18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : SSC Napoli - Liverpool: 1

Match center
3. oktober 2018 kl. 21:00 - Fodbold, Europa - Champions League
Diego Armando Maradona    Viktor Kassai
Opdateret
1177
16
0
Profession: Journalist. Uddannelse: cand.oecon og skolelærer.
Har de seneste 17 år beskæftiget sig professionelt med sports-betting med plus på kontoen.
Været spilekspert og spilredaktør hos Berlingske Tidende, Ritzaus Bureau, B.T. samt de seneste syv år TIPS-bladet.
Indstiftede ved årsskiftet 2004/05 på TIPS-bladet det såkaldte Hitrate-regnskab, som løbende monitorerede tilbagebetalingen af væddemåls-anbefalinger.
Resultat 2005: 108,0 %.
Resultat 2006: 113,1 %.
Resultat 2007 (første halvår, indtil start på BetXpert): 129,5 %

Har de seneste fem år været bosiddende fifty/fifty på bookmaker-øen Malta, bl.a. som konsulent for bookmakerfirmaer, og i den italienske fodbold-metropol Milano.
Sprog: Dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk.
Speciale-område: Fodbold.
Med baggrund i de foregående års regnskaber må det ultimative "jagt-område" beskrives som Europa Cup’en. De seneste syv år har med én sæsons undtagelse givet solidt overskud i Champions League, UEFA Cup og Intertoto Cup. Specielt sommeren/det tidlige efterår er traditionelt overskudsgivende, hvilket vil sige Intertoto Cup’en, kvalifikationen til Champions League samt kvalifikationen og hovedturneringens 1. runde i UEFA Cup’en.
Andre fodbold-områder med traditionelt godt afkast: Landskampe, Italien, Østeuropa, Latinamerika.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (16)

Anden runde

Chance (1-X-2): 29-26-45%
Betvalue: 104,40%
Spilbar ned til odds: 3,45
Rigtig/forkert: 1-0
Betfair Sportsbook Spil nu hos Betfair Sportsbook
Den snarlige storkamp mod Man City fylder nok lidt mere hos Liverpool end dette møde med Napoli. Sidste sæsons CL-finalist har et bedre hold og er favorit, men odds-markedet har undervurderet hjemmestærke Napolis chancer.
Det taler for
  • Favoritstatus til Liverpool er okay, men markedets 1X2-procenter, 28-26-46, ja de synes for denne skribent at favorisere Liverpool lige voldsomt nok.
  • Jürgen Klopp har udtalt, at Premier League har størst prioritet denne sæson, og kommende weekend spiller Liverpool storkamp med Manchester City.
  • Liverpool er ikke usårlig. 3-2-sejren i gruppespillets første spillerunde over Paris SG var objektivt bedømt noget heldig.
  • Er Liverpool ved at miste momentum? I de seneste to kampe (begge mod Chelsea) er de blevet slået ud af Liga Cup’en samt var heldig med uafgjort.
  • På dagen har Napoli klassen til at slå stort set alle hold, især hjemme. Og så har de i Carlo Ancelotti en mand, der ved at sætte den rette taktik.
Hold øje med
  • Spiller-for-spiller må Liverpool-mandskabet vurderes stærkere end Napoli.
  • Overordnet set har Liverpools sæsonstart været fremragende. 19 point af 21 mulige i Premier League og en indledende CL-sejr over Paris SG.
  • Ingen af de to hold er rigtigt svækket trupnyt-mæssigt, men Napoli har trods alt keeper Alex Meret samt Faouzi Ghoulam ude med længerevarende skader.
  • Napoli har det med at blæse lidt ”koldt & varmt”. Lidt underligt egentligt, men nogle gange er det som om, spillet falder sammen for dem.
  • I starten af august mødtes disse to hold i en træningskamp i Dublin, og da vandt Liverpool 5-0 (dog halvt reservehold fra Napolis side).
Oddsmarked

Det er en smule bemærkelsesværdigt, at mens linje-odds og også 1X2-priser på det internationale asian-marked ikke har rykket sig det store, så har der hos visse euro-bookies været en pæn stor stigning i priserne på Napoli-siden. Dette fordi deres odds-sættere vurderede Napolis chancer større (hvorefter markeds-udvikling har tvunget dem til at rette ind). Således åbnede eksempelvis Betsafe, der sammen med Betfair Sportsbook er førende på 1-tallet med odds 3,60, i blot 3,05 for samme 1-tal. Det kan skyldes, at Napoli i den mellemliggende tid har tabt til Juventus, men omvendt så har Liverpool også skuffet en smule i sine to seneste kampe (en Liga Cup- og en Premier League-kamp) begge mod Chelsea, så det går vel sådan nogenlunde lige op. Hvordan priserne vil udvikle sig frem til kampstart...? ... pyh, dén er svær at spå om. Det sagt, så har jeg imidlertid vanskelig ved at se, hvordan Napoli skulle kunne stige yderligere, så skal jeg komme med et forsigtigt bud, så vil priserne i timerne op til startfløjt på selve kampdagen nok falde en smule på Napoli. Sikker på dette er jeg dog ikke.

Spilform: Jeg har valgt den helt hårde linje på Napoli i denne her, nemlig det rene 1-tal til flotte odds 3,60 hos Betfair Sportsbook og Betsafe. Det eneste andet bet, jeg for alvor har været fristet af, er Napoli på Draw-No-Bet eller asian handicap 0 (odds 2,60 hos Unibet, der er markedsførende på denne linje), idet de lavere handicap-linjer på Napoli ikke rigtigt interesserer mig. Det, selvom man kan få Napoli til ganske hæderlige odds omkring de 1,80 på asian handicap +0,5, svarende til en 1X-double. Men min pointe med det rene 1-tal er, at denne kamp lugter af mål, og så falder chancen for uafgjort. Derfor ser jeg størst værdi i at gå efter det høj-oddsede 1-tal.

Bedste betaling for 1-tallet på sejr til Napoli: Odds 3,60 hos Betfair Sportsbook og Betsafe, 3,53 førende licensløs international bookmaker, 3,50 Bethard og Bet365.

Mine procenter for 1X2:
1: 29 %
X: 26 %
2: 45 %

Storkamp på San Paolo: Dette møde i gruppe C er en af de store kampe denne Champions League-onsdag, og der vil blive tætpakket på det 60.000 tilskuere store San Paolo i Napoli, når Liverpool kommer på besøg. Liverpool fik en fin start på gruppespillet for to uger siden, da de på et overtidsmål af Roberto Firmino hev en 3-2-sejr hjem over Paris St. Germain, mens Napoli trods massiv spilovervægt måtte nøjes med 0-0 ude mod gruppens klare jumbo-kandidat, Røde Stjerne Beograd.

De resultater gør, at Napoli nu er pisket til at få noget ud af mødet med Liverpool, nederlag vil være noget nær en katastrofe for dem, mens Liverpool med tre solide point allerede sat i banken egentlig kan være godt tilfreds med uafgjort. Det sagt, så vil Liverpool med en sejr fjerne nærmest alt tvivl om klubbens videre-kvalifikation, og det kan vise sig en fordel, da Jürgen Klopp og hans mænd dette efterår så i højere grad kan koncentrere sig om Premier League-kampene.

Odds-markedet & min vurdering: Jeg er ikke overrasket over, at odds-markedet har gjort Liverpool til favorit i dette opgør, men jeg må indrømme, at jeg finder det øjenbrynsløftende hvor stor en favorit, odds-markedet har gjort Liverpool til. Kigger man på markedets gennemsnits-procenter for 1X2, så hedder de 28-26-46, og det er noget voldsomt, synes jeg. 46 procent sejrschance til Liverpool er temmelig meget, og det især, når man tager visse omstændigheder i betragtning. Jeg kunne egentlig godt undlade at være så konservativ i mine cv-procenter, som jeg har været denne gang, men i det mindste har jeg ingen som helst problemer med at skrue Napolis sejrschancer op fra 28 til 29 procent, og så er der allerede relativ klar værdi. Skulle det endelig være, kunne jeg også snildt have givet Napoli 30 procent. 

Liverpool-træner Klopp har ikke gjort nogen hemmelighed ud af, at det er Premiership-titlen, der har højest prioritet for klubben denne sæson. Kommende søndag i Premier League møder Liverpool hjemme på Anfield den direkte konkurrent til det engelske mesterskab, forsvarende mester Manchester City, som Liverpool lige nu deler førstepladsen i tabellen med. Denne kamp får indlysende stor bevågenhed i England, og den er lige så indlysende vigtig for Klopp og Liverpool.

Nu skal man ikke tro, at jeg vil forlede nogen til at tro, at Klopp pønser på at spare spillere til opgøret i Napoli, for dertil er dén kamp trods alt også for vigtig, men den bliver spillet med Manchester City-mødet siddende i baghovedet, og det kan koste Liverpool et par procenter. Napoli har også brug for point i Italien for at søge at holde trit med Juventus, men deres weekend-kamp er hjemme mod Sassuolo, en betydelig mere overkommelig opgave, og Napoli har efter pointtilsættet i Beograd simpelthen ikke råd til at tabe denne her. Skulle det ske, ja så risikerer de at være nærmest ude af spillet om gruppens to første pladser.

Men italienske hold kan jo godt slå Liverpool, det i det mindste, når de er på hjemmebane. Det beviste Roma i sidste sæsons Champions League-semifinale, hvor de efter et indledende 2-5-nederlag på Anfield i returen hjemme var meget tæt på at vende det samlede billede, men til slut dog måtte nøjes med en 4-2-sejr.

Med et blik på odds-markedet, så synes jeg, Liverpools chancer er blevet overvurderet. De italienske hold er langsomt, men sikkert, på vej frem igen efter mange års lidt pauvre resultater på den europæiske scene, og man husker, at Inter i gruppespillets første spillerunde var i stand til at besejre Tottenham 2-1.

En favoritstatus til Liverpool kan jeg godt gå med til i denne her, ret nemt endda, da de har spillet virkeligt godt her i sæsonstarten, men der har også været svage punkter hos dem, og jeg finder ret klart, at deres favoritstatus er blevet overdrevet.

Ergo ser jeg værdi i indskud gående Napoli-vejen.

Jeg bør nævne, at Liverpool i starten af august i Dublin vandt 5-0 over Napoli i en træningskamp, men det var med et Liverpool-hold i stærkeste, mens Napoli stillede op med et halvt reservehold, og det bør man næppe lægge det store i.

Situation – Napoli: Det blev denne sommer slut med Maurizio Sarri-æraen, efter han i hvert fald mindst to gange havde været meget tæt på at lede Napoli til det eftertragtede scudetto. Sarri og klubpræsident De Laurentis blev imidlertid uvenner, så Sarri endte med at kvitte Napoli og skrive kontrakt med Chelsea.

Da det blev offentliggjort, at Sarris tid i Napoli var slut, begyndte fansene at blive urolige, men De Laurentis valgte smart nok at sikre sig rutinerede Carlo Ancelotti som erstatning, og det er vanskeligt at forestille sig et bedre valg end den tidligere Bayern München-, Real Madrid-, Milan- og Paris SG-rorgænger. Ancelotti har tidligere vundet mesterskabstrofæet i fem forskellige lande, og i Napoli håber de, at han bare vil fortsætte med at vinde mesterskaber.

Udover træner Sarri har Napoli måttet sige farvel til førstemålmand José Reina og reserve-keeper Rafael. Derfor signede Napoli Udineses målmands-duo, unge lovende Alex Meret og rutinerede Orestis Karnesis. I sæsonstarten har Meret dog måttet slås med en skade, og Karnesis har ikke været super-overbevisende i sæsonoptakten, så Napoli valgte endvidere at hente David Ospina i Arsenal. 

Ikke kun træner Sarri blev hentet af Chelsea, det gjorde midtbanemanden Jorginho også. Det betyder, at Marek Hamsik vil blive givet en endnu mere dominant rolle som midtbanens styrmand og playmaker, det med Amadou Diawara startende på bænken i Napolis ideal-11’er. Ny mand, Fabian Ruiz, giver mere dybde på Napolis midtbane.

Uanset, så scorede Napoli sidste sæson færre mål end tidligere, det fordi Dries Mertens og Lorenzo Insigne ikke var helt så iøjnefaldende og effektive, som de havde været før. Derfor har Napoli-ledelsen fokuseret på at styrke offensiven. Simone Verdi, der imponerende stort sidste sæson i Bologna, er kommet til, og derudover har man også fået Amin Younes fra Ajax Amsterdam, og de skulle gerne udgøre kvalitative alternativer til Napolis foretrukne tre forwards, hvoraf Arkadiusz Milik endelig ser ud til at være kommet sig over sine skadesproblemer.

Bagude er Nikola Maksimovic og Sebastiano Luperto tilbage efter endte låneaftaler, men de bliver næppe mere end back-up spillere, mens afgangen af højre back Christian Maggio ligner at blive kompenseret af tilkomsten af Kevin Malcuit fra Lille.

Napoli vil givet byde kvalificeret ind på scudetto’et igen, men ligner at have tabt noget kvalitet på midtbanen. Derudover mangler man at få at se, hvordan spillerne reagerer overfor at være under ny træner Ancelotti, der har en noget anderledes stil end forgængeren Sarri.

Det er lidt vanskeligt at spå om denne Napoli-sæson, men skal nogen gøre op med Juventus om det italienske mesterskab, er Napoli bedste bud. Omvendt er der lidt usikkerheder omkring holdets stabilitet, hvorfor man ikke får noget mere præcist bud fra mig, end at Napoli slutter et sted mellem nummer ét og fem i Serie A. I Champions League er gruppe-lodtrækningen, hvor Napoli er havnet sammen med Liverpool og Paris SG, indlysende ond, så det er tænkeligt, det blot bliver ti en Europa League-overførende tredjeplads i gruppen.

Form & seneste resultater – Napoli: Det er ikke noget let kampprogram, Napoli har haft her i sæsonstarten, og på den baggrund må fem sejre sejre og to nederlag af de syv første spillerunder i Serie A anses som tilfredsstillende. Resultaterne hedder i kronologisk rækkefølge 2-1 ude over Lazio, 3-2 hjemme over Milan, 0-3 ude til Sampdoria, 1-0 hjemme over Fiorentina, 0-0 ude med Røde Stjerne Beograd (CL), 3-1 ude over Torino, 3-0 hjemme over Parma, og lørdag så 1-3 ude til Juventus.

De 15 point for syv kampe er ikke dumt, og nederlaget til Juventus placerer stadig Napoli på Serie A’s øjeblikkelige andenplads, men der er altså samtidig på allerede nuværende tidlige tidspunkt af sæsonen et hul på seks point op til Juventus, der er startet med maksimumpoint. Napoli åbnede lidt overraskende udekampen mod Juve offensivt, bragte sig også foran og sad i den første halve time på spil og chancer. Juventus fik imidlertid udlignet inden pausen, og efter Mario Rui modtog gult/rødt ind i anden halvleg, blev det svært. Der var opløftende momenter, men også det modsatte. En mand som Allan Marques Loureiro fightede indtil slutfløjt, som han har for vane, og Dries Mertens fik scoret. Efter sit indledende mål var han dog ikke rigtig farlig. Elseid Hysaj på højre back havde problemer kampen igennem, og Marek Hamsik tabte alt for mange bolde.

På søndag møder Napoli på hjemmebane Sassuolo.

Situation – Liverpool: Jürgen Klopp konfirmerede inden sæsonstart, at Liverpools mål i 2918/19 er at tage det engelske mesterskab, og med en signifikant forstærkelse af spillertruppen ligner det, at Liverpool for alvor planlægger at lege med.

Seneste januars signing af Virgil van Dijk til centerforsvaret og sommerens tilkomst af målmand Alisson skulle sikre en meget bedre defensiv statistik til denne sæson, mens midtbanen trods afgang af Emre Can også er styrket. Både Fabinho og Naby Keita er bedre fodboldspillere end Jordan Henderson og James Millner, og den nye duo ventes at få stor indflydelse på holdet i denne sæson.

Ingen kommentarer er nødvendige for Liverpools angreb-trio, og selvom Mohamed Salah næppe kommer op på +40 mål denne sæson, så vil et angreb med egypteren, Roberto Firmino og Sadio Mane ligesom i sidste sæson være nærmest umuligt at styre for de fleste modstandere. Daniel Sturridge håber også på at vende tilbage til tidligere storform, og angriberen ser ud til at give en meget værdifuld rotationsmulighed.

Holdende fast i 4-3-3-systemet er Klopp klar over, at han først og fremmest skal arbejde med at få oppet hans holds koncentrationsevne mod Premier Leagues lavere rangerende hold, da dette har været hans mandskabs akilleshæl de seneste to sæsoner. At få slået hul på hold, der står meget dybt, har været et problem, men med Keita og Fabinho besiddende potentielt betydelig mere kreativitet sammenlignet med Henderson og Millner, så skulle der blive rettet op på dette.

I 2017/18-sæsonen tabte Liverpool ikke én eneste af sine 10 kampe mod deres direkte Top-6 rivaler, og sidste sæson var Liverpool også det eneste hold, der viste sig i stand til at besejre Manchester City, som Klopps mænd også slog ud af Champions League. Alt dette peger på, at topniveauet er så høj, som det næsten kan tænkes at være, når det kommer til en sammenligning med deres direkte rivaler.

Alex Oxlade-Chamberlain vil være ude skadet hele denne sæson, men det er der blevet gjort noget ved med signingen af Xherdan Shaqiri, og den offensivt orienterede kantspiller kan blive et værdifuldt alternativ at råde over, omend han i idealopstillingen dog formentlig må tage til takke med en plads på bænken. 

Liverpool kommer formentlig til at have stor fokus på Premier League denne sæson, og efter sommerens imponerende spillerhandler ser det endelig ud som om, klubben er klar til at levere de mange fans den Premiership-titel, de har tørstet efter efter mere end to årtiers ventetid. En slutplacering i Premier Leagues Top-3 synes at være en næsten statsgaranti. I Champions League ser det, pga. Premier League-satsningen, muligvis lidt mere lorent ud. Sidste sæsons finaleplads var opløftende. Det store spørgsmål er, om Liverpool magter at holde fokus på begge fronter, altså både Premier League og Champions League.

Form & seneste resultater – Liverpool: Cool! Det er meget simpelt, Liverpool har i dette tidlige efterår vundet, vundet og vundet, og holdet har i den engelske Premier League 19 point af syv kampe. Liverpool startede sæsonen med syv sejre af syv mulige (når man inkluderer Champions League-sejren over Paris SG), er siden slappet lidt af på den, men det ser godt ud. Resultaterne dette tidlige efterår hedder: 4-0 hjemme over West Ham, 2-0 ude over Crystal Palace, 1-0 hjemme over Brighton, 2-1 ude over Leicester, 2-1 ude over Tottenham, 3-2 hjemme over Paris SG (CL), 3-0 hjemme over Southampton, 1-2 hjemme til Chelsea (Liga Cup), og så lørdag 1-1 ude med Chelsea.

Det ligner allerede på dette tidlige tidspunkt af Premier League-sæsonen at gå, som præsten prædiker – det bliver et kapløb mellem Manchester City og Liverpool om titlen. Begge er startet med 19 point for de første syv spillerunder. Lidt bekymrende er det dog, at Liverpool den seneste uge har taget foden af speederen. I seneste midtuge blev Liverpool slået ud af Liga Cup’en af Chelsea, og i weekenden mod samme modstander måtte man hen til ét minut før den ordinære spilletids udløb, før et mål af Roberto Firmino reddede dem fra et nederlag. Heller ikke Champions League-sejren over Paris St. Germain var så imponerende. Liverpool smed en 2-0-føring, og igen var det Firmino, der i overtiden blev redningsmand med et sent mål.

Pikant er der på søndag så topkamp på Anfield mellem netop Liverpool og Manchester C.

Trupnyt – Napoli: Alex Meret, som man må anse som første-målmand, har været ude hele sæsonen, ligesom de to forsvarere Faouzi Ghoulam, der må vurderes værende i Napolis ideal-11’er, og reserven Vlad Chiriches har været det.

Endelig er reserve-angriberen Amin Younes også skadet, men han var ikke spille-berettiget i Champions League alligevel.

Spørgsmålet er om Napolis normalt store profil, Marek Hamsik, måske bliver droppet af Carlo Ancelotti til start-11’eren mod Liverpool. Han har set noget træt ud på det seneste, og han spillede ikke godt i weekendens kamp mod Juventus. Jeg kan godt se Ancelotti tage konsekvensen og starte med Fabian Ruiz i stedet.

Trupnyt – Liverpool: Der er ikke noget urovækkende hos Liverpool at berette om.

Midtbanemanden Alex Oxlade-Chamberlain er ude med en skade, der koster ham det meste af sæsonen, en anden midtbanespiller, Adam Lallana, er også ude skadet, ligesom angriberen Divock Origi er det, men ingen af de tre er at betragte som andet end reserver.

Virgil van Dijk spillede lørdagens kamp mod Chelsea igennem med smerter og på indsprøjtninger, og det virker derfor tvivlsomt, om Jürgen Klopp vil gøre brug af ham fra start i Napoli. Det også fordi Liverpool i Dejan Lovren og Joël Matip råder over to andre fuldgode centerforsvarere.

Det kunne ligne en startplads til Daniel Sturridge på bekostning af Sadio Mane. Sturridge blev foretrukket til pladsen mod Paris St. Germain, og i weekendens kamp mod Chelsea var han som indskifter stærkt medvirkende til, at Liverpool fik hevet det ene point med hjem.

Holdene: Mit bud på de sandsynlige startopstillinger:

Napoli (4-4-2): David Ospina Ramirez; Elseid Hysaj, Raul Albiol Tortajada, Kalidou Koulibaly, Mario Rui Duarte, José Callejon Bueno, Allan Marques Loureiro, Fabian Ruiz Pena, Piotr Zielinski, Lorenzo Insigne og Arkadiusz Milik.

Liverpool (4-3-3): Alisson Becker; Trent Alexander-Arnold, Dejan Lovren, Joël Matip, Andrew Robertson, Georginio Wijnaldum, Fabio ”Fabinho” Tavares, Naby Keita, Mohamed Salah, Daniel Sturridge og Roberto Firmino Barbosa de Oliveira.

Kilder

UEFA, Gazzetta dello Sport, Coriere dello Sport, SoccerWay, diverse britiske medier og klubbernes hjemmesider.

  • Høje odds på 2-vejs spil
  • Hyppige promotions til kunder
  • Stort livebetting-udbud

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Onsdag 1. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
15:00 Como - Cittadella: 1
1,63
Placer Bet
15:00 Ascoli Calcio 1898 FC - Cosenza: Over 9,5 Hjørnespark
1,83
Placer Bet
Torsdag 2. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
20:30 Chelsea - Tottenham: Over 3,5 Mål
1,83
Placer Bet
Fredag 3. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
19:00 AGF - FC Nordsjælland: 2
1,85
Placer Bet
Lørdag 4. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
16:00 Sheffield U. - Nottingham F.: Over 0.5 skud på mål af Ben Brereton
2,00
Placer Bet
16:00 Sheffield U. - Nottingham F.: Over 0.5 skud på mål af Hudson Odoi
1,81
Placer Bet
Søndag 5. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
17:00 Sandefjord - Molde: (AH: -0,5) 2
1,71
Placer Bet
19:15 Viking - Tromsø: (AH: -0,5) 1
1,80
Placer Bet
Tirsdag 7. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision: Irland går videre
3,50
Placer Bet
21:00 Eurovision 2024 - går videre: Island
4,55
Placer Bet
Lørdag 11. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision each way (odds 6 top 4): Frankrig
26,00
Placer Bet

Kommentarer

Feedback