Spiltip af hjorte
den
9 kommentarer
1 visninger
0
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vi kan starte med hjemmeholdet Chelsea:
Chelsea har en del at revanchere fra sidste år, hvor man skuffende måtte slutte som nr.3 i Premier League.
Derfor har man anskaffet Carlo Ancelotti, han blev valgt efter Guus Hiddink er vendt tilbage som Russisk landstræner. Carlo Ancelotti fik en super start på sit nye job, da Chelsea vandt Community Shield efter straffespark mod de evige rivaler fra Manchester United. Men han har også brug for en god start i klubben, hvis han ikke skal ryge samme vej som de forrige managers, snoren har vist sig ikke at være særlig lang i Chelsea. Carlo Ancelotti har ikke fået nogle af sine spillere med fra Milan, men han har taget sit 4-4-2 system med sig og indført det i stedet for det gamle 4-3-3 system (Okay, om det var 4-3-3 eller 4-2-1-2-1 system kan vel diskuteres, men nok om det).
Det er svært at sige om det var den nye opstilling eller andre faktorer der spillede ind, men man kan ikke komme uden om at Chelsea ikke fik den bedste start mod Manchester United, hvor de var helt væk de første 20 min. Hvor man kun havde 2 chancer, dog også 2 rigtig store chancer til først Ivanovic og derefter Malouda. Men indenfor de første 20 minutter var de også kommet bagud efter et langskud fra Nani som Cech burde have nappet. Som kampen skred frem var de dog det bedste hold på banen, og kom fortjent foran 2-1, efter en meget diskuteret 2-1 scoring af Frank Lampard. Kampen endte i straffe, og her trak Chelsea det længste strå.
Chelseas opstilling mod Manchester United var således:
Cech
Ivanovich Carvalho Terry Ashley Cole
Mikel
Essien Malouda
Lampard
Anelka Drogba
Der var altså et comeback til Carvalho der ikke fik meget spilletid sidste sæson efter han blev skadet i starten af sæsonen og Alex så greb chancen. Carvalho gjorde en hel fin figur, og scorede blandt andet det udlignende mål. Udover det var det måske lidt overraskende Ivanovich der var blevet foretrukket på højrebacken i stedet for Bosingwa, der dog fik 2. Halvleg.
Ancelotti har været ude og sige han er i tvivl om 2 pladser i lineup, og det er nok i midterforsvaret og højrebacken.
Til kampen mod Hull forventes det at nyindkøbet Zhirkov vil være at finde på bænken.
Chelsea er rigtig gode hjemme (11-6-2 33-12), selvom de dog smed mange dumme point væk sidste år. Ellers har Stamford Bridge været kendt for et sted hvor man sjældent løb af sted med point.
Jeg forventer at Bosingwa starter på lørdag i stedet for Ivanovich, men ellers vil det være samme opstilling. Jeg kan godt forestille mig Bosingwa spiller, da han er bedre offensiv end Ivanovich.
Chelsea har i dette transfervindue ikke været så aktive, man har kun kastet penge efter Zhirkov, Ruslands Ronaldinho, som kan spille på hele venstre siden. Så har man hentet Ross Turnbull der skal agerer backup for Petr Cech. Og endelig har man hentet Daniel Sturridge i City. Begge de to sidste er hentet på fri transfer.
Og nu til udeholdet Hull:
Hull blev som nævnt i starten nr.17 sidste år efter en ellers forrygende sæsonstart. Man må også erkende at Hull også er at finde i bundkampen i år, en af mine favoritter til at rykke ned.
Sidste sæson hentede Hull faktisk flest point på udebane med 5-6-8 (21-28).
Hull har været særdeles aktive på transfermarkedet, men man har altså ikke hentet det man ville. Først blev Michael Owen taget for næsen af dem af Manchester United. Siden hen måtte man se Bobby Zamora afvise klubben, på trods af Hull og Fulham var enige om prisen. Det samme skete med Daryl Murphy og Fraizer Campell.
Endelig har man dog haft lidt held til at hente det amerikanske stortalent Jozy Altidore i Villarreal og Seyi Olofinjana fra rivalerne Stoke. Værd at bemærke er det også at man har solgt Sam Ricketts til Bolton, en alsidig backspiller. Som erstatning for ham går man nu målrettet efter Newcastles Habib Beye. Det forventes også at man henter Readings store profil Stephen Hunt, der i mine øjne ikke får problemer med at gå direkte ind på holdet.
Jeg har ikke fulgt så meget med i Hull pre season, men jeg så kampen Tottenham-Hull der endte med en overbevisende 3-0 sejr til Tottenham, og jeg må erkende at jeg her ikke var særlig imponeret af Hull, hverken offensiv eller defensivt.
Opstillingen forventes i øjeblikket at være sådan:
Myhill
Dawson Zayatte Turner Mouyokolo
Mendy Bullard Boateng Kilbane
Cousin Geovanni
Spændende bliver det også at følge Jimmy Bullard på den central midt, der var meget store forventninger til ham da han blev hentet dyrt ind I Fulham, men der gik ikke længe før han fik resten af sæsonen ødelagt med en skade.
Indbyrdes:
Hull 0-3 Chelsea
Chelsea 0-0 Hull
Det var sidste sæson resultater.
Konklusion:
Hull scorede ikke mod Chelsea sidste sæson, og jeg må indrømme jeg har meget svært ved at se dem gøre det på lørdag, hvor den nye manager Ancelotti vil gøre alt for at få en god sæsonstart. Chelseas defensiv virkede rimelig stærk mod united (på nær første 20 min). Cech havde også nogle klasse redninger efter sit drop i starten. Jeg tror vi vil se klasse forskel her og mit gæt må være 2/3-0 til Chelsea. Der er dog ikke de spændende odds på hjemmesejr eller -1, og derfor faldt jeg over Unibets væddemål som jeg finder særdeles interessant.
Jeg har svært ved at tro 1.78 holdes indtil kickoff, og derfor lægges spillet ud nu.. Jeg skal naturligvis nok opdatere de to trupper for evt. transfer eller skader.
Det er min første analyse, så kommenter gerne fornuftigt.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar