Nyheder

Svensk dom fastholder 44 mio. SEK i sanktioner mod bet365

Magnus Lindqvist Skrevet af Magnus Lindqvist den
Opdateret den
25 Visninger
0
Svensk dom fastholder 44 mio. SEK i sanktioner mod bet365

Kammarrätten fastholder advarsler og sanktionsafgifter på samlet 44 mio. svenske kroner mod to selskaber bag bet365. Dommene præciserer, at casinoer og bookmakere skal intensivere deres indgreb, hvis de første tiltag ikke ændrer en spillers risikobetonede adfærd. Samtidig slår retten fast, at en teknisk maksimumgrænse ikke kan erstatte en reel, spillerbestemt indbetalingsgrænse.

To selskaber bag bet365 har tabt deres ankesager ved Kammarrätten i Jönköping og får dermed fastholdt advarsler og sanktionsafgifter på henholdsvis 4 mio. og 40 mio. svenske kroner.

Sagen giver samtidig et tydeligere billede af, hvornår svenske spiludbydere skal gå fra almindelige advarsler til mere indgribende tiltag over for spillere med risikoadfærd.

Dommen slår desuden fast, at en meget høj teknisk grænse ikke kan sidestilles med den personlige indbetalingsgrænse, som spilleren selv skal fastsætte.

Første kontakt er ikke nødvendigvis tilstrækkelig

Kammarrätten tilslutter sig vurderingen af, at Hillside-selskaberne i flere tilfælde ikke gjorde nok, selv om de havde registreret spilleadfærd, der gav anledning til bekymring. Det afgørende er dermed ikke kun, om en operatør har kontaktet en spiller, men også om kontakten faktisk fører til en ændring.

Hvis en spiller fortsætter et omfattende eller risikobetonet spillemønster efter den første intervention, skal udbyderen reagere igen. Jo hurtigere spillet fortsætter, desto hurtigere skal de efterfølgende tiltag iværksættes.

Det kan eksempelvis betyde en mere grundig manuel vurdering af spillerens aktivitet eller konkrete begrænsninger af mulighederne for at fortsætte med at spille. En standardbesked eller anden indledende kontakt kan derfor ikke i sig selv betragtes som tilstrækkelig, hvis de registrerede problemer fortsætter.

I de sager, som lå til grund for tilsynet, havde Hillside reageret over for flere af spillerne. Retten vurderede imidlertid, at mere omfattende foranstaltninger enten blev sat ind for sent eller ikke blev gennemført, selv om selskaberne havde oplysninger om et fortsat problematisk spillemønster.

Operatøren skal reagere før skaden er dokumenteret

Et centralt spørgsmål i sagen var, hvor langt omsorgspligten rækker, når det ikke er dokumenteret, at en spiller konkret har lidt økonomisk skade eller har spillet for flere penge, end vedkommende havde råd til.

Hillside fremførte blandt andet, at der ikke var påvist sådanne konkrete økonomiske konsekvenser for de undersøgte spillere. Det ændrede imidlertid ikke domstolenes vurdering af, at selskaberne havde pligt til at reagere på de risikosignaler, der allerede kunne ses i spilleadfærden.

Dermed bliver selve udviklingen i spillerens aktivitet central.

Store eller stigende indbetalinger, betydelige tab, lang spilletid og markante ændringer i spillemønsteret kan tilsammen udløse et behov for indgriben, uden at myndigheden først skal dokumentere, at spilleren allerede befinder sig i en alvorlig økonomisk situation.

Dommen trækker derfor grænsen tidligere i forløbet. Omsorgspligten er forebyggende og skal begrænse risikoen for, at problematisk spil udvikler sig yderligere. Det betyder dog ikke, at enhver spiller med store indbetalinger eller tab automatisk skal udelukkes. Vurderingen afhænger fortsat af den konkrete adfærd og de samlede risikosignaler.

Indgreb skal eskaleres, når adfærden fortsætter

Afgørelsen giver samtidig et mere konkret billede af, hvordan svenske licenshavere forventes at arbejde med forskellige niveauer af spillerbeskyttelse.

En første kontakt kan være relevant, når en operatør registrerer ændringer i en kundes spil. Men hvis kunden kort efter fortsætter på samme niveau eller øger sin aktivitet, kan udbyderen ikke blot afvente udviklingen uden yderligere tiltag.

Det afgørende bliver derfor en løbende vurdering. Operatøren skal følge, om den første intervention har haft den ønskede effekt, og være klar til at intensivere indsatsen, hvis den ikke har.

Det skærper i praksis kravene til både overvågningssystemer og den efterfølgende manuelle håndtering. Det er ikke tilstrækkeligt at kunne vise, at en spiller på et tidspunkt har modtaget en besked. Operatøren skal også kunne reagere på det, der sker bagefter.

"Ingen grænse" var ikke en reel indbetalingsgrænse

Den anden centrale del af sagen vedrører reglerne om indbetalingsgrænser, hvor spillere ved online spil i Sverige skal fastsætte en maksimal grænse for, hvor meget de kan indbetale inden for bestemte perioder.

Hillside havde i en periode tilbudt kunder muligheden for at vælge "ingen grænse". Selskabet argumenterede for, at systemet stadig havde et teknisk maksimum på 500 mio. svenske kroner.

Det var ikke tilstrækkeligt. Domstolene lagde vægt på, at reglerne kræver en reel grænse, som spilleren aktivt fastsætter. Et ekstremt højt teknisk loft, der i praksis fungerer som ubegrænset indbetaling, opfylder derfor ikke formålet med reglerne.

Sagen viser dermed, at indbetalingsgrænser ikke blot betragtes som en teknisk funktion i et spilsystem. De er en selvstændig del af spillerbeskyttelsen, og mangler på området kan i sig selv være alvorlige nok til at udløse en advarsel.

For svenske licenshavere efterlader dommene derfor to tydelige krav.

Interventioner skal udvikle sig i takt med en spillers fortsatte risikoadfærd, og indbetalingsgrænser skal fungere som reelle personlige begrænsninger. At have et system på plads er ikke nok, hvis det i praksis ikke begrænser spilleren.

Kommentarer

Tilføj kommentar