18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Liverpool - Manchester United: (AH: 0,0) 1

Spiltip af Jesper Møgelby den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Liverpools chancer for at vinde kampe, når de er nødtvunget, er som regel ret så gode - og de er NØDT til at vinde denne! Efter en katastrofal række af fire nederlag på stribe, skal Benitez og co. foran The Kop vise, at de stadig hører med til toppen af Premier League. Sagt på en anden måde: Alt andet end en sejr i dette opgør vil være et nederlag.
United er 7 point foran Liverpool allerede nu, og et 10 points forspring ville næsten være det samme som at hægte rivalerne fra mesterskabskampen.
Dette bliver stort! Det er hadeopgøret, hvor skadede spillere kæmper for at blive klar, hvor managerne kommer med spidse udtalelser, og hvor publikum vil være vanvittigt opsatte i en grad, man næppe forstår dimensionerne af...
Pinnacle har det bedste spil på Liverpool til at vinde - med penge tilbage ved uafgjort.
Chance (1-X-2) inklusiv handicap
33-32-35%
Betvalue
1104,3%
Spilbar ned til odds
2,06
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Liverpool
Sidste sæsons nummer to har i år, hvor det ellers endelig skulle være deres år, allerede tabt luft til toppen af ligaen, og således ligger hele syv hold over The Reds. Ligeledes er holdet inde i den dårligste stime i 22 år, idet de har tabt fire kampe i streg (to i Champions og to i Premier League), så på form alene må de betegnes som klare underdogs i dette drabelige opgør mod naboerne fra Manchester United – men helt så simpelt er det nu ikke!

Med ét af verdens bedste publikum i ryggen har Liverpool før gjort det næsten umulige, og det er ikke tilfældigt, at de har været blandt de bedste i CL de sidste mange år. I disse "alt eller intet"-kampe får de en holdånd frem, som kun få kan matche, og publikum er med dem hele vejen uanset, hvordan det går. Netop af denne grund har Rio Ferdinand udtalt, at "form ikke betyder noget i et opgør som dette". 
Men hvordan skal Liverpool så vinde på søndag? Jo først og fremmest skal de selvfølgelig have Fernando Torres og Steven Gerrard klar igen, idet disse to spillere alene, kan bære næsten hele holdet. Spekulationerne er mange i forhold til omfanget af skaderne, men personligt er jeg ret overbevist om, at begge er med. Det er et klassisk manager-kneb op til disse vigtige kampe at underspille egne evner og gøre mandskabet svagere, end det er. 
Dernæst skal de udnytte den defensive svaghed, som De Røde Djævle pt. lider under, og som har kostet dem mål i 5 ud af de sensete 6 PL-kampe. Sidst, men ikke mindst kan man også som dansker håbe på, at de spiller med Daniel Agger fra start, for han har set væsentligt mere stabil ud en Martin Skrtel, der indtil videre slet ikke har kunnet leve op til den flotte debutsæson. Tilsyneladende lider han under "Second season syndrome", hvorimod danskeren endelig er kommet sit skadeshelvede kvit og igen har fundet sin form. 

Rafael Benitez er under et alvorligt pres, og han er nødtvunget til at vinde denne kamp, hvis han skal overbevise fans og kritikere om, at han stadig er den rigtige mand i det varme sæde. Alt andet end tre point vil ikke bringe dem tilbage i nogen ønskværdig position.     

Trupnyt
Stjernerne Fernando Torres (angriber – fast) og Steven Gerrard (midtbane – fast) er begge tvivlsomme, men førstnævnte skulle være næsten 100% sikker på at starte (om end måske ikke i full match fitness), hvorimod der trods alt er mere alvorlige miner at spore i forhold til kaptajn Gerrard. Sommerens dyre italienske indkøb, Alberto Aquilani (midtbane), har netop spillet en reservekamp, men han forventes ikke at spille nogen rolle allerede nu. Glen Johnson (forsvar – fast) har selv meldt ud, at han er klar igen efter at have siddet over mod Lyon.

Trup
 Reina, Johnson, Carragher, Agger, Skrtel, Aurelio, Insua, Mascherano, Babel, Lucas, Kuyt, Benayoun, Gerrard, Torres, Voronin, Ngog, Spearing, Plessis, Dossena, Cavalieri

Forventet startopstilling (4-4-1-1)
Reina
Johnson – Carragher – Agger – Insua/Aurelio
Kuyt – Leiva – Macherano – Babel
Gerrard 
Torres  


Manchester United
Fergusons tropper er startet sæsonen væsentligt bedre, end de har gjort de sidste mange år, og det på trods af Ronaldos afgang – eller måske snarere fordi? Faktum er i hvert fald, at de Røde Djævles angreb har fungeret mærkbart bedre end sidste sæson, hvor de vandt mange kampe med 1-0. I år har de i de sidste otte kampe scoret hele 20 mål, og mærkværdig vis nok er det forsvaret, der halter for de regerende mestre. Kun tre gange har de holdt buret rent i år, og de har allerede lukket halvdelen af de mål ind, de lukkede ind i hele sidste sæson. 
Årsagerne er mange, men den mest oplagte er den, at Van Der Sar har været skadet, hvorfor målet har været overladt til Ben Foster. Den engelske landsholdsmålmand, der er mange er blevet spået en stor fremtid, har endnu ikke for alvor overbevist. Specielt mod Arsenal, Manchester City og Sunderland så han usikker ud. Men den hollandske målmands skade er ikke den eneste årsag, for en ualmindelig vigtig spiller som Rio Ferdinand har oplevet et formdyk af en sådan karat, at Alex Ferguson har udtalt, at det er midterforsvarens værste periode for klubben. Samtidigt har også Nemanja Vidic vist svaghedstegn, og disse hændelser kombineret gør, at United ikke rigtigt kender deres defensive situation inden Anfield-opgøret. Samtidigt må det også være et dilemma, hvorvidt enten Foster eller Van Der Sar skal vogte målet. Førstnævnte virker som sagt usikker i de vigtige kampe, men sidstnævnte har også en relativ skidt historie foran The Kop og kunne derfor potentielt også være en usikker spiller at have med fra start. 

Jamie Carragher har udtalt, at "Liverpool er et såret dyr", og United skal med stor sandsynlighed finde al arsenal frem for at vinde. De har dog midlerne, og i midtugens CL-kamp i Moskva kunne de endda tillade sig at spare vigtige spillere som Ryan Giggs, Darren Fletcher, Patrice Evra og Wayne Rooney. De er derfor også favoritter i opgøret, men kun svagt. I mine øjne overvurderer bookmakerne de to holds respektive formkurver, for der er meget mere på spil end bare tre point på søndag kl. 15. Holdenes bredde (som klart er til United fordel) betyder meget i det lange løb, men til dette spil har det kun en begrænset effekt. 

Trupnyt
Ji Sung Park (midtbane – reserve) bliver ikke klar til matchen, men det skulle både Wayne Rooney (angriber – fast), Nemanja Vidic (forsvar – fast) og Ryan Giggs (midtbane – fast) gøre. Derudover har holdet ikke de store kvaler og Fergie kan ryste godteposen, som han ønsker det. 

Trup
Van der Sar, Foster, Kuszczak, Neville, O'Shea, Brown, Ferdinand, Vidic, J Evans, Evra, Valencia, Carrick, Scholes, Anderson, Giggs, Berbatov, Owen, Welbeck, Macheda, Nani, Fabio, Rafael, Fletcher, Rooney.

Forventet startopstilling
Van Der Sar
O'Shea – Ferdinand – Vidic – Evra
Valencia – Fletcher – Anderson/Scholes – Giggs
Berbatov – Rooney 

Liverpool hjemme: 3-0-1 Målscore: 15-4
Manchester U ude: 3-0-1 Målscore: 10-2   

Fremtidige tips

Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Lazio - Cremonese
20 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,65Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.