Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 46-3-51%
- Betvalue
- 1102%
- Spilbar ned til odds
- 1,96
- Rigtig/forkert
Reale Seguros Open de Espana – Real Club de Golf, Sevilla
Europa Touren vender i denne uge tilbage til Europa efter den traditionelle forårstur til asien. Open de Espana er en af de ældste turneringer på Touren, og denne gang spilles den i Sevilla hvor den også blev spillet i 2010 og 2008. Desuden blev der på netop denne bane spillet Open de Andalucia i 2009.
Banen sætter ikke specielt krav til længde, men er meget smal og med en saftig rough, hvilket gør præcision fra tee til en afgørende faktor idenne uge. Der er lovet dårligt vejr i hvert fald de første par dage med regn, hvilket kun gør roughen tungere og øger kravet om præcision fra tee og GIR.
Paul Lawrie har fået lidt af et comeback i år, og har (lidt overraskende måske) formået at holde niveauet højt siden hans flotte sejr i Qatar. Han har fået plads i WGC-turneringerne, hvor han har gjort det godt, og i Masters var han længe i spil til at slutte i top 10. Sidst stillede han op i Kina for 14 dage siden, hvor han sluttede nr. 14. Formen hedder 51/9/60/24/14, og de 2 gange han tidligere har spillet denne bane er det blevet til en 6.plads i 2010 og et misset cut i 2009.
Lawrie har specielt været imponerende med sit jernspil, og ligger langt fremme i GIR (16). Hans spil fra tee har dog ikke holdt helt samme klasse, hvilket er nøglen til dette spil. Han får noget sværere ved at ramme greens pga. den tunge rough, og hans scrambling er heller ikke imponerende. Han ligger nu nr. 78 i både driving accuracy og scrambling. I Kina var han for turneringen nr. 15 i driving accuracy og 12 i GIR.
Vores egen Søren Kjeldsen har det med at snige sig ind ”under radaren”, og jeg synes også det er tilfældet her. Formkurven er stigende for den lille nordjyde, og specielt spillet fra tee til green har været velfungerende. Han plejer ellers at være en formidabel putter, men i denne sæson har den været årsagen til at han ikke har vundet endnu. Formen hedder 5/3/16/29/20. I denne periode har han kun spillet én runde over par! I 2010 missede han overraskende cuttet, men i Open de Andalucia 2009 tog han sin tredje og seneste sejr på touren, da han vandt med 3 slag.
Som sagt har Kjeldsen været rigtig god specielt fra tee. Han ligger nu 22’er i driving accuracy, og selvom han ikke er helt fremme i GIR (55) er hans scrambling solid. Sammenlignet med Lawrie i Kina var Kjeldsen for turneringen 2’er og 12’er for henholdsvis driving accuracy og GIR, og sidsteuge var han endnu bedre: 3’er og 2’er! Får Kjeldsen gang i putteren er jeg ikke i tvivl om en top 5 placering.
Det er et meget lige matchup, men jeg har dog Kjeldsen som favorit på en bane der passer ham bedre, og hvor han tidligere har vundet.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar