18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Caroline Wozniacki - Maria Sharapova

Infokamp

Spiltip af Lars Baes den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

4. runde – hard court – US Open

Det endelige kamptidspunkt kendes endnu ikke.

Et af årets helt store brag på WTA-touren – og så endda med dansk deltagelse! Det er desværre lidt af en katastrofe for turneringen, at slaget allerede finder sted i fjerde runde af turneringen, for det er to af verdens tre stærkeste spillere pt., der her mødes i en kamp, hvor vinderen vil være favorit til at gå hele vejen til finalen. Vores danske veninde har vel aldrig været i bedre form end nu, men Sharapova kunne heller ikke have fundet et bedre tidspunkt at toppe, og når russeren er i sit es, så er det yderst sjældent, hun må gå skuffet fra banen. Alligevel er jeg optimist på Wozniackis vegne, og jeg vil vurdere kampen til at være helt lige. Mit håb og faktisk også min fornemmelse er, at Wozniacki vinder i tre sæt, men reelt set er det her noget af det tætteste, man kan komme en 50/50-match.

Wozniacki spiller virkelig godt for tiden. Sejren i Farum, hvor hun spillede på det jævne og brugte alt for mange kræfter på at brokke sig over liniedommerne, har måske taget et pres af hendes skuldre, for hun har simpelthen været formidabel lige siden. Turneringssejre i Montreal og New Haven med sejre over blandt andre Pennetta, Schiavone, Dementieva, Zvonareva, Petrova og Kuznetsova borger for høj kvalitet, og det er ikke engang sejrene i sig selv, der er det mest imponerende ved stimen. Det er måden, hvorpå hun har vundet sine kampe, som har begejstret både undertegnede og størstedelen af det resterende tennisnørdede fankorps.

Sharapova havde også en god optakt til US Open med to finaler i stærkt besatte turneringer. I Stanford tabte hun til en storspillende Azarenka, og i Cincinatti måtte hun lide den tort at smide en 62 53-føring mod Clijsters. Tre matchbolde misbrugte hun, men Sharapova er tilpas mentalt stærk til, at sådan noget bruges konstruktivt i stedet for destruktivt fremover.

Matchup

Klassisk duel mellem hardhitteren og kontraspilleren. Kan Sharapova gå igennem Wozniacki i to ud af tre sæt, eller vil Wozniackis defensiv være for stærk for Sharapovas bomber? Umiddelbart kunne man sagtens tro, at Wozniacki med sin nye forbedrede offensiv vil have lidt flere strenge at spille på, men rammer Sharapova sit topniveau, så er det bestemt ikke sikkert, at Wozniacki har noget som helst at skulle have sagt. Sharapova er og bliver en af tourens bedste power-spillere, og det vil kræve ikke bare en fantastisk defensiv, men også god variation og flere offensive trusler, hvis Wozniacki skal vinde over Sharapovas topniveau. Den gode nyhed for danskeren er så, at det netop er på disse områder, hun har forbedret sig, og formår hun først at få den taktiske skovl under russeren, så er rigtig meget vundet, da Sharapova ofte har svært ved at omstille sig taktisk. Russeren er nemlig ret endimensionel, og kan hun ikke gå igennem Wozniacki med det skyts, hun nu engang har, jamen så kan hun bare ikke… Der er ingen plan B eller C – det må bære eller briste. Ovenstående tekst kunne godt pege i retning af en lille favoritværdighed til Wozniacki, og det vil jeg da heller ikke afvise, at man sagtens kunne forsvare, men den indbyrdes statistik taler til Sharapovas fordel, og da ingen af Wozniackis nylige sejre er sket mod spillere af helt samme kaliber som Sharapova, vælger jeg som nævnt at se kampen som helt lige.

US Open 2010

Begge spillere har set ret suveræne ud indtil videre, men Wozniacki fremstår helt klart som turneringens mest overbevisende spiller efter de tre første kampe. Sølle tre partier har hun afgivet, mens Sharapova startede ud med at tabe første sæt til tempospecialisten, Groth. Det er der sådan set ingen skam i, for Groth er i god form, og det er egentlig ret imponerende at komme tilbage i kampen og køre Groth over i de sidste to sæt.

Wozniackis vej til fjerde runde:

1. runde: Gullickson 61 61

2. runde: Chang 60 60

3. runde: Chan 61 60

Sharapovas vej til fjerde runde:

1. runde: Groth 46 63 61

2. runde: Benesova 61 62

3. runde: Capra 60 60

Head to head: 2-0 til Sharapova

2008: 60 61 (Doha/hard court)

2008: 64 76 (Rom/grus)

Derudover har Sharapova vundet to gange yderligere (08 og 10) over Wozniacki i den prestigefyldte træningsturnering i Hong Kong.

Odds:

Jeg synes ikke, der kan indgåes væddemål af nævneværdig værdi, som markedet ser ud nu. Bookmakerne er lidt i tvivl om, hvem der skal være favorit i opgøret, hvor Pinnacle er højest med odds på Sharapova (2,03) og Unibet højest på Wozniacki (1,92). Nu ser jeg faktisk, at Centrebet har 4,65 på en 2-1-sejr til Wozniacki, og det ligner efter min mening det klart bedste spil af de, der er til rådighed pt.

TV:

Jeg er ret sikker på, at kampen kan følges direkte på Eurosport

Fremtidige tips

Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 6 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.