmakerne hælder til, at Verhoeven vinder kampen på knockout. Man får blot 1,80 på dette udfald og 2,40 på en decision. Jeg er ikke overrasket over denne vurdering, da Verhoeven er begyndt at afgøre flere kampe før tid, men jeg vil stadig ikke kategorisere ham som en stor finisher, så jeg ved ikke helt, om jeg er enig i, at en sejr før tid er det mest sandsynlige udfald.
Rico Verhoeven
Holland
29 år (10. april 1989)
53-10, 16 KO
Ortodoks
Højde: 196 cm.
Rækkevidde: 196 cm.
Vægt: 118 kg.
Rico ”King of Kickboxing” Verhoeven er mester i sværvægt hos Glory og er rangeret som nummer et i divisionen hos Liverkick. Han har bl.a. besejret Filip Verlinden, Dzevad Poturak, Michael Duut, Hesdy Gerges, Ben Edwards, Sergei Kharitonov, Jhonata Diniz, Errol Zimmerman, Gökhan Saki, Daniel Ghita, Peter Aerts, Benjamin Adegbuyi, Mladen Brestovac, Anderson "Braddock" Silva, Badr Hari, Antonio "Bigfoot" Silva og Jamal Ben Saddik, mens han bl.a. har tabt til samme Ben Saddik og Zimmerman samt Brian Douwes, Ismael Londt, Sergei Lashchenko, Semmy Schilt og Andrey Gerasimchuk.
Mladen Brestovac
Kroatien
34 år (27. oktober 1983)
54-13-1, 36 KO
Southpaw
Højde: 198 cm.
Rækkevidde: 204 cm.
Vægt: 117 kg.
Mladen ”The Scorpion Sting” Brestovac er mester i sværvægt hos Final Fight Championship og er rangeret som nummer ti i divisionen hos Liverkick. Han har bl.a. besejret Siala-Mou Siliga, Mourad Bouzidi, Sergei Lashchenko, Jahfarr Wilnis, Dzevad Poturak og Hesdy Gerges, mens han bl.a. har tabt til Evgeny Orlov, Alexander Ustinov, Cheick Kongo, Ismael Londt, Benjamin Adegbuyi og Rico Verhoeven.
Matchup
De to mænd har mødt hinanden en gang tidligere for lidt over to år siden. Her vandt Verhoeven på decision efter fem runder. Han kæmpede en rimelig taktisk kamp, hvor han hele tiden cirkulerede mod venstre for at blive væk fra Brestovacs farlige left high kick. Foruden dette arbejdede han konstant bag jabbet, for at undgå at trade shots, mens han scorede med low kicks og knæ i clinchen. Hollænderen brugte overordnet set sin mere varierede offensiv og stærkere kondition til at kontrollere kampen. Det virker som om, at han kan gøre dette mod alle i sporten lige nu.
Brestovac er ikke den mest aktive kæmper. Han lever langt hen af vejen på sin power, så hans eneste chance i denne kamp er formentligt at lande noget tungt tidligt. Verhoeven har en glimrende defensiv, så dette bør ikke blive nemt. Det store spørgsmål for mig i kampen er, om Verhoeven har fået appetit for knockouten på det sidste. Han har stoppet fire ud af sine fem seneste modstandere, siden opgøret mod Brestovac, hvilket formentligt har haft stor betydning for bookmakernes vurdering af denne kamp. Hvis Verhoeven kæmper som sidst, så bør han cruise til en pointsejr, men hvis han vælger at være mere aggressiv, så er det bestemt ikke udelukket, at han kan slide kroaten op. En mere aggressiv tilgang giver dog samtidig underdoggen mulighed for at overraske.
Jeg har svært ved at vurdere, hvilken tilgang Verhoeven vælger til kampen. I mine øjne bliver det dog tillagt lidt for stor betydning, at han har stoppet flere modstandere på det sidste. Sejrene over de to Silva’er giver jeg ikke særlig meget for. Begge er slidte – især Bigfoot, som UFC ligefrem nægtede at give flere kampe, da hans kæbe fuldstændig er forsvundet. Sejren mod Hari var nok den største i Verhoevens karriere, men den kom altså på en billig baggrund, da marokkaneren ikke kunne fortsætte efter en freak injury. Han fik en skade i skulderen af et knæ i clinchen, efter kamplederen havde kaldt break, hvilket var et voldsomt antiklimaks i årets største kamp i sporten.
Når dette er sagt, så var Verhoeven fantastisk i sin seneste kamp, hvor han stoppede Ben Saddik. Der var bad blood i denne kamp, hvilket virkede som en ekstra motivation for mesteren. Han havde lidt et hårdt knockoutnederlag til marokkaneren tidligt i karrieren, som han aldrig havde fået mulighed for at hævne, hvilket betød meget for ham. Verhoeven er ellers kendte som en gentleman, der altid forsøger at sætte et godt eksempel for unge, så jeg ser ikke det samme være gældende i denne kamp. Selvfølgelig vil han gerne præstere så godt som muligt, men der er intet had til Brestovac, og dette kan sagtens føre til, at han vil kæmpe mere som normalt.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar